Jeg har haft fornøjelsen at teste noget af Isadores vinter kollektion her på Sicilien. Heriblandt deres Long sleeve shield jersey, Thermoroubaix bib shorts samt vinter Merino sokker. 

Foto og Tekst af Thomas Opstrup

Long Sleeve Shield Jersey Etherea

Isadores langærmede vinter jersey er lavet af et mix af 53% polyester, 44% Merino uld samt 3% lycra. Kvaliteten er også kendt som sportsuld, og er af en fin kvalitet. Ved at blande polyester i ulden, opnår man et fabric der holder faconen langt bedre end ren uld. Når man samtidig tilfører lycra får man her en kvalitet der samtidig er god strech i. Jeg kan rigtig godt lide sportsuld til vinter trøjer fordi det er varmt, åndbart og samtidig ser smukt ud. På bryst og skuldre har Isadore placeret ekstra stof af polyester som ekstra værn mod vind. Det virker udemærket. På albuerne er der påsyet samme stof i elipse form, som man kender det fra kardigans – Det lugter lidt af morfar på den fede måde.

Baglommerne er klassisk 3-delt design. Hertil er der en lille lomme med lynlås bag højre lomme, som er forret med et vandafvisende stof. Det beskytter mod regn fra ydersiden, og sved fra indersiden. Her kan du opbevare de ting som skal forblive tørre.

Pasformen er forholdsvis slimfit, man skal dog være opmærksom på at kan man lide sin jersey tætsiddende, skal man muligvis gå en størrelse ned. Jeg testede en str. Small, som er min normale størrelse i Jersey, men lommerne hang lidt for meget til min smag. Så en størrelse XS havde nok passet bedre.


Jeg har testet trøjen på Etna, hvor temperaturen i bunden nu er 14 grader og på toppen 6 grader. På baggrund heraf, er det er min mening at trøjen gør det rigtig godt med en svedundertrøje ned til omkring 12 grader. Når temperaturen kommer herunder, så vil jeg anbefale en gilet eller vindjakker over, og hvis temperaturen ligger under 4-5 grader, kan det være en god ide med en lidt tykkere cykeljakke over.

ThermoRoubaix Bib Shorts

Bukserne skabt til cykling i koldere vejr med knærør under. Bib shorts’ene er lavet af ThermoRoubaix, som har en blød foret fleece på indersiden, som gør dem varmere end traditionelle bibshorts. De er sammensat af forskellige paneler. De paneler der har kontakt med sadlen er lavet i et stærkere stof for at modstå slid. Dem der vender mod vinden på forsiden, er syet i et stof der giver bedre isolering.


Selerne er også lavet i ThermoRoubaix stof, hvilket beskytter overkroppen ekstra mod kulde. Hele buksen er behandlet med Dupont Teflon, hvilket skulle gøre dem vandafvisende. Jeg har testet dem i regnvejr, og de er rigtigt nok vandafvisende, dog kun de første ca. 15-20 min. derefter trænger vandet ind i stoffet. ThermoRoubaix stoffet er dog generelt mere vandafvisende end normal lycra, men er regnen kontinuerlig, så bliver du altså våd.


Benene er på den lange side, hvilket efter min mening, er at foretrække til vintertights, da knærørene derved holdes bedre på plads. Benene er stramme og sidder til. Til gengæld er der ikke meget kompression omkring ballerne. Det bemærker man når man tager dem på, men ude på vejen bemærker man det ikke som sådan. Der er altså ikke noget stof der skøjter rundt i brug.

Siddepuden er af fin kvalitet produceret af den italienske virksomhed TMF, som er kendt for at producere kvalitets siddepuder til bibshorts. Siddepuden er designet og placeret rigtigt, så den både giver støtte når du sidder i bukningen, og når du sidder mere oprejst.

Merino Sokker

Sokkerne er lavet af 41% Nylon, 49% Merino Uld, 8% Elastan, 2% Lycra. Sokkerne er bygget op sådan, at der ude ved tæerne er brugt ekstra meget Merino Uld, så her er de ekstra varme. Da det er tæerne hvor man altid fryser, så virker det rigtig godt. På midten af foden, altså omkring vrist/svang er der indvævet mere nylon og elastan som hjælper med at holde sokken på plads omkring foden. På skaftet, som har en traditionel moderne længde, har Isadore igen lagt vægt på at indvæve nylon og elastan så sokken bliver siddende, desuden har man for udseendets skyld anvendt Lycra, så man får et glansfuldt udseende på skaftet af sokken. En rigtig fed gennemtænkt vintersok.

Thomas tester på Sicilien

Thomas Opstrup opholder sig en del af året på Sicilien. Hvor han qua varmere himmelstrøg og højere bjerge kan teste ting på anden facon end det er muligt herhjemme i DK. Thomas driver til daglig Sicily Cycling Club, som arrangerer skræddersyede cykelrejser til Sicilien. Så kom og prøv kræfter med Europas største aktive vulkan Etna – Kun 3 timer fra København. Læs spilforslag til Giroen i 2017 på AltomCykling.dk

Se mere på: www.sicilycyclingclub.com eller www.facebook.com/sicilycyclingclub