Endnu en sponsor til Ronde van Borum, denne gang er det Lucky Machine, AKA Thomas Bank, AKA Bank Athletic, AKA støttestrømper AKA… ja ok… hold nu!

Af: Uggi Kaldan

Er støttestrømper ikke kun for triathleter?

Det korte svar er nej, dog med undtagelse af når du faktisk sidder i et cykelløb, hvor det kræver en helt særlig mand at have kompressionsstrømper på – faktisk er videnskaben heller ikke nået frem til en endelig konklusion omkring hvorvidt kompressionsstrømper giver en effekt i forhold til ydelse. Mange oplever dog at de kan have en effekt i forhold til at modvirke kramper.

Det virker på restitutionen

Der er dog stor enighed om at kompressionsstrømper efter fysisk aktivitet hjælper på restitutionen, og da jeg igennen nogle måneder nu har testet Banks støttestrømper kan jeg tilslutte mig at det er tilfældet, det er naturligvis ikke ret videnskabeligt at jeg har oplevet en effekt selv. Det understøtter dog hvad div. undersøgelser viser.

Når du har kørt Ronden, så kan det være du er heldig at vinde et af de 5 par strømper Bank Athletic har smidt i puljen, det kan du håbe på, for vi anbefaler dem i hvert fald her på redaktionen!

Tak for strømper, vi ses til Ronden!