Som altid var Kongeetapen eksemplarisk organiseret!

Sidste år gav vi Kongeetapen topkarakter, om de skal have det igen i år, det kan du læse til sidste i denne anmeldelse, men de skal i hvert fald have stor tak for at have stille 1 billet til rådighed for AltomCykling.dk, og for de 2 x 2 billetter de også gav bloggen til en konkurrence. Dermed kom 4 af vores læsere også afsted, på et fedt motionscykelløb. Ja, lad os bare slå fast med det samme, det er fedt at køre Kongeetapen!

Starten foregår i grupper, hvor man på forhånd melder sig til, efter forventet gennemsnitshastighed. Denne inddeling fungerer fortrinligt, de fleste (mig selv inklusive) vil gerne køre en god tid, og det giver derfor god mening at starte med dem man er på niveau med. Der er med andre ord ikke meget ved at starte med gruppen der kører 25 Km/t i snit, hvis man selv kan køre +30, med mindre man altså har lyst til at sidde og arbejde hele dagen.

Jeg var virkelig i tvivl om hvilken gruppe jeg skulle starte i, i år. Formen er helt klart bedre end den var sidste år, og jeg er også blevet lidt lettere, men er jeg blevet så meget bedre, at jeg kunne rykke fra forventet 30 km/t i snit, til +33? Sidste år, da starten gik i Silkeborg, kom jeg hjem med ca.31 i snit, og synes jeg havde gode ben, det til trods for defekt så hele løbet blev kørt på lille klinge, dengang en 42er Osymetric, det gik overraskende godt, men ringene røg af efter løbet, jeg blev træt af det mildest talt ustabile gearskift, men det er en anden historie.

I år blev jeg i 30 km/t gruppen, og det skulle vise sig at være en god beslutning (tror jeg).

Varme, Varme og atter varme, og så redning af fantastiske tilskuere!

Det var fucking varmt, ja undskyld ordvalget, men det var det, og på dagen var der for få væskedepoter, det for lidt med 2 depoter når man sender 700 motionister afsted på 188 kilometer, men det har arrangørerne selv været inde og beklage på hjemmesiden, så der er ingen grund til at gå mere ind i det, det er så fedt når folk bare tager ansvar og siger, JA, det kunne have været bedre, så er den s*** ligesom slået.

Jeg blev personligt reddet af tilskuere der på toppen af en af de sidste bakker på ruten inden Vejle (måske Blue Hors men er ikke sikker) havde taget 40 liter vand med i 2 store dunke, det var jo helt fantastisk, 10 minutter inden havde jeg måtte sige farvel til resterne af min startgruppe, de sidste 6 mand, ikke fordi jeg følte mig træt, men pga. krampe i mit højre ben, helt sikkert pga. for lidt væske… og herefter havde jeg faktisk lidt krise, for med 30 kilometer til mål og 2 tomme flasker, så kunne det godt blive tungt at komme hjem. På hjemmesiden kan jeg læse at næsten dobbelt så mange droppede ud i år, i forhold til sidste år. Det kunne godt være pga. varmen, men det kunne faktisk også godt være fordi ruten var lidt tricky.

Den startede nemlig fladt og i god medvind, noget der opfordrede til at køre hurtigt, og til at tage føringer, man måske ikke burde tage, men det føltes bare ikke så hårdt… her kan begyndere som mig selv dog sagtens blive snydt, for da bakkerne så kom på de sidste ca.60 kilometer, så kunne man godt mærke at man måske havde presset sig selv LIGE lovligt hårdt, på de første 140 kilometer.

Personligt tog jeg i hvert fald et par unødige føringer, og jeg så mange der faldt af, efter at have ligget fremme… selvom der hverken blev rykket helt vildt eller var de store temposkift, så faktisk tror jeg personligt ikke KUN det var varmen der snød folk på dagen. På ruten fra Silkeborg rammer man ret hårde bakker, ret hurtigt, så her er det mere naturligt at man kører konservativt, hvis man ikke har 100% styr på egne evner.

Anyway – jeg var i hvert fald tørlagt, men på toppen blev jeg fyldt behørigt op, i skyggen, og efter en flaske friskt koldt vand, jamen så kørte benene som symaskiner igen, og så var det jo bare afsted ind mod mål!

Kongeetapen er unik!

Ja – det synes jeg den er i motionssammenhæng, da ruten er identisk med den profferne kører senere på dagen, så er der mange, der alligevel skal ud og se lidt cykelløb, der stiller sig ud tidligere og ser på os motionister også, og det er altså fedt at cykle når der er publikum der står og hepper på bakkerne og i byerne.

Det betyder også at Kongeetapen kan stille med et stort antal MCere, hele 26 stk i år, det kan næsten ikke fremhæves nok, hvor meget det betyder at ligge i et felt hvor der kører 2 MCere og passer på én. De er lige fremme og markere at der kommer cykler i kryds, og sørger for at div. bilister, der måske ellers har for vane at skælde ud og blive sure, de lige slapper lidt af. Ja – det betyder en MC, for sådan er danskerne indrettet, vi kan være nok så sure og arrige på cyklister i det daglige, men hvis der er en følge MC med, og det ser officielt ud, så må det jo være i orden… jeg oplevede én bil der dyttede. Fantastisk. Mere af det!

Ruten var super skiltet, ingen problemer med at finde vej her, og så er det noget af en oplevelse at komme ind i Vejle by, hvor publikum måske ikke er helt på plads når man ankommer, men der er alligevel mere publikum inde omkring Kiddesvej end til de fleste andre motionsløb i DK… det ér bare en fed afslutning!

Redaktørens tur 

Jeg plejer at have forskellige forklaringer (nogen siger undskyldninger) på hvorfor min placering IGEN ikke blev som forventet – men jeg vil nu gerne lige afklare misforståelsen omkring det med undskyldninger, for det synes jeg faktisk ikke det er. Jeg mener man bør gå efter at klare sig bedst muligt, og i cykelløb, der skal man ramme balancen med at komme med dem der kører hurtigt (hvilket koster kræfter) så man kan sidde på deres hjul og slappe af… mens de andre er kørt agterud.

Når man er begynder, som jeg stadig synes jeg er efter kun 1,5 års tid på cyklen, så  bliver nødt til at prøve af hvad man kan, kan jeg hænge på “den her gruppe” til mål, eller kan jeg ikke? – det er ikke rigtigt lykkedes endnu i år, at komme med de hurtigste hjem, og jeg har haft flere løb hvor de sidste 30 – 60 kilometer har været ualmindeligt hårde, fordi jeg har kørt med de hurtige, er blevet sat af, og så har måttet komme i mål alene, det er træls, men lærerigt, og jeg føler sgu at jeg er virkelig tæt på… der mangler bare lige det sidste.

Jeg synes godt man kan skrive at det var det man prøvede på, men det lykkedes så IGEN ikke, uden at det skal være en undskyldning, det er bare en forklaring. Jeg prøvede, og det lykkedes ikke. Sådan gik det desværre også til årets Kongeetape i fredags, jeg prøvede, men det blev ved lige ved og næsten.

De første 140 kilometer fik vi trillet igennem med ca.37 i snit, så her gik det over stok og sten (ruten var også flad, og vi havde lidt medvind) – ved 140 kilometer lå rutens andet depot, og allerede her kunne jeg godt mærke at jeg havde fået drukket lidt for lidt… men jeg tankede rigtigt godt på, og håbede det gik, men allerede 10 kilometer efter depotet måtte jeg sande at jeg skulle have tanket på noget før. Jeg fik en ond krampe i højre ben, som gjorde det umuligt at følge den gruppe jeg lå i, hvilket var resterne (7 mand) af startgruppen i Vejle, og det var nok de stærkeste der var tilbage.

Herefter lå jeg i ca.10 kilometer og kunne helt seriøst absolut ingenting. Når jeg strak mit højre ben fik jeg krampe i overlåret, når jeg bøjede det, kom krampen i baglåret, så jeg kørte sådan i hak, hurtigt ned og pause… til krampen kom, og så halv omdrejning op igen, indtil krampen så kom i modsatte muskel, det må have set absolut tåbeligt ud!

Var selvfølgelig af cyklen og strække ud, men det hjalp ikke meget, så jeg drak noget mere og var overbevist om at krampen nok skulle fortage sig, hvis jeg bare fik rullet benene og arbejdet syren ud.

Forbedring, og mere forbedring!

– det lykkedes, de to flasker vand jeg havde med fra depot havde jeg dog drukket og der var stadig ca.30 kilometer til mål, og her var det så, på toppen af Blue Hors (tror jeg), at jeg blev reddet af fantastiske og forudseende tilskuere, der havde taget vand med. Krampen var væk, og nu havde jeg også vand i dunkene, der var ikke rigtigt nogen at følges med der kunne holde +30, så jeg jeg kørte de sidste 30 kilometer ind til vejle alene, og det lykkedes mig at holde 33 i snit, nu var den fine tid jeg lå til ved depotstoppet dog røget, men endte alligevel med en plads som nummer 68, over 100 placeringer bedre end sidste år, det tager jeg som et klart tegn på at formen er blevet meget bedre. Det var faktisk ikke mere end sølle 2 minutter efter et par af de gutter der havde sat mig fra min startgruppe lige efter depotet, de må også være gået lidt kolde sidst på ruten.

Som en sidste krølle på halen, havde jeg også et andet mål til årets løb. Sidste år efter Kongeetapen, fik jeg sat min hidtil bedste tid på Kiddesvej på 1:23, en tid som jeg slet ikke var i nærheden af at slå da jeg kørte Grejsdalsløbet tidligere i år, men her ligger Kiddesvej selvfølgelig heller ikke som den afsluttende finale. I år skulle den tid selvfølgelig slåes, og som jeg ser det er der kun én måde at klare Kiddesvej på, det er at angribe. Den er så kort at hvis man er heldig, så rammer ilt underskuddet først når man er på toppen, er man derimod for langsom, så bliver det pludselig meget hårdt midt på bakken.

Så – fuld kadence og lavt gear i bunden (+100 rpm) og når man rammer det stejle, så op at stå, og så ellers bare bide tænderne sammen, det gik sgu godt og jeg kom op på 1:10, en forbedring på 13 sekunder fra sidste år. Næste år må målsætningen være under 1 minut! Hvis der var nogen der så mig fra toppen af Kiddesvej og ind til mål, så var jeg tilgengæld et ynkeligt syn… her var der HELT udsolgt, men sådan skal det jo være når man har kørt løb.

I løbet af efteråret kommer der en ny karakterskala på AltomCykling.dk vi får fra 5 til 7 C´er. og der kommer en helt ny side hvor der et bedre overblik over vores anmeldelser, hvilke løb vi skal køre og meget mere. Derfor får Kongeetapen 2013 ikke nogen karakter lige nu, men ingen kan vist være i tvivl om at vi ligger til en absolut topkarakter.

I weekenden står den på Fjordløbet i Randers, jeg håber vi ses der!