Netop overståede weekend bød på premiere på et nyt dansk grus event, nemlig Grejsdal Gravel, hvor den tidligere prof. Mads Christensen, i samarbejde med giganten Grejsdalsløbet, havde inviteret til første udgave af løbet. 

Af Uggi Kaldan 

Smuk dag i Grejsdalen

100 mænd og kvinder var til start i denne første udgave af Grejsdal Gravel. Der blev forsøgt med flyvende start, og jeg synes faktisk det fungerer. Godt nok startede de fleste klokken 11, men vi var faktisk nogle stykker der kom afsted lidt over, rart ikke at skulle stresse.

Jeg cyklede fra Aarhus til start, som en slags opvarmning (85km), det gav lidt bange anelser for hvad der ventede, men Mads Christensen insisterede på at det altså var en let rute, med “kun” 800hm på de godt 100km.

Starten ud af Vejle fungerede rigtig fint og der var endda et par små grusveje, allerede helt inde i byen, “urban gravel”, det fungerede super.

Hvad kan man kalde “grus”?

Grejsdal Gravel 2019

Første del af ruten forsøgte jeg at hænge på Frank Høj, men måtte efter et stykke tid lade ham køre, han havde fart på. Ruten var delt op i 2 dele. En rute ud og en rute hjem, ca.46km hver vej. Man fik ikke meget flow på første del af ruten, hvor en del “single track” sektioner, konstant brød rytmen.

Nogle af sektionerne var meget hårde ved krop og cykel, jeg kiggede misundeligt efter dem der havde valgt at stille op på MTB, mere end et par gange. Jeg endte med at sidde derude og spekulere lidt på, om det overhovedet kunne kaldes et grusløb?

Jeg nåede frem til, at det kunne det. Personligt kan jeg bedst li bare at sidde og munke på lange grusstier, hvor man ikke bliver udfordret på teknikken alt for ofte, men at Grejsdal Gravel havde et andet fokus, det må man bare respektere, og “æde”.

Nogle steder var det jo også sjovt at man havde valgt den udfordrende løsning, som da vi kom forbi en enorm træfældningsmaskine, der på 30 sekunder fældede og strippede et grantræ. Det var sgu imponerende effektivitet. Stakkels skovarbejdere, sådan et bæst erstatter nok 20 mand.

Grejsdal Gravel 2019

En kringlet rute

Underlaget var fint. Hårdt, men fint, og bød sjov variation, selvom sådan en bomuldsrøv som min, altså godt kunne have undværet nogle af de mest bumlede sektioner. Men måske er det ikke så underligt at en gammel prof-rytter som Mads, godt kan li det udfordrende, og hårdt.

Derimod kunne man godt ønske sig en mere overskuelig rute. Der var indlagt en del små loops, og mange steder var ruten genbrugt frem og tilbage. Det fungerede desværre ikke så godt.

Ud af 30 ryttere vi lige har kigget på Strava der kørte på dagen, havde kun 1 rytter gennemført hele ruten, resten var kørt forkert, så her er der selvfølgelig plads til forbedring. Det ligner der er masser af grusveje i området, så en rute der ikke ligger og krydser sig selv så mange gange, det ligner det at der er muligheder for.

Det var en super fed dag

Trods udfordringer på cyklen, og besvær med at finde vej, så var det en mega fed dag. Virkelig flot landskab, som det jo er nede omkring Vejle, men som man ser på en anden måde, når man kommer ud på grus, i stedet for landevejen.

Depotet bød på kage og croissant, sidstnævnte fra Briancon i Aarhus, et ordenligt bæst af et stykke brød, der smagte himmelsk. Man kunne i hvert fald ikke klage over at mangle energi efter at have konsumeret smørbomben.

Det er sjovt at blive udfordret, og det bliver man til Grejsdal Gravel. Jeg vender helt klart tilbage i 2020, for det er virkelig et fedt område at cykle i. Selvfølgelig er der plads til lidt forbedring, men sådan skal det jo også være når man afholder et løb for første år, det ved jeg selv alt om.

I mål var der chili con carne, der var udmærket, og der var endda en vegetar version, tommel op for det. Jeg spiser kød, men jeg synes det er fint man havde tænkt på dem der ikke gør.

Tak for i år, det var skide sjovt, vi ses næste år!