Daniel Vestergaard beretter fra et fint arrangement i Silkeborg, hvor DGI havde fået lov til at låne Jyllandsringen som start og mål til deres nye cykelløb, Silkeborg Cycle Challenge. Det var en rigtig fin dag, der dog bar præg af at være en prøveballon… 

Af Daniel Vestergaard & Uggi Kaldan 

Efter succesen i Haderslev Næs Løbet 4. juni valgte jeg, ligesom jeg har læst at profferne gør efter et hårdt og opslidende løb, at holde en pause fra cyklen. Det blev til ca. 1½ måned inden cyklen blev fundet frem igen og gjort klar til Silkeborg Cycle Challenge, et debutløb på motionskalenderen.

Silkeborg Cycle Challenge er bygget således op at man kan vælge mellem 3 distancer; Den Gode (30 km), Den Onde (90 km) og Den Grusomme (105 km). Alle starter samtidig og kører den første sløjfe på 30 km, der bl.a. tager deltager ind igennem Silkeborg by hvorefter man returnerer til Jyllandsringen og kører en omgang der. De der skal køre 30 km kører i mål her, mens de resterende sendes videre ud på næste sløjfe på 60 km, hvor Silkeborg omegns kuperede landskab begynder at spille ind, især ved passagen af Slangebakken i Laven.

Endnu engang vender man tilbage til Jyllandsringen, kører en omgang og så, for deltager på Den Grusomme, ud på den sidste sløjfe på 15 km, der bl.a. inkluderer 3-4 km grusvej inden man kommer tilbage og kører i mål på motorbanen.

Jeg havde meldt mig til ’Den Grusomme’, jeg måtte jo nødvendigvis være helt opladet efter pausen, så på startstregen blev der lagt planer sammen med Uggi og min gamle træningsmakker og gode ven, Martin Wang. Vi skulle holde os godt fremme uden at lave for meget (en klassisk plan) og især sidde godt placeret inden Slangebakken og grusvejsstykkerne. Et taktisk mesterstykke, der nok skulle sikre os gode placeringer på resultatlisten.

Jeg hang lige på, i det yderste af bremsegrebene…

1. sløjfe gik ganske fornuftigt, men allerede her kunne jeg mærke at benene ikke var helt som hovedet forventede. Det stod især klart da nogle af de hårde drenge skruede bissen på ind igennem Silkeborg og sled sig fri. I den forbindelse skal Race Marshalls og andre frivillige i Silkeborg (jeg tabte lidt overblikket i kampen om at holde hjul på den forankørende) have stor applaus for at gelejde rytterne igennem de mange lyskryds – det var supergodt arbejde.

Da vi kom tilbage til Jyllandsringen erfarede jeg at den relativt korte bakke op til selve banen var væsentligt stejlere end den oplevedes i bil tidligere på dagen, der skulle trædes til for følge med op over. Efterfølgende kom et af løbets få skønhedspletter, idet forreste felt, der som regel gerne vil lege lidt cykelløb, kører ned ad selvsamme bakke samtidig med at de efterfølgende grupper kommer op ad den. Med et skarpt venstresving i bunden, stadig imod de andres køreretning, var det potentielt lidt farligt. Mig bekendt skete der dog ingen styrt, det har nok også hjulpet at grupperne trods alt var ret små. Problemet var i hvert fald mindre efter 2. sløjfe.

2. sløjfe blev en hård omgang, ruten var væsentligt mere kuperet (eller også oplevede jeg den bare som sådan?) og der var endda passager med sidevind. Uggi var ikke længere med i forreste gruppe efter 1. sløjfe og Wang røg af på et sidevindsstykke hvor jeg selv hang i med det yderste af bremsegrebene blot for at blive sat på en mindre bakke 5-6 km senere.

Derefter sad jeg i en 5 mandsgruppe med et ok men lidt svingende samarbejde. Mine egne føringer blev kortere og kortere og ophørte helt og kort efter blev jeg også plantet på en bakke (dem var der mange af). Heldigvis blev jeg samlet op ad en større gruppe hvor jeg, i teorien, kunne sidde på hjul og gemme mig lidt, bl.a. sammen med Martin, der havde fået gang i benene igen.

Sjov afslutning med grus

Det varede dog ikke længe før jeg igen blev sat og måtte kæmpe mig alene op over Slangebakken, hvor Martin ventede på toppen. Kort efter blev vi samlet op af endnu en gruppe og det lykkedes at følge med dem ind til Jyllandsringen, hvor den ene halvdel af gruppen kørte i mål og den anden halvdel kørte ud på 3. sløjfe, mens Martin og undertegnede kørte i depot.

Her kunne vi tanke op med produkter fra PowerBar, bl.a. nogle smarte vingummier med koffeingel indeni (så vidt jeg forstod) – man skal bare huske at holde eventuelt overskydende vingummier væk fra ungerne når man kommer træt hjem fra løb, med mindre man altså har lyst til at være legeonkel til klokken 23! 3. sløjfe skulle egentligt bare gennemkøres for vores vedkommende, men lige så snart vi drejede ind på grusvejen og den begyndte at stige lidt gik der alligevel lidt semi-ræs i den, det er jo ikke så tit man kommer på grusvej.

Det var dog ikke værre end at vi kom sammen ind til Jyllandsringen og i mål som nr. 28 og 29 af 61 deltagere. Så der er helt sikker lagt op til revanche næste år.
Silkeborg Cycle Challenge er et supergodt løb, især rigtig fedt med rammerne på Jyllandsringen og de indlagte grusvejspassager på 3. sløjfe.

Der er delte meninger om grusveje i cykelløb, men i det her tilfælde er det så let at hvis man ikke bryder sig om grusvej kan man jo ’nøjes’ med de 90 km og stadig køre lidt ræs og sammenligne tider med de der kører 105. Og skulle man være uheldig at punktere på gruset og løbe tør for slanger osv., så er der ikke ret langt tilbage til parkeringspladsen fra de pågældende grusvejspassager, så der synes jeg arrangørerne har tænkt sig godt om Jeg oplevede også at Race Marshalls havde rigtig godt styr på trafikken, og der var mange af dem, i hvert fald den tid jeg sad med foran.

Vi hørte lidt om noget skilteforvirring i starten af løbet, hvilket vist skabte lidt problemer for dem der ikke kunne følge med forreste gruppe (der altså også kørt godt til!) – så her er der vist brug for lidt opgradering.

Et fint motionsløb – men der mangler noget kreativitet!

Det er godt tænkt med de 3 sløjfer man kører ud på – og ruten var også rigtig fin. Det kan dog undre at man ikke formår at inkludere racerbanen til mere og andet end at man starter og slutter her – og så lige kører en omgang når man starter på hver omgang. Kan man virkelig ikke finde på andre måder at bruge en racerbane på? Reklamevideoen for løbet savnede ellers ikke kreativitet – men ingen af elementerne fra videoen var taget med ud på banen. Det var synd.

Generelt var det hyggeligt i målzonen men heller ikke her formåede arrangøren at løfte arrangement ud over det sædvanlige. Der var en pølsevogn, og et ok depot, og så var det et  lille børneløb – men igen var konceptet overhovedet ikke udviklet. Kør nogle omgange på en halvdårligt afskærmet rundstrækning, så får I en medalje børn. Det var meget sjovt, men det kan undre at en stor organisation som DGI ikke formår at være lidt mere kreative!

Rammerne er til at lave noget rigtigt stort – og sjovt – ude på Jyllandsringen – det håber vi DGI samler op på næste år, og giver den én over nakken med kreativiteten!