AltomCykling.dk har været så heldige at få lov at sende 2 ryttere med Ruby Rejser til Frankrig for at prøve kræfter med motionsklassikeren La Marmotte. Det bliver to modsætninger vi sender afsted, i form af Henrik “Valde” Nielsen – den tynde motionist – og Jeppe Tolbøll den knap så tynde B-rytter. Her er deres forventninger, og naturligvis er der også lidt konkurrence, Jeppe har givet sig selv et handicap, men er han overmodig?

Af: Uggi Kaldan

Marmotte med Tolbølleren og Valde: Optakt

Introduktion, forventninger og træning.

Jeppe: Jeg hedder Jeppe Tolbøll, og kører til daglig licens i den danske B-klasse, jeg bor i Haderslev og er formand for den lokale klub HS6100. Jeg er ikke ligefrem den typiske cykelrytter med mine næsten 100 kilo, og derfor lider jeg naturligvis tit på bakkerne, formen fejler dog ikke noget og jeg træner en hel del.

Valde hedder Henrik V. Nielsen, men de fleste kalder mig bare Valde, selv mine 2 unger på 7 og 11 år. Jeg er 42 år, og har været sammen med min meget overbærende frue Linda i de sidste 21 år – hold da op skat! Vi bor alle under samme tag i den lille by Snejbjerg. Jeg har tidligere været helt bidt af håndbold, men da mine knæ (efter 3 operationer) ikke kunne mere, skulle jeg finde på noget andet lave i min sparsomme fritid. Så jeg købte mig en racer i 2012, sådan bare lige for at se, om det nu var noget for mig. Det første år blev det ikke til så meget træning, mest lidt motionsløb her og der. De senere år har træningen fået et lille nyk opad, så meget som familien og arbejdet nu tillader det. Træningen foregår for det meste for mig selv, men nu har jeg langt om længe fået mig meldt i en klub, så mon ikke det bliver til lidt flere fællestræninger fremover.

Hvorfor har du lyst til at køre Marmotte?

Jeppe: Jeg har altid sagt, at jeg på et tidspunkt i mit liv skulle ned og opleve La Marmotte. Det er vel en af de slags udfordringer, man som rytter både respekterer, og samtidig frygter. Når jeg har gennemført løbet, vil jeg føle at jeg kan lidt mere som cykelrytter, end jeg gjorde før løbet, tror jeg. Jeg har lidt en plan om at komme igennem på omkring 7 timer og 30 minutter.

Valde: Da jeg fik tilbuddet om, at få lov til at deltage i Marmotten for første gang, så blev der straks ringet til fruen for at få udgangstilladelse – det er trods alt en helt uge, hvor hun står alene med hele balladen på hjemmefronten. 2 ting skulle jeg opfylde før end der blev sagt ok.

1: Vi skulle være intime “på den frække måde” under vores ophold i Berlin – Tjek!
2: Jeg skal holde med at ryge… Den sidste opgave arbejder jeg stadig på, men pr. 1 juni skal det være helt slut (hvordan går det med det Henrik?)

Heldigvis er min chef på jobbet selv bidt af en gal cykelrytter, så her var det ikke noget problem at få fri – tak Tommy. :-)

Marmotte er vel et af de løb, som alle ønsker at deltage i, også jeg, for at kunne sige: “Jeg gjorde det sgu!” – og det er i hvert fald mit mål med turen. Jeg skal ikke derned for at køre race, men for at få en kæmpe oplevelse sammen med 7500-8000 andre ligesindede. Det som jeg drømmer om med hensyn til selve løbet er, at få kørt nogle fantastiske og klassiske stigninger, som jeg kun har set og hørt om på utallige timer foran fjernsynet til Tour de France. Jeg glæder mig som en lille dreng før juleaften. Om jeg kan stå distancen ved jeg ikke, men jeg vil gøre alt for at gennemføre, med mindre det er vildt varmt eller andet så har jeg dog en forventning om at gennemføre.

Hvordan har du tænkt dig at træne op til Marmotte?

Jeppe: Jeg har egentlig ikke tænkt mig at ændre ret meget på mine træningsrutiner. Jeg træner ca. 10-14 timer om ugen, med både korte og længere intervaller, og mener der bør være nok, for mig bliver den største udfordring nok varmen, da jeg tit har det svært i varmen, selv i Danmark, det bliver en udfordring mentalt hvis det bliver ligeså varmt som jeg har kunne læse det har været de sidste par år. Selvom det bliver hårdt fysisk, så er jeg overbevist om at jeg nok skal komme igennem. Jeg skal bare huske at bruge depoterne og ikke tro at jeg er supermand tidligt, selvom det måske går godt de første 3 timer.

Valde: Nu bor jeg jo i det flade midtjylland, så har desværre ikke den store mulighed for, at træne en masse højdemeter. Den eneste bakke i nærheden er Trehøje bakke, og den har jeg tæsket opad mindst 250 gange – så det er ved at være lidt ensformigt. Jeg håber de kilometer som jeg træner slår til, når jeg for alvor skal ned og udfordres i rigtige bjerge. Jeg har aldrig kørt syd for grænsen, så det kan godt være jeg bliver klogere, men jeg tager det som en stor udfordring. Jeg træner de
kilometer som jeg har mulighed for, for familielivet skal også passes – det skal kunne lade sig gøre at få det hele til at gå op i en højere enhed. Selvfølgelig
ville det være rart, hvis jeg havde muligheden for at ligge lidt mere på i træningen, men jeg er sikker på at jeg nok skal gennemføre, med min nuværende
træning. Det bliver ikke i nogen rakettid, det ved jeg godt, men de ca. 250-300 km jeg cykler om ugen burde være nok – håber jeg…. ;-)

Det at skulle køre opad i så mange kilometer af gangen bliver uden tvivl min største udfordring. Jeg har aldrig prøvet det før, og vil sikkert komme til at køre
mange kilometer på den helt lille klinge. Er glad for, at vi lige inden selve løbet får muligheden for at prøve et par stigninger dernede, bare lige så man
prøver at fornemme hvordan det er. Jeg er også den type rytter, som prøver at
følge med de hurtige drenge i starten af et løb. Det er nok ikke lige den plan som jeg skal praktisere under Marmotten, for så er jeg næsten sikker på, at der
ikke vil være noget at skyde med på Alpe d`Huez. Sidste år var der mange som døjede med den ekstreme varme – har jeg hørt, og det vil også blive en stor
udfordring for mig da jeg har astma, og ikke er så god til de helt ekstreme varmegrader. Min astma plejer normalvis ikke at være et problem, men kan godt
nogen gange sætte en dæmper på min ydeevne. Men mon ikke mit fortstående rygestop kunne udligne den faktor? ;-) (Det var 1. Juni ikke også Valde? Hvordan går det… redaktøren har spurgt din kone og hun snakkede om nedtrapning… NEDTRAPNING???? Det var ikke aftalen Henrik… hehe).

Regner du med at slå Valde / Jeppe?? 

Jeppe: Ja! :) – Selvom Valde er betydelig mindre end mig, så bør min motor og noget større træningsmængde være nok. Jeg vil sågar være så frisk, og sige at jeg slår Valde med over 45 minutter – fik du den Henrik? (game on!)

Valde: Kan jeg slå Jeppe i bjergene når jeg nu vejer i retning af 20 kilo mindre? Nej, det kan jeg ikke. Jeppe er givetvis en noget
større og tungere rytter end jeg, men Jeppe er trods alt B-rytter, og jeg er bare en dødelig motionist. Jeppe træner jo laaaaaangt flere kilometer end jeg,
men jeg er selvfølgelig klar på en udfordring, og ligger mig ikke ned på forhånd. Han slår mig helt sikkert ikke med 45 minutter, jeg satser på at han går lidt ned i varmen og oversatser i starten, og så ender han med kun at slå mig med 30 minutter!

Hvad glæder du dig mest til?

Jeppe: Glæden ved at have det overstået. Sjovt nok så elsker jeg at hade bjerge. Jeg hader det som pesten når jeg sidder på bjerget, men i samme moment som jeg rammer toppen, og begynder at drøne ned af, så rammes jeg af endorfin-kicket, der giver mig lyst til at prøve igen, efter et lille hvil, naturligvis, måske et lidt længere hvil når jeg når toppen af Alpen.

Valde: Oplevelsen! Bare det at få lov til at prøve kræfter med så legendarisk et bjerg som Alpe d`Huez, og flere andre vilde bjerge på én dag, og glæden ved at ha gennemført – forhåbentlig. ;-) Er sikker på at jeg efterfølgende vil stå med en kæmpe glæde, og en masse go energi til mange dage frem.