KCK Herlev – Rytger Cross – fik vi nævnt mudder?

Novembervejret tager om sig. Solskinstimerne er blevet få og græssets rodnet er gået i vinterhi. Bygerne er mange og mudderet præger billedet. Det kunne så sandelig mærkes denne weekend på sjælland hvor der Lørdag blev afholdt KCK Herlevs – Rytger Cross. Et løb der skulle blive hårdt og teknisk, og sætte mange bagskifter dropouts under pres, men også et smil på læben.

Af: Simon Zdrenka

Op til løbet havde jeg på DCU Cyklecross postet et indlæg om hvor lidt markedsføring, jeg havde set til de to løb der skulle foregå denne weekend. Jeg følger ivrigt alle de relevante sider, hvad angår cross i DK, men havde kun set meget lidt materiale for løbet i Sorø, og så godt som ingenting fra Rytger Cross. Løbet i Herlev var nærmest hemmeligt. Uanset hvilken type rytter man er, var det virkelig op til en selv at få meldt sig til dette løb. Nye ryttere der ikke kender systemet,har ikke en chance, selv hvis de helt tilfældigt skulle have hørt om løbet. Folk der kommer langvejs fra, har heller ikke mange chancer for at vide hvad de kan forvente, og bedømme om det er køreturen værd. Det er lidt skidt!

I sidste uge var jeg super positiv over at der marketingsmæssigt var tænkt ud af boksen. Denne uge – not so much.

Både Herlev og Sorø har holdt en hel del crossløb før, og derfor er det bare så ærgerligt, at man bare gør som man plejer på markedsføringsfronten. Hvilket har begrænset sig til et par skriftlige og tørre indlæg på Facebook, her og der. Ingen eventsider, intet visuelt materiale at finde. Det er vel sådan at man helst vil have folk kender til løbet og kommer og kører eller hvad? Nu til dags får vi så absurd mange tilbud på, hvad vi skal bruge vores tid på. Vi lægger måske ikke mærke til det, men vi tager enormt mange fravalg, og derfor er det en stigende nødvendighed at gøre opmærksom på sig selv som arrangør. Cross har mange kort at spille på, og man kan kører sin markedsføring og event i mange retninger, men det allervigtigste er at fyre den af med det visuelle og fortælle hvad man kan forvente. Der er intet der kan få folk til at glæde sig som billeder, video, humor og god stemning. Så til arrangørerne derude, fyr den af! Det er en kanon god investering.

Nok om markedsføring. Dagen var grå, men uden regn. Ruten var dog alt andet en tør. Mudret, klistret og med overraskende meget elevation. Jeg siger det dog ligeud. Det var klart en af de fedeste ruter jeg har kørt på! Hvad de i Herlev mangler i markedsføringskundskaber, henter de tilbage på ruteopsætning.  Den var teknisk udfordrende, men stadig hurtigst at klare på en crosscykel, ikke MTB! (er min vurdering).

Skiftende intensitet, åbent linjevalg og tekniske udfordringer var kodeordene for rutens succes (i mine øjne). Det var en af de ruter hvor teknisk snilde, tubular dæk og brug af ens kræfter på det rigtige tidspunkt gjorde en kæmpe forskel. Grebet var begrænset på meget af ruten, så gode tubular dæk og det rigtige dæktryk gjorde en stor forskel. Kørte man dæk og slange har det været en glat fornøjelse. Den skiftende intensitet kom delvist fordi underlaget gik fra grus og asfalt til svært mudder, men også på grund af de små stigninger og tekniske udfordringer der var lagt ind i ruten. Det glatte føre gjorde letkørte stigninger tekniske på grund af det manglende greb og slaskede mudder. På den ene nedkørsel dannede der sig også halvdybe spor og ”ruts” som man kender det fra udlandske løb. Under alle starterne så man også ruteansvarlige, troligt stå at sikre at minestrimlen ikke blev kørt over eller ødelagt. Helt kanon!

Simon Zdrenka - KCK Herlev – Rytger Cross 2014 - AltomCykling.dk © Photo: Thue Kramp // AltomCykling.dk

Der var lidt tomt derude på ruten, sjovere med flere deltagere! © Photo: Thue Kramp // AltomCykling.dk

Hvad der manglede i kreativ markedsføring, blev hentet ind på kreativ rute.

4m målte bredden på ruten de fleste steder. Dejligt bredt langt de fleste steder gjorde linjevalget åbent og fordi det var så mudret kunne det også betale sig at bruge meget energi og tid på at finde den rigtige linje. At køre i mudder og glat føre på 33mm dæk er som at køre på en knivsæg modsat det at buldre rundt på en MTB med 2.25” dæk. Det kræver finesse og har man denne, kunne man gøre brug af den til dette løb.

Et par småting kan jeg dog altid finde. De dobbeltbumme der var på ruten stod kun med 3 meters mellemrum. Ifølge reglerne bør de stå med 4-6 meters afstand, men det var nemt at se igennem fingrene med når resten var så fedt. Man havde også placeret en enkelt bum på 30cm-ish strategisk, så det var en væsentlig fordel at kunne bunnyhoppe den. Noget mange løb har manglet, fordi man altid har lavet 40cm dobbeltbomme, hvilket er svært nok til selv at selv at få de bedste mountainbikere af cyklerne. Så kudos til KCK for at trodse normerne på den front.

Bunnyhop sektionen og andre dele af ruten, kan ses på denne fine video en Karten Lund Andresen har lavet – tjek den ud HER.

Desværre for løbet var der lidt rod med starterne. Til dem der ikke ved det, så er en cross start ret essentiel, når feltet er stort. Klichéen lyder at man kan ikke vinde et løb i starten, men man kan godt tabe det. Desværre er starterne ikke ens fra løb til løb. Nogle arrangører separerer A og B felterne. Nogle kører dem sammen. Denne start var dog decideret dårligt informeret. Rytterne vidste ikke hvor lang tid der var til start, og en enkelt B rytter overhørte at det kun var A rytterne der skulle køre, så han teknisk set tyvstartede.

Lad mig prøve at give mit bud på hvordan en start burde forløbe. Når rytterne er samlet i startboksen informeres de om hvordan starten skal forløbe og hvilken rækkefølge de skal stå i. Efter min mening bør rytterne sendes af sted samlet, i hvert fald A og B. Der RÅBES når der er 1 min til start, 30 sekunder til start og til sidst 15 sekunder til start. På den måde ved rytterne hvornår de skal tage overtøj af og hvornår de skal stille sig klar.

 

Sådan et fedt løb, og så få deltagere. Det er altså ærgeligt!

Lets talk numbers. 66 deltagere på dagen. En anelse skuffende hvis du spørger mig, taget i betragtning af at løbet ligger så tæt på København, hvor Soigneur Cuppen samler op til og nogle gange mere end dobbelt så mange. For første gang en ”stor” motionsklasse på 14 mand. Dét er fedt, og vigtigt at nye får smagt på sporten. Tilmed så man et stort A-felt på 12 ryttere, med hurtige navne som Sebastian Fini, Tommy Moberg, også Mads Pedersen fra CULT var til start.

Rygter Cross ER et fedt arrangement, og jeg kan varmt anbefale det. De ved hvordan man laver en rute og faciliteterne er i orden. Glimrende aspargessuppe i kiosken i øvrigt! Markedsføres dette arrangement ordenligt er jeg sikker på at det kan vokse markant. Jeg håber at det bliver kørt videre næste år, så flere kan få muligheden for at køre den fede rute og se rytterne lide i mudderet.

Simon Zdrenka - KCK Herlev – Rytger Cross 2014 - AltomCykling.dk © Photo: Thue Kramp // AltomCykling.dk

Singlespeed FTW – med kun 1 cykel var jeg glad for SS i dag © Photo: Thue Kramp // AltomCykling.dk

Mit eget løb: Singlespeed holder, når man kører i mudder, og kun har 1 cykel!

B feltet var ikke det største i dag. 10 mand var på startlisten. Chancerne for podiet var gode, men mange af rytterne var nye modstandere, så det er jo aldrig til at vide hvem man er oppe mod. Formen er dog på opadgående trods et par øl med kammeraterne aftenen før (dårlig stil, I know, men det var kun et par). Jeg blev helt glad da jeg så ruten. Endelig noget med teknik, linjevalg og mange accelerationer. Yes!
Jeg havde en god, men lidt tilbageholdende start. En rute med så mange accelerationer er hård og det sidste kvarter ville blive rigtig hårdt hvis jeg ikke sørgede for at holde mig selv lidt i ørene. Der var rig mulighed for at overhale så det var af større betydning at lave få tekniske fejl og køre jævnt. På anden runde lå vi en gruppe med 4-5 B ryttere sammen. Da jeg kunne mærke folk begynde at sænke farten en anelse lagde jeg mig op for at trykke lidt på de tekniske stykker. Runde for runde blev der færre og færre ryttere bag mig.

Det var en uvant følelse at sætte de andre fra hjul når man stadig har mere at give af, men det er ikke helt ved siden af, hvis jeg siger at det føles skide godt. Jeg lå og kørte lidt med både A og Junior ryttere. Eftersom vi ikke er direkte konkurrenter kunne vi pace hinanden lidt. De sidste 5 runder kørte jeg jævnt og forsøgte at spare mig en anelse til dagen efter i Sorø. Med et par runder igen fik jeg at vide at jeg lå 5’er samlet. Folk havde haft seriøse problemer med mudderet og en del ryttere var udgået. Singlespeed FTW.

Ingen styrt, ingen mekaniske problemer og rigtig god pace. Det er virkelig fedt når tingene bare går op i en højere enhed, så man skal huske at nyde det. En rute hvor al min tekniske træning endelig blev rentabelt. Selv mine bunnyhop kundskaber, som jeg har haft stort besvær med at lærer, kom mig til gode med førnævnte bum. Formen er klart i fortsat fremgang og jeg bevæger mig ind i hidtil ukendt formterritorium, så nu ligger fokus bare på at fortsætte den gode stime.