Indledningsløbet varsler starten på licenssæsonen!

I år var det en tåget omgang, og to decimerede felter kæmpede om pladserne, da størstedelen af de danske licenser var draget til Tyskland i weeekenden…

Det gjorde ikke noget for hyggen, men egentlig er det vel ærgeligt at man arrangerer et løb for den hjemlige elite, og så smutter folk til Tyskland for at køre i stedet. Jeg skal kloge mig alt for meget på hvad man kunne gøre – evt. smide lidt point på bordet? Rykke datoen? da nu løbene i Tyskland har vist sig voldsomt populære… jeg ved det ikke, arrangører og DCU kunne godt tænke lidt over det, tænker jeg?

Jeg ankom et par omgange inde i løbet, og allerede her var to ryttere stukket af fra resten i Elite gruppen, det var Rasmus Fjordside fra Odder CK (der også slår sine folder på motionsholdet Ridley – Briancon) og Torleif Røberg fra Fredericia CC. Rasmus er brølstærk, Torleif i følge pålidelige kilder “et monster”. På papiret burde den unge væddeløber på 28 dog kunne æde selv en stærk H50 rytter – men i dag skete der det, der gør cykling så facinerende.

Torleif tørrede Fjordside

De 2 ryttere havde allerede oparbejdet et ok forspring da jeg ankom, og selvom der blev kørt hårdt bagfra, så var der ingen der nåede op, og så var i øvrigt ikke kun på rutinen at Torleif fik skovlen under Fjordside. Ud fra hvad redaktøren så i målområdet lignede det at de deltes ligeligt om føringerne. I spurten så det ud til at Fjorside var åbnet lidt tidligt, måske endda havde forsøgt at sætte “den gamle” langt ude fra, men Torleif holdt fast, og da Torleif åbnede kunne Fjordside i spurten, ikke gøre meget andet end at stritte resignerende med albuen, og se ellers sig slået på stregen af en fokuseret Torleif. Det var sgu god underholdning, og spændende cykelløb.

Torleif Røberg slår Rasmus Fjordside med 10 centimeter i indledningsløbet 2014 © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Torleif Røberg slår Rasmus Fjordside med 10 centimeter i indledningsløbet 2014 © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Fangede desværre ikke resultaterne i gruppen efter…

Men her blev det afgjort i en decideret massespurt, og det var da i hvert fald én fra CK Aarhus der tog sejren og bloggens ven Janus Lautrup fra Team Frederikshøj, der tog sig af 3. pladsen, godt kørt. CK Aarhus  var godt repræsenteret på dagen, og kørte fornuftigt ude på ruten, gjorde det svært med dybe hug som de andre hold skulle lukke, og så havde de en mand der kunne afgøre det til sidst. Det lignede nu ikke vildt aftalt spil, og før mål kom klubben vist også til at køre én af sine egne folk ind, i kampen om positionerne i feltet. Heldigvis er motionscykling på den måde lidt anderledes end Pro Tour, og det er jo også dejligt at se lidt cykelløb hvor alle gerne vil vinde / køre et godt resultat.

Konstruktiv kritik

Det er en skide god idé med indledningsløbet, til at skyde sæsonen igang, men lidt ærgeligt at konkurrencen er så hård fra de tyske løb. Som en person med MEGET lille kendskab til licenscykling, håber jeg ikke folk giver mig tæsk for denne observation, og jeg har heller ikke en genial løsning oppe i ærmet, men tænkte bare at det måske kunne gøres lidt smartere?

Vi ses til mange flere licensløb i år! Bloggen forsøger at fokusere lidt mere på denne del af dansk cykelsport i 2014, hold blandt andet øje med Marcello Bergamo Cuppen 2014, hvor AltomCykling.dk vil være til stede til alle løbene! Der er i øvrigt lidt snak om en motionsafdeling til cuppen, og så skal redaktøren helt sikkert også ud og lufte cyklen, hvis det  bliver tilfældet.

Brug billederne, like os på Facebook!

Det var meget tåget i dag – så billederne var svære at få skarpe. Herunder er et lille udvalg, håber i nyder dem, del endelig på Facebook, og husk at sige til jeres venner at de skal like AltomCykling.dk – så er det nemlig sjovt at lave bloggen, hvis vi kan se at folk kan li hvad vi laver.

Vi ses på landevejen!

Uggi Kaldan // Redaktør, AltomCykling.dk