fbt

I et mindre kontor i udkanten af Madrid ligger BKOOL

Vi har besøgt BKOOL, for at se hvem de egentlig er, og også for at høre om deres fremtidsplaner. Det var virkelig et interessant besøg. Desværre kan vi ikke fortælle om alt hvad vi snakkede om endnu, men lidt kan vi da løfte sløret for! 

Af Uggi Kaldan | Foto med mobilos

Start-up fornemmelse – trods flere år på bagen

Det er ikke løgn, at jeg blev lidt overrasket da jeg så kontoret. BKOOL er et kæmpe verdensfirma, i min optik, med stort hovedsæde, kæmpe logo facaden og 100vis af medarbejdere… eller det troede jeg. For det er de slet ikke. BKOOL er faktisk en mellemstor virksomhed, med under 100 medarbejdere. 

Utroligt, og faktisk ret imponerende. De har opnået en enorm genkendelsesfaktor, uden at være kæmpestore, det er ret sejt.

Jeg må indrømme at jeg har en stor forkærlighed for mindre firmaer, der med få midler, formår at skabe et fedt produkt, sådan et er BKOOL. De har tidligere været markedsledere på online cykelfronten, men nu er de blevet udfordret på positionen. Så hvad nu?

Distancen mellem øverste leder, og nyeste ansatte er helt bogstaveligt, afstanden mellem 2 borde.

Jeg træder ind i et større kontorlokale, hvor 4 langborde er placeret, med medarbejdere på hver ser. Her er BKOOL, hele BKOOL! (næsten). Der er hyggelig stemning indenfor, alle medarbejdere tilsyneladende er på fornavn, og de forskellige afdelinger ikke er adskilt af andet end mellemrummet mellem de forskellige, borde de sidder ved, heller ikke ledelsen. 

Firmaet er opdelt i 2 afdelinger. I stueetapen sidder den daglige ledelse, grafikerne og de overordnede udviklere, samt markedsføring. Maskinrummet, hvor BKOOLs simulater bliver holdt ved lige af at team kodere, er meget symbolsk placeret på nederste etage.

Det ikoniske “lunch ride” foregår naturligvis på BKOOL

Som hos alle andre firmaer er der plads til “lunch ride” – i Spanien er det naturligvis ikke noget der er “helt crazy”, de holder jo trods alt stadig siesta midt på dagen, så hvorfor ikke cykle en tur, når man alligevel har nogle timer fri, og maden smager jo også bedre, efter en tur på cyklen. 

,

BKOOL støtter Ronde van Borum!

Jeg var inviteret til Spanien, fordi BKOOL gerne vil lave et par events i Danmark i løbet af det næste års tid, for på den måde at vise nogle af de ting de arbejder med og udvikler på. De events glæder jeg mig til at skrive meget mere om. 

I første omgang kan jeg løfte sløret for at der kommer til at ske noget, sammen med BKOOL, til Ronde van Borum 2019! Det bliver et super sjovt lille tiltag, hvor man vil kunne cykle en lille del af flandern rundt ruten, uanset om man er deltager i vores lille løb, eller bare tilskuer – alle kan være med, og der vil være nogle super fede præmier på spil! 

Op til løbet vil der også komme et lille event på BKOOL hvor man kan deltage, og vinde nogle præmier!
De andre nyheder vi snakkede om, må I lige vente lidt med at høre om, til de er lidt mere “planlagt” :)  


Next stop – åbningsweekend i Flandern

Jeg fløj fra Madrid i morges, og nu er jeg landet i Belgien, hvor jeg i weekenden skal køre de to klassiker åbningsløb (motionsudgaverne), Kuurne Brussel Kuurne, og Omloop Het Niewsblad, det glæder jeg mig rigtig meget til – tjek vores FB og siden her for beretning og opdateringer i løbet af i morgen.