Jeg har nu cyklet kongeetapen 6 gange ud af 10 mulige. De første 5 gange var fantastiske, og det bar min optakt til løbet også præg af. Kongeetapen var tidligere et helt unikt motionscykelløb i Danmark. Det er det ikke mere. Charmen er sparet væk, og det er til trods for at tilmeldingsgebyret stadig er i den høje ende med 450 kroner for en start. Jeg håber der sidder nogle med røde ører hos DCU og læser den her anmeldelse, det bør føre til selvransagelse. 

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan 

Forventningens glæde 

Kongeetapen 2018 Altomcykling.dkMin makker på dagen, Søren, og jeg hoppede på toget fra Aarhus til Viborg, den del fungerede faktisk rigtig fint. Der var umiddelbart ikke andre der havde valgt den løsning, men med en pris på ca.170 kroner kan man vel egentlig også godt forstå de fleste finder et alternativ til toget. Der er trods alt kun 65km. De tager sig godt betalt hos DSB. 

Vi havde begge meldt os til startgruppen klokken 10.00. Den “hurtigste”, sammen med andre motionister der mente de kunne holde 33 km/t i snit. Race cut off i Vejle var 15.15, så faktisk skulle man blot holde 30,66 km/t i snit for at nå det.

Der var alligevel en del der missede cuttet, hvilket set fra deltagernes synspunkt kunne synes underligt firkantet, men lad os lige vende tilbage til det. 

Hvor var alle master MCerne blevet af?

Da jeg kørte Kongeetapen sidste gang var der 30 MCere til at hjælpe felterne ud af Aabenraa, hvor løbet startede det år. Da vi startede i torsdags i Viborg, var der én snoldet MCer til at støtte vores startgruppe. Det dur ikke. Èn motorcykel kan slet ikke skærme 60 ryttere af inde i centrum af en by som Viborg. 

Tidligere har det været sådan at felterne (uanset om der f.eks. var rødt lys) blev ført ud af startbyen, således at der var et godt flow ud af byen, til mindst mulig gene for andre trafikanter. Men ikke i år, vi holdt vel for rødt lys de første 10 gange, og det var bare inde i byen. Det er et meget stort tilbageskridt i forhold til oplevelsen fra tidligere års løb. 

Et større felt der hele tiden skal stoppe op kan lynhurtigt skabe farlige situtioner, og det skaber uanset hvad en masse uro, også selvom vi kørte meget pænt.

Når malkemaskinen mumificerer koen

Kan man tillade sig at have høje forventninger til depoterne når løbet koster 450kroner? JA! Det kan man godt. Levede kongeetapens depoter op til forventningerne? På ingen måde! Jeg stoppede ikke i første depot, men flere ryttere fortalte mig at der alene var vand i depotet. Flere ryttere berettede også at der slet ikke var bemanding!?

I depot nr. to, hvor jeg stoppede for at fylde flaskerne, var der bananer og vand. Inden jeg ankom, havde depotet dog i en periode været uden vand, fandt jeg ud af i mål. Altså ét depot med vand. Èt depot med bananer og vand (til de fleste). I 2016 da jeg kørte løbet sidst, var standarden anderledes høj. Hvad er der sket? 

I mål var der en ok sandwich og en lunken sodavand (af den billigste slags), samt en medalje. Men der var absolut INGEN stemning. I hvert fald ikke noget der havde noget med de godt 400 deltagere i motionscykelløbet at gøre. Hvis DCU ikke kan forstå hvorfor løbet på kun 2 år er gået fra at have næsten 1000 deltagere, til nu godt 400… så kan noget af forklaringen findes her ovenfor. 

Helt ærligt – det er simpelthen en ublu malkemaskine – det kan man ikke være bekendt. Jeg snakkede med én i mål med et DCU “VIP” kort på maven, som jeg ikke kan huske hvad hed, der prøvede at forklare mig at det jo var fordi der var færre deltagere i år. 

Men den holder altså ikke, man kan ikke undskylde sig med at der med næsten 400 deltagere der giver mellem 300 og 450 kroner, ikke kan findes budget til hæderlige depoter, og lidt liv i start og målzonen. Det virkede som et løb hvor overskuddet var fastsat på forhånd, og så har man bare skåret helt ind til benet på afviklingen, fordi man vist heller ikke lige havde fået afsat ressourcer der hverken salgsfremme, afvikling eller evaluering. 

Sidste post på løbets Facebook side er fra 30. Juli. Engang var der fine billeder fra Kiddesvej af alle de seje motionister der kom i mål… hvor er de?

Selve løbet… 

Som det ses var der heller ikke ligefrem fest i startzonen, og hvor man nogle gange får en gel eller lidt andet hygge i en “goodie bag” blev vi præsenteret for en kuvert med chip og startnummer i Viborg. Det var åbenbart hvad DCU havde kunne mande sig op til. 

Det lykkedes heller ikke mig eller min makker at finde en toiletvogn, så vi måtte tisse i en busk bag Domkirken, hvor starten gik? Men vi kom afsted, og efter godt 10 stop på vej ud af Viborg by, begyndte løbet da også at “glide lidt”. 

Der var en hård modvind på dagen, så vores gruppe kørte meget konservativt i starten, der var nogle få udbrudsforsøg, men ingen turde rigtig dedikere sig, den lange etape, modvind og høj varme, gjorde de fleste ikke skulle prøve noget. 

Så vi holdt nogenlunde sammen indtil Silkeborg, hvor jeg af en eller anden årsag lige tænkte jeg skulle lufte benene 2 – 3km inden bakkespurten mellem Svejbæk og Laven. Det betød så jeg røg af feltet da vi ramte bakken. Det var dumt! 

Heldigvis blev jeg indhentet bagfra et par ryttere, hvor især én af dem (i rød trøje) tog en ordenlig dinger for at hente feltet igen. Vi havde dem hele tiden i sigte, men kom ikke rigtigt nærmere. Efter ca. 3km havde jeg siddet og sundet mig lidt, og var klar til en føring, og tænkte faktisk at det ikke var umuligt feltet gik lidt i stå ind gennem Ry. 

Så jeg gav den et skud: De to ryttere jeg havde fulgtes med troede dog ikke på forsøget, så de kørte ikke med (eller også kunne de ikke?) – det var synd. Efter 6km, og lige på den anden side af Ry, på Rodelundsvej fik jeg kontakt med feltet igen. Det kostede godt nok alle de tændstikker jeg havde i æsken, men det gav da 25km på hjul, indtil jeg desværre blev siet fra på Yding Skovhøj. Det kunne jeg nok godt have kørt smartere haha. 

Styrt gav mulighed for lift til mål. 

Et stykke efter Yding hvor jeg havde ligget alene, fik jeg hentet en rytter der faktisk sad godt på cyklen, men ikke kørte voldsomt stærkt, stærkt nok til at de var fint nok at ligge på hjul dog. På et tidspunkt i en rundkørsel sker dog det at han styrter i noget grus. 

Vi er nogle flere i gruppen, de andre vælger dog at køre videre, da han umiddelbart ser ud til at være ok. På det her tidspunkt skulle jeg dog ikke længere nå noget, det var jo ikke fordi jeg lå at kørte om at komme i top 10 eller noget i den dur, så jeg stoppede. 

De viste sig han havde en siver på forhjulet, som lige skulle have et pift luft, og så kunne han i øvrigt berette han var blevet sat fra en gruppe der havde kørt drabeligt stærkt, med start klokken 10:15. Han havde altså hentet mig med 15 minutter, på de første 100 kilometer. 

Det lille styrt var åbenbart lige hvad der skulle til, for han spurgte om jeg ville have dæk ind til Gl. Kongevej, hvilket man jo ikke siger nej til, det var trods alt omkring 40km. De blev tilbagelagt med 36km/t og mig på hjul hele vejen, tak for det mester! I øvrigt overhalede vi dem der var kørt videre uden at vente. Kunne ikke lade være med at fryde mig lidt da vi blæste forbi dem.  

Gl. Kongevej blev endestationen for samarbejdet, min ven fløj op, jeg zig zaggede det bedste jeg havde lært. Resten af vejen indtil Kiddesvej kørte jeg faktisk bare jævnt, og fik det timet således at jeg ramte rundstrækningen klokken 15:14, ét minut før cut off. 

Hvorfor var der cut off så tidligt? 

Tidligere var det sådan at der var åbent på rundstrækningen indtil karavanen kørte ind, det gjorde den i år ca.16:15, altså én helt time efter jeg som måske sidste mand blev lukket ind på rundstrækningen, det var ærgeligt. Kan se næsten 40 ryttere blev siet fra pga. tidsgrænsen, der var mange der kom lige i røven af mig der blev nægtet at gennemføre. Det kunne de sagtens have nået. 

Noget andet er, at når der er næsten 2 timer mellem sidste mand kører i mål på motionsløbet, og de første profferne kommer på rundstrækningen, så er der ikke ret meget publikum på Kiddesvej, som jo er en af de helt store attraktioner ved motionsløbet. At man kører op ad Kiddevej, og der er godt gang i den. 

Det må man kunne gøre mere fleksibelt. 

Potentialet er der – så udnyt det dog! 

Det er kun godt 2 år siden løbet trak næsten 1000 deltagere, i år var der blot 400 til start. Det er simpelthen så synd og den helt forkerte taktik at man vælger at udsulte konceptet, fordi man har færre deltagere. Det er i min øjne den helt forkert vej at gå. Det kan I gøre meget bedre, og I skal starte nu! 

Håber Kongeetapen tager stafetten op, for løbet kan meget mere end det DCU fik ud af det i 2018.  

Min tur kan ses på STRAVA – HER