Så går det løs! Sådan rigtigt for alvor! Efter sidste weekends ”træningsløb” i Ronde van Borum, går det løs i Hjørring og Aalborg. Og derfor er startskuddet lydt for de løbsforventninger, som vi kommer før alle licensløb sæsonen ud.

Af: Jeppe Tolbøll

HJØRRING, 5 omgange, 107 km, 935 højdemeter.

Hoejdeprofil Hjørring Licens Cykelløb 2015 AltomCykling.dk

Hoejdeprofil Hjørring Licens Cykelløb 2015 AltomCykling.dk

 

Hjørring ruten er i år igen den samme, som det har været de forgangene år. Ruten har jeg faktisk aldrig haft den store succes på de 2 år jeg har kørt på den. I C-klassen, for 2 sæsoner siden, blev jeg sat efter knap en omgang, og i B-klassen, sidste sæson, overlevede jeg knap nok 20 minutter i feltet før jeg røg af.

Så egentlig bør det ikke være med den store optimisme, at jeg stiller til start. Men… det er det så alligevel.

Efter en god Jeksen Cup (CK Aarhus´ årlige træningsløbsserie), som blev kørt for et par uger siden, og en endnu bedre Ronde van Borum i søndags. Vægten er kommet ned på 97,7 kilo, her spiller benene altså virkelig bare.

Det er svært at komme med et konkrete bud på hvem jeg skal holde øje med, for der er flere ”nye” folk i C-feltet som jeg enten ikke kender, eller som kan have rykket niveauet. Jeg håber, og tror, at jeg kan sidde med i finalen, men hvordan jeg skal gribe den an, må jeg tage på dagen. Det er ikke umiddelbart min fordel at skulle sprinte op af, hvor der stiger med knap 5 % til sidst.

AALBORG, 6 omgange, 106,8 km, 750 højdemeter.

Hoejdeprofil Aalborg Licens Cykelløb 2015 AltomCykling.dk

Hoejdeprofil Aalborg Licens Cykelløb 2015 © AltomCykling.dk

Modsat Hjørring, har Aalborg lavet ny rute til i år. Det er jeg både glad for, men også lidt ked af.
Den gode nyhed, er at Skomagerbakken nu er væk. Den har de sidste 2 år kostet mig deltagelse i det afgørende udbrud i C, og i feltet i B. Derfor er der kun Svinetruget tilbage, og den er hård, men overkommelig. Desværre er passagen med de små snoede veje og så væk. Med min nuværende form, havde det været en drøm at køre sidevindsræs på netop disse veje.

Men ruten må næsten betegnes som ret flad nu. Så får jeg røven med over Svinetruget hver gang, så bør der kunne køres med om de lidt sjove placeringer. Opløbet passer mig rigtig godt, med en skarp højresving ca. 300 meter fra stregen!

For begge dage gælder følgende:

Umiddelbare folk man bør holde øje med er nok typer som Niklas Runliden og Niclas Kjærhus, begge Horsens AC, Oliver Rosenbæk, Svendborg CC (bror til Frederik, som jeg kørt meget imod), Jonas Vingegaard, Odder CK, og Kasper Thomsen, Ordrup CC.

Jeg ville også have nævnt Morten Lambert, fra den nye Aarhusianske licensklub Frederikshøj CC, men han stiller ikke til start har jeg lige erfaret.

Succeskriteriet for weekenden: Mindst 6 point.

Se propositioner (beskrivelser) for begge løb HER.