Min første artikel – og opgave – her på sitet bestod i at skrive en artikel om en top cap. Det er blevet til en stående joke på redaktionen, at redaktøren valgte at byde mig en opgave som dén, imens vi sad og drak kaffen, der indledte dette samarbejde. Alt respekt for BikeSafeiD – men de er stadig et start-up, der mangler lidt finish.

Af: Keen Frisk

Stor var forbavselsen, da redaktøren så for nylig – &%?#! – igen begyndte at snakke om top caps. Her med samme iver som havde han fået en ny cykel ind af døren. Netop iveren fik mig dog til at afvise det lidt mindre blankt end det ellers var meningen – for hvad var det lige han havde fundet frem til os? Jo! – han havde fundet KAPZ, et firma der lavede alt det lir vi efterlyste på de andre top caps – og endda en hel del mere til…

Firmaet

Firmaet er beliggende i England (så ingen told, venner!!!), og er grundlagt i 2012 af en fyr, der lyder navnet Khush – eller, i al beskedenhed: ‘The KAPZ guru’. Hele sit liv har han cyklet, og kørt på rulleskøjter – forstå det sidste, hvem der vil. I alle årene har han stræbt efter kreative løsninger på et gøre sit grej personligt. Denne vision lader han nu os andre lege lidt med i, og sigter efter innovative produkter i høj kvalitet, alt imens de leverer den bedste kundeservice man kan forestille sig.

KAPZ AoC Custom Denmark 2014 End Cap © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Du kan få tilsendt KAPZ med anbefalet brev eller almindelig luftpost, forsvarligt pakket ind som det ses herover. © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Firmaets ‘range’ favner meget bredt, og det er nær-omsonst at forsøge at beskrive alle produkterne her. Se dig i stedet om på deres site (der egentligt ikke er så flot opbygget, men det glemmer man helt) og lad dig inspirere af mulighederne de tilbyder for lækre løsninger til at gøre din cykel til din helt egen.

Vi har bestilt 2 “full color” caps. Én i klassisk version med bolt, og en version hvor bolten er skjult. Begge dele er super flot udført, cap´n med bolt er naturligvis det klassiske. Redaktøren har lige skulle vænne sig til udseendet på sin, der er uden en synlig bolt, men konklusionen er – det holder! Det kan man godt sætte på sin cykel.

Selve top cappen

Udførslen er virkeligt lækker, og vi er imponerede over kvaliteten af trykket. Firmaet lover, at det er ‘bombesikkert’ (men vi ved godt, at en bombe aldrig er sikker…) Det har vi – i sagens natur – ikke kunnet teste endnu, men ved de første berøringer, kan vi ikke kradse i overfladen på trykket. Som det ses på billederne ser trykket også skarpt ud under “macro” – selv det mikroskopiske KAPZ logo står skarpt, det er imponerende.

KAPZ AoC Custom Denmark 2014 End Cap © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Keen designede sin egen med det danske flag, alt er muligt hos KAPZ © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Julegaveide?

Manges tanker går i retning af julegaveideer i denne tid. Dette her er der – med stor garanti – ikke nogen cykelentuasiaster, der ikke ville blive ellevilde over at få i julegave, forudsat man får stykket et fedt design sammen. Dem du ser på billederne i denne artikel koster i omegnen af 250 Dkr., hvilket i mine øjne er meget rimeligt for en top cap i denne kvalitet, og med denne grad af eget design (i vores tilfælde, har vi 100% selv valgt designet).

Det tog tre dage at få dem her til landet, og firmaet lover pr. mail, at hvis du bare bestiller inden 17-12-2014, så bliver bestillingen sendt d.19 og burde altså kunne nå frem, inden jul, enten til dig selv  – eller til en, der (også) fortjener noget ekstra lir på sin cykel. Du kan vælge anbefalet brev eller almindelig luftpost, prisen for porto er henholdsvis ca. 40 kroner eller 80 kroner. Vi valgte anbefalet, men almindelig post kan faktisk nå hurtigere frem, da et anbefalet brev ikke må afleveres med mindre du er hjemme.

Nu er der så bare én ting at bekymre sig om: hvordan får jeg fruen overbevist om, at jeg skal have en ekstra cykel – for at kunne bestille en top cap mere…?

KAPZ AoC Custom Denmark 2014 End Cap © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Redaktørens KAPZ i versionen uden bolt, den er svedig nok! © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Design your own unique End Cap at KAPZ - Delivery World Wide