Det er let at opsummere dem der gættede rigtigt på 2. etape af Vueltaen, der var nemlig ingen der lige havde regnet ud at den belgiske mester i TT Yves Lampaert ville vinde i går – men det var satme fedt væddeløb! 

Af Uggi Kaldan 

Dagens etape er en kuperet én af slagsen, men samtidig rimelig kort (sammenlignet med de lange monster etaper på +200 kilometer som Touren lagde ud med. Det plejer at være garanti for fuld ild fra start, så tænd for TVet når dækningen starter om lidt på TV2, det kunne godt gå hen og blive en underholdende dag!

Det er ikke de vildeste stigningsprocenter ruten byder på i dag, selvom der dog er elementer med både 10% og 15%, men de lange stræk er omkring 5 – 6%. Alligevel er der 3000 højdemeter på de 158 kilometer, så det skal nok blive udfordrende!


Hvem vinder?

Men hvem mon vinder? – det er ikke let at spå om, der er mange kandidater og løbet er lige startet, så det er virkelig svært at vurdere de enkelte rytteres aktuelle styrke.

Vi skal nu alligevel have et bud på bordet – og det må blive:

Julian Alaphilippe

Han lignede en mand der er kommet til Vueltaen i kanonform, så mon ikke han sidder med i dag, så må vi se om det rækker til også at komme først over stregen? Hvem tror du vinder? – gæt med på Facebook!

STILLINGEN:

AOC 1 point
Michael Christensen 1
Kasper Holm Povlsgaard 1
Debbie Nielsen 1
Steffan Vase 1
Absalon Schleck Billehøj 1
Thomas Moltke Madsen 1
Malthe Mondrup 1
Ruben Zilas Larsen 1
Carsten Weber 1
Daniel Kock Sørensen 1
Jesper Henriksen 1
Michael Witting Bonde 1
Mikkel Danielsen 1
Kasper Würtz Schmidt 1
Cathrine Dahlmann Brandt 1
Marcus Breiner 1
Magnus Munch 1
Frederik Holm Wester 1