Kør cykelløb og se Valgren og Pedersen dyste bagefter

Hammel Cykle Klub og Tikiøb Event byder velkommen til Hadsten Gade Grand Prix – motion. Et gadeløb på helt lukkede veje, og en legendarisk rute, som adskillige danske udlandsproffer har kørt gennem årene.

Af Uggi Kaldan 

Inden bl.a. Valgren og Mads Pedersen skal køre rigtigt cykelløb, kan du som motionscykelrytter deltage i den kendte Gade Grand Prix klassiker i Hadsten, på helt lukket rute og i professionelt setup. Løbet foregår på samme 1,4 km rundstækning som Danmarks elite skal køre senere samme dag. Rock n Roll!

Der køres i 20 minutter plus én omgang og det er en hård nyser, da den berygtede bakke på Søndergade i Hadsten skal forceres adskillige gange. Uanset niveau får du dog lov til at køre dine 20 minutter og kommer på resultatlisten! Uanset om du bliver lappet eller ej.

AoC elsker gadeløb, så vi stiller naturligvis til start med mindst 2 mand, redaktøren har i foråret vist utroligt ringe form, så det bliver spændende om jeg kan holde det hårde felt en omgang stangen? Der er plads til 75 deltagere, så kom frisk!

Efter motionsløbet kan du blive og se elite løbet, hvor Michael Valgren (ASTANA) netop har meldt sin ankomst, og han skal som nævnt bl.a. dyste mod danmarksmester Mads Pedersen (TREK).

Du kan tilmelde dig her: Tilmelding Hadsten Gade Grand Prix – Motion


Fanzone – kom helt tæt på!

Hvis du ikke lige er til hard-core gadeløb, men hellere bare vil se cykelløb fra første række (eller evt. begge dele) så er der også en lækker “FAN-ZONE”. Alle gode cykelfans er velkomne. I et særligt og afspærret område, kan du overvære cykelløbet på tætteste hold. Området ligger på toppen af Søndergade.

Med billetten til FAN-ZONE får du:

  • Frit udsyn til opløbet hele vejen ned ad Søndergade
  • Frit udsyn til målstregen og sejrspodiet
  • Eksklusivt interview og autografskrivning med løbets profiler før start
  • En øl, vand eller et glas vin
  • Grilltallerken fra vores Barbecue
  • Interview og autografskivning med løbets vinder
  • BKI Kaffe byder på cykelsportens varme drik fra deres flotte VIP bus
  • Se de danske kontinental hold gøre klar til start

Du kan købe billet her: FAN-ZONE Hadsten Gade Grand Prix 2017