Kontinentalholdens store chance – PDR 2016

Man så allerede antydninger af det til Tour de France, der var nogen der ventede på noget større. Touren er måske verdens største cykelløb, men OL er endnu større. At OL er lige om hjørnet det har man også mærket hos PostNord Danmark Rundt, der er færre WT hold end sædvanligt til start, men feltet ser alligevel stærkt ud, godt arbejde af Worre!

Tekst & Foto: Uggi Kaldan 

Nogen har måske bemærket den friske udmelding Team Virtu Pro-Veloconcept havde på deres Facebook side for et par dage siden, her udtalte sportsdirektør Ricky Enø:

“Mads Würtz Schmidt er holdets kaptajn. I sidste års udgave af ‪#‎PDR ‬præsterede han en flot 7. plads, i år kører vi for at Mads kan gøre Jacob Fuglsang kunsten efter fra 2008 og vinde løbet på et kontinentalhold. Det er et vildt signal at sende, og vi ved også, at det bliver svært, men vi er klar.”

MadsW

Vi fik også en snak med Martin Mortensen i går ude i Herning der konstaterede at han også godt kunne vinde, det ville han i hvert fald gå efter!

Storhedsvanvid...

– er sportdirektøren og rytterne blevet skøre?

Det er selvfølgelig super friskt at et kontinentalhold melder ud de går efter sejren og mindst ligeså friskt at en dansk rytter (på et pro-kontinentalhold) – der ikke har haft super tur i den på enkeltstartscyklen de seneste par år (ofte afgørende i PDR) – melder ud at han kan vinde, men skal man komme med den slags meldinger, så er 2016 det rigtige år. Herunder får Mortensen lige fikset bremserne inden afgang senere i dag! Bemærk 54er klingen foran, det bliver en hurtig etape.

Mortensen

Som i 2008 hvor Fuglsang vandt som kontinentalrytter, så er 2016 nemlig OL år, det betyder der er færre WT hold til start og de hold der kommer har for nogles vedkommende ikke deres stærkeste ryttere med. Kan Mads W. holde sig til, og finder han mere fart end han gjorde til DM på enkeltstartscyklen, så har han bestemt chancen, Martin Mortensen skal nok finde tid et andet sted end på enkeltstarten, det er svært i PDR, men hvem ved – det er OL år, og alt kan ske.

Det bliver spændende at følge med i.

Historisk stærkt talenthold

– Team PostNord Danmark i stærk opstilling

Til PostNord Danmark Rundt kører også et særligt dansk hold med danske talenter, et slags landshold med ryttere der ikke lige kører på et hold der er med i PDR, men som alligevel har plads i kalenderen til at køre PDR.

Det er et udviklingshold hvor “talenterne” kan få lov at komme ud og køre med profferne. I hvert fald på papiret, for i år har holdet hele 2 WT ryttere til start nemlig supertalenterne Magnus Cort og Søren Kragh, der også har sin bror Asbjørn Kragh med. Cort har jo tidligere snuppet et par etaper til PDR, han har en stærk finish, PostNord holdet kan godt drille de etablerede hold i år!

Det bliver sjovt at se hvad de får ud af det!

Dansk favorit?

– det må være Valgren!

Vi elsker allesammen at drømme, og det ville være stærkt og sjovt hvis et af de danske hold kunne snyde et af de 3 WT hold til start og vinde PDR samlet.

Skal vi være lidt mere pragmatiske, så må vi også konstatere at chancen er lille, Tinkoff kommer med et skarpt hold og en klart defineret kaptajnrolle til Michael Valgren, der lige har kørt Tour, uden det lignede han kørte sig i smadder, han skal nok være klar.

Lars Boom fra Astana kørte et glimrende PDR sidste år, indtil han undervurderede Vejle etapen og gik helt ned, han har måske et regnskab at gøre op. Et eller andet sted håber vi her på bloggen ikke han kommer i nærheden af førertrøjen efter han sidste år nærmest hånligt konstaterede at det ikke var noget særligt at køre i den… efter den udtalelse var vi mange der synes det var helt fortjent han fik den flået af i Vejle… arrogante n**

På det sidste WT hold Team LottoNL – Jumbo må vi indrømme at vi ikke rigtigt kan vurdere styrken, så her må vi bare se cykelløb sammen med jer andre, og se hvad de kan – og så er der selvfølgelig en håndfuld sultne Pro-Konti hold! – faktisk kan det gå hen og blive rigtigt fedt cykelløb, med kun 3 WT hold til start – det ser åbent ud! Vi glæder os.

PostNord Danmark Rundt starter i dag klokken 12:42 i Herning – fra klokken 15:30 kan løbet ses direkte på DR

Enjoy!