Redaktøren var til Hedensted Tour’en, en dansk klassiker som vores skribent Peter Holm faktisk vandt sidste år!

Løbet starter i Hedensted og byder på 4 forskellige ruter, 30 kilometers MTB tour, 40 kilometers hygge tour, 78 kilometers bakket tour, og sidst men ikke mindst, 135 kilometers grusom tour , med Purhøj på hele 22% og en grus pavé på ca.500 meter.

Ruten kan med rette kaldes en dansk pendant til Amstel Gold Race, der skal drejes til højre og venstre, igen og igen, og på trods af de 135 kilometer foregår den faktisk på et begrænset geografisk areal, meget publikumsvenligt, særligt i starten, hvor ruten flere gange krydset sig selv. Top dollar!

Gratister der tilslutter sig løbet efter start er jævnt usolidariske!

Tour de Hedensted er ikke et gigant stort løb, vi var vel ca.80 til start på den grusomme (67 gennemførte) – og derudover et ikke uanseeligt antal gratister, der ganske ublu, umiddelbart efter start, tilsluttede sig feltet, med et startgebyr på 150 kroner er det sgu lidt fesent!

Én af gratisterne viste sig dog at være en stor hjælp for redaktøren, og så endda temmeligt fræk! Da jeg anden gang var blevet sat fra frontgruppen, kunne jeg foran mig se mr. Saxo Bank stoppe op  for at tisse (jævnt overskudsagtigt når man sidder med i front), jeg lå bagved med 36 km/t og  kom overhovedet ikke nærmere frontgruppen, så jeg tænkte at en mand der stopper for at tisse, han er enten stærk, eller også er løbet kørt for os begge, jeg satsede og ventede på ham – et godt sats!  Da han havde ladet vandet, kørte han ubesværet frontgruppen ind med +40 km/t, nu med mig på hjul! Perfekt :)

Gratisten var faktisk så stærk, at han senere kørte sejren i hus. Bagefter var han så fræk at påstå at hans chip ikke var blevet registreret, og at hans navn var Kim Olesen. Den rigtige Kim Olesen fra Hedensted Cykleklub kunne dog ved præmieoverrækkelsen konstatere at han ikke var blevet nummer 1, men derimod nummer 11, vinderen var i mellemtiden forduftet. Det er alligevel første gang jeg har oplevet sådan et nummer til et motionsløb. Hvis nogen kender ham fra billedet her ovenfor, kan i da ønske ham tillykke med sejren, og spørge om han ikke betaler entréen næste år, så vi andre kan få lov at køre mod den forsvarende mester, som rigtig deltager. Sidste års vinder, vores skribent Peter Holm Nielsen udgik i øvrigt efter 2 punkteringer på de første 30 kilometer, det er ok forståeligt.

Stor ros til arrangementet

Nok snak om gratister, for uanset hvad, så havde arrangørerne lavet et rigtigt godt arrangement i Hedensted! Der er start ved Hedensted Centret, så der er omklædningsfaciliter, toiletter, mulighed for bad efter løbet osv. Super.

Der er ikke meget underholdning i startzonen derudover, men det er jo noget der kan komme til, hvis man får lidt flere tilmeldinger, og det håber vi da her fra bloggens side at de får, for det er et rigtigt godt løb. Bagefter blev der serveret en gratis sandwich og et stykke kage, og der kunne købes en billig sodavand til en 10er, igen, super.

Ruten er udfordrende, med masser af sving, små stigninger og flade stykker hvor pedalen kan trædes i bund, meget varierende og sjovt, og man skulle være vågen, for der var mange der godt kunne finde ud af at køre på cykel til løbet i går!

Samtidig var der pacemotorcykler med ruten rundt, og trods en enkelt svipser hvor “vores” MC kørte forkert (desværre på et tidspunkt hvor jeg lå i front) – gjorde de formidabelt stykke arbejde med at advare trafikanter om at der kom et felt med cykelryttere, og vise vej. Skiltningen var også god, med tydelige hvide skilte, fint synlige inden sving, og derudover suppleret med hvid spray på vejen til at markere ruten – 100% i orden.

Det er faktisk svært at sætte fingeren på noget der kunne være meget bedre til gårsdagens løb i Hedensted, det skulle da lige være at de mindst 10 ryttere der nassede sig med, fik pungen op af lommen og støttede et rigtigt godt arrangement.

Redaktørens løb: Første i “karrieren” hvor jeg er glad for en punktering…

Ok, glad og glad det er måske så meget sagt, for det var selvfølgelig træls, og jeg er ret overbevist om at jeg var landet et par placeringer længere fremme hvis jeg ikke var punkteret, men i nærheden af sejren, det havde jeg ikke været, heller ikke selvom jeg sad med, helt i front, da det skete efter 94 kilometer. Det vender vi lige tilbage til.

Selve løbet startede med at man kørte ind igennem Hedensted, hvor arrangørerne ekstremt fornuftigt havde sørget for at en flok ryttere fra Hedensted Cykleklub, samt en master MC holdte farten nede og feltet samlet, indtil vi nåede ud af byen og løbet givet frit. Herefter blev der kørt rimeligt til, men ikke vildt, indtil vi nåede Hornum bakken efter ca.20 kilometer, her skete der dog ikke en stor udskilning.

Purhøj og grus, det lød grusomt, men det var nu ikke!

Senere kom den “frygtede” Purhøj med efterfølgende grus pavé , tempoet havde suget noget energi ud af flere, der blev parkeret på bakken, grusstykket efter, blev dog kørt meget konservativt. Det benyttede redaktøren (der har det helt fint på grus) til at køre sig i front, og sætte et godt tempo på den efterfølgende nedkørsel, efter en bakke som Purhøj, kan man godt give den lidt gas, hvis man har benene, og redaktøren er jo ikke kendt for at fedte med energien… hvilket nok resulterer i at jeg ikke så tit kommer hjem med frontgruppen, men jeg har det sjovt!

Herefter gik der cykelløb i den, en enkelt rytter fra Hedensted kom afsted, men nogle i gruppen synes tydeligvis ikke at de skulle trække f.eks. mig op til udbryderen ved at køre jævnt tempo, så der blev kørt nogle ryk, hvor jeg røg af… 2 gange, men begge gange kom op igen, og igen var det fedt at mærke at der er sket noget, både med formen og med viljen, jeg vil sgu ikke bare sættes!

Hvad er det nu man skal huske når man skifter slange?

3.gang blev jeg stoppet af en punktering, og min efterfølgende oplevelse med lapning har fået mig til at tænke at den punktering kom på et meget belejliget tidspunkt. Det skete lige inden en af rutens større stigninger, hvor jeg efterfølgende har fået at vide at der virkeligt blev kørt stærkt opad, men det oplevede jeg altså aldrig. Jeg stod i stedet og baksede med mine slanger, for det skulle gå stærkt, jeg vidste godt vi var godt foran 2. gruppe, 4 – 5 minutter var mit bud (viste sig at være 4) – så med et hurtigt slangeskift kunne jeg nok hoppe med dem og en plads i top 10 var i sigte (frontgruppen bestod på det tidspunkt af 8 mand).

Sådan skulle det bare overhovedet ikke gå. Jeg fik skiftet slange, kom ud på cyklen INDEN gruppe 2 kom forbi, kørte 200 meter, og bum… flad igen… WTF? – nå men af cyklen, af med dækket, hilse på gruppe 2 der nu kørte forbi, frem med lapperne (havde kun én ekstra slange med) og frem med slangen der nu lige skulle lappes hurtigt… kun for at opdage… det var den nye slange jeg havde i baglommen… i min iver (læs udmattelse) havde jeg taget den punkterede slange ud, og sat den i… igen! HA – det er dumt!

Nå men det skulle blive værre, for i arrigskab over dumheden fik jeg bikset så meget med CO2 pumpen at jeg MAX fik 2 bar i dækket inden patronen var tom, doh, dobbelt fail, nå – hej og farvel til gruppe 3 som nu også trillede forbi. Nu trillede jeg op til nærmeste bondegård med mit flade bagdæk, de havde heldigvis en pumpe, luft i dækket og afsted – løbet skulle bare gennemføres!

Lidt cykelløb fik jeg til sidst, alligevel!

Nå, men man er jo afsted for at få lidt ræs, så jeg rystede irritationen af mig, kørte på 65% og ventede tålmodigt på at der måtte komme en gruppe mere, det var trods alt kun ca.8 personer der havde passeret mig, og med 7 – 8 stykker i front, så var top 20 da stadig indenfor rækkevidde, hvis jeg fik kørt fornuftigt.

Gruppen kom, og jeg kom med – kunne hurtigt mærke at jeg og én anden rytter havde flest kræfter, så vi lå lidt i front og aftalte at tage 4 kilometer, falde om i læ, og så give den lidt gas op ad dagens næstsidste gode stigning, klassikeren “Hunds Røv”. Min nye makker tog et fint forspring fra bunden, og jeg spandt benene rundt i 39/25 og overhalede ham i god fart mod toppen, de andre så ikke godt ud, vi kiggede på hinanden, det så godt ud, og så fik den en over hatten.

På 2 kilometer var de ude af syne, og så holdt vi ellers kæden stram indtil mål, uden at se dem i bakspejlet igen. Der skulle selvfølgelig spurtes om sejren, og den fik han ikke lov at tage, jeg var faktisk lidt mærket, men min makker lavede den fejl at vente til ALT for sent med at gå igang, med 40 meter til mål gør man det svært mod en gammel fodboldspiller som mig, den distance har jeg ca.trænet i 10 år :)

Vandt spurten med 20 meter vil jeg tro og det er jo ALTID tilfredsstillende at vinde en spurt, uanset hvor man så er placeret i feltet.

Det blev til en hæderlig 14. plads – og Hedensted Tour får 5 C´er, AltomCykling.dks topkarakter, som gives når rute, sikkerhed, arrangement og pris, går op i en højere enhed. Med en god rute, tydelige skilte, god service, elektronisk tidstagning, Master MC!!, gratis Sandwich, og så til 150 kroner, må det siges at leve op til vores kriterier.

AltomCykling giver løbet 5 Cer

Det er anden anmeldelse i træk hvor vi uddeler 5 C´er – i forrige uge gik topkarakteren til Munkebjerg Classic, vi synes ellers vores krav er strenge. Men de kan åbenbart noget med at arrangere løb nede omkring Vejle!