Som navnet antyder, er CCK’s forårsklassiker en hyldest til proffernes Paris-Roubaix senere samme dag. Løbet har dog i den grad også sit eget touch. Prominente brostensspecialister som Lars Michelsen og Frank Høj har kæmpet med om sejr, mens Mogens Frej har ageret præmieoverrækker. Scenen sættes desuden af de lokalhistoriske omgivelser, som rytterne føres igennem på rutens 39,5 km loop.

Gæsteskribent: Nils Eigil Bradtberg // Foto: En Forårsdag i Hell´singør 

Vekslen mellem asfalt, skov og brosten, gør løbet til en urytmisk affære, hvor alle får vind på snuden. At vinderen hædres med stykke af Kronborg er et prik over i’et. Hertil forenes deltagerne med varm kaffe og pandekager i målområdet. En forårsdag i Hell-singør er mere end en efterligning, trods mere end 400 deltagere, lykkedes det alligevel arrangørerne at løfte deltagerne væk fra lugten af masseproduktion, og kæle for nærheden.

Ruten består af 2 omgange på 39 kilometer, som man kan køre én eller 2 gange, kører du to omgange som vi skal, skal du forcere 1 km. på store skovsten/brosten, 18 km. på store grusstens-/jordstier og 59  km. på asfaltveje

En forårsdag i Hell´singør – oplevet fra fronten af løbet.

Klokken er 9:30 og den gulklædte racemarschal gasser op. Sidste indånding og taktiske afvejning. Hvem står ved fronten og hvem vil sidde med i løbets afgørende momenter? De seriøse bejlere står klar i front, bagved fornemmes den løsslupne og fantastiske stemning. For alle gælder det, at forude venter en kamp – på power, teknik og taktik. 

Pave 1 – 4 km. 2 stjerner ud af 3. Efter 1500 meters masterkørsel, hvor positionskamp er på dagsordenen, rammer fronten – som en raket – indgangen til pave 1. Rytterne sidder tæt på den snoede grussti, der afløses af en blød skovsti, der går videre over i åbent landskab på løs grus. Hastigheden sniger sig op omkring 42-43 km/t. Bagude sker der markante udskilninger. Der forceres ud af sving og passager. I fronten er der konsensus; udskilning eliminerer muligheden for styrt. Én og en udstrækkes feltet med drypvise huller. Da fronten rammer asfalten igen (med halveret antal drikkedunke), er det tid til at gøre status.

Pave 2 – 5 km. 3 stjerner ud af 3. En kort status fortæller, at feltet består af godt 30 ryttere. Mange sidder i rød zone og prøver at finde sig til rette. Der skal skabes overskud inden pave 2. Farten skrues dog op igen. Positionskampen om at nå skovstierne som første mand indledes. Nicolai Norild og jeg har skabt et lille hul. Vi har første valg på det udfordrende underlag. Farten skrues op bagude, foran byder ’lille Arenberg’ os velkommen – 500 meters rystetur, hvor feltets størrelse kan reduceres yderligere.

Forrest sidder cross- og MTB specialister. De ved, hvor de hårde brosten skal drejes, og hvordan momentet holdes. Ryttere slipper og snart tæller feltet blot 15-20 mand. Nogle sidder med for overlevelse og følger frontens dagsorden. Fronten dikterer derimod, hvad der skal ske. Et kort overblik fortæller, at landevejsryttere som Nicolai Norild, Henrik Andersen, Mark Petersen, Carl Erik mfl. og undertegende, er at finde, samt ’skov’ eliten ifa. Morten Lautesen og Jacob Lindsel. Farten aftager, ryttere kommer op for en stund.

Ålsgaarde. Efter et længere stykke asfalt, skrues farten op. Foran venter en indsnævring. 300 meter med 17 %. Indsnævring i vejen betyder, at deres køres 1 og 1. Flaskehals, rå power og hul. Fronten tæller blot 8-10 mand. Kæden holdes stram. Ryttere springer over, men angreb sættes ind.

Pave 3 – 3 km. 1 stjerne ud af 3. Gruppen er intakt, men de mange små ryk er ved at sætte sig. Landevejsrytterne har overtaget på de godt 3 km grus.

Vi kører mod Helsingør – Kronborg kommer tættere og varsler storhed. Med 2 km til mål indsnævres vejen igen. Fra landevej passeres togbane og rytterne føres videre ind på gangsti. Et skrapt venstresving og 50 meter med 20 %. Herefter mere spiselige 6-7 % de sidste 200 meter frem mod mål. Publikum hepper, vi runder mål, det var én omgang.

Afgørelsen: Kort efter målpassage stikker jeg – får hul og øger. Forfølgerne kan ikke blive enige, hvorefter Norild stikker fra bagerste position og gør mig selskab. Det er hans hjemmebane, men med løbshistorikken i min favør. Vi indfinder i en rytme, med opmuntrende kommunikation og fælles vilje om at holde de 6 forfølgere bag os. Vi øger gradvist med bevidsthed om, at vi på den svære passage af ’lille Arenberg’ vil miste lidt tid.

Skoven er i forfølgernes favør, landevejen i vores. Vi øger i tid, vi går fra at tælle sekunder til minutter. Det skal afgøres mellem os to. Mine føringer bliver længere og hårdere. Nicolais ansigt viser, at hans offensive kørsel er ved at sætte sine spor. Ved Ålsgaarde sætter jeg hugget ind – Norild slipper hjulet. Med 20-30 meter til toppen accelerer vi begge – han for at lukke, jeg for at øge. Det handler om tråd, sekunder. Jeg øger. Syren køres ud og der én vej. Kronborg rammer mit syn og jeg skruer farten op 46-47 km/t.

Samtlige 6 paveer er tilbagelagt, 5 km igen. Jeg har tid til at nyde sejren. Finalen er blevet afviklet på Ålsgaarde stigningen og det efterfølgende interval, og jeg kan nyde momentet af indfrielse.

Bagude kommer rytterne i mål – en og en. Norild kæmper sig flot i mål på en andenplads, Morten Lautesen som nr 3, mens Mark Petersen indtager 4 pladsen. Vi taler taktik, disponeringer – og stemningen er god. Solen bryder frem – og trods problemer med tidtagning og præmieoverrækkelsen, består en Forårsdag i Hell-singør igen som koncept.

Trods travlhed og omlægning af træning og prioriteringer i hverdagen, viste benene sig gode. Distancen blev ikke et problem, trods få + 100 km ture i år. Poweren blev derimod sat op de sidste 15 km.

Cycling Development på AoC.

Nils Bradtberg driver Cycling Development, hvor han hjælper alt fra almindelige motionister til garvede væddeløbere med at blive skarpere på cyklen. I næste uge giver Nils en smagsprøve på Cycling Developments koncept om ’kort, men effektiv træning’ og ’work-life-training balance’ – her på AoC. Vi håber det kan skabe interesse og debat ift. myten om, at effektiv træning ikke kan kombineres med en travl hverdag.