Den danske Cykelcross veteran Joachim Parbo er i USA, hvor han har planlagt at starte i 10 UCI løb. Målet er at samle point sammen, så han kan forbedre sin nuværende position som nr.122 på verdensranglisten, der skal helst nogle top 10 placeringer til, hvilket lykkedes 3 gange sidste år.

Af: Joachim Parbo

Farmercross er ikke kun i Aarhus!

Her er en beretning fra en lille sejr på farmen…

Beslutningen om at droppe flyrejser og UCI dobbeltløb i Los Angeles i denne weekend var klart den rigtige. Indtil lørdag var jeg dog i tvivl om nu også ville være smart at køre et lokalt løb. Alligevel vovede jeg pelsen trods vedvarende snotteri.

Kruger’s Crossing er et klassisk løb, der i år havde 10 års jubilæum, og afrunder cyklecross-sæsonen her i Portland, Oregon. Løbet afholdes på en lokal økologisk farm, hvor rammerne er sat med en rute som går igennem et drivhus, en lade – og der køres langs græskarmarker og bærplantager, det er der altså stil over. Underlaget var leret og småglat mudder, lidt græs og nogle længere grusvejsstykker. Der blev tændt op i tilskuerne med store bål og sydamerikansk musik. Det er pokkers svært ikke at blive revet med af stemningen!

I startfeltet stod jeg sammen med nogle for mig ukendte lokalmatadorer, så kan man enten fedtspille eller maks smadder og så se om det holder. Jeg gav den fuld peber fra starten og kunne efter første omgang konstatere, at kun én rytter kom tættere på. Michael Gallagher fra Breadwinner Cycles kom helt op og tog mit baghul efter halvanden omgang. På tredje omgang fik han lov at tage en føring, men slog kort efter ud og virkede til at ville lege taktik. Jeg tog en hård, lang føring på rutens mest mudrede og tunge stykke og kunne efter en længere stigning langs en græskarmark konstatere at hullet var sikret. Herefter skulle jeg bare koncentrere mig om at køre fejlfrit og spare på kræfterne de sidste 4 omgange.

På sidste omgang kom Shannon Skerritt fra Trek Cyclocross Collective tættere på bagfra, samtidig med at fik jeg et stykke barkflis i min kassette. Kæden hoppede på de fleste gear bagpå og jeg derfor måtte i pit for at skifte cykel, et fejlfrit  skift sikrede at jeg kunne køre sikkert i mål, efter godt en times ræs på den lokale øko-farm.

Den kommende uge står på træning i Ogden, Utah, hvor jeg regner med at komme helt på fode igen, inden næste uges “Ruts N’ Guts” UCI-løb i Broken Arrow, Oklahoma, d.5-6 December 2015.