AltomCykling.dk Limited Edition teamtøj 2013 © Marcello Bergamo
AltomCykling.dk Limited Edition teamtøj 2013 © Marcello Bergamo

Very limited edition team tøj!

Vi har bestilt teamtøj hos Italienske Marcello Bergamo.

Redaktøren synes AltomCykling.dk manglede noget fedt cykeltøj med vores navn på, så vi har designet et outfit der er både retro og lidt moderne og bestilt 10 sæt!

Vi valgte Marcello Bergamo som leverandør, fordi de giver mulighed for at vælge et tight race snit (cykeltøj skal altså sidde tæt), de har en meget fornuftig pris kontra kvalitet og så oplevede vi virkelig kompetent og nærværende hjælp fra personalet! Vi besluttede os for at investere i teamtøj onsdag, og i dag, fredag, er tøjet blevet sendt til tryk i Italien. Det er altså hurtig ekspedition!

Henrik fra Marcello Bergamo Danmark har på alle måder været service minded, og har taget sig god tid til at hjælpe med design og opsætning. På trods af vi bare var en lille kunde der bestilte 10 sæt tøj, følte vi os virkelig eksklusivt behandlet. Vi har ikke tal på hvor mange korrektur gange vi har haft (man er vel vægelsindet perfektionist), men de 1000 kroner designopstart koster, er i hvert fald ikke en krone for meget.

Marcello Bergamo er ikke så kendt herhjemme, men kvaliteten halter absolut ikke i forhold til andre store mærker på markedet. Så er du er på udkig efter teamtøj, anbefaler vi klart at du tager kontakt til Marcello Bergamo, inden du bestiller dit tøj et andet sted. Det har virkeligt været et godt samarbejde.

Der loves 60 dages leringstid fra den dag du bestiller, pt. er gennemsnittet på 43 dage, med 100% af alle ordrer leveret til tiden, det er skarpt.  Du kan lige nå at sende en bestilling afsted inden sæsonen starter, eller køb et sæt her hos os – og støt Danmarks bedste cykelblog, så bliver vi glade.

Vi har 5 sæt til salg – og det er først til mølle

De første 5 sæt er allerede afsat til redaktionen, men du kære læser, kan også få fingrene i et sæt. Herunder kan du se de to kvaliteter vi har valgt, Trikoten har modsat billedet fået almindelig krave, da det er rart at have lidt beskyttelse af halsen under danske himmelstrøg. Bibs har højere kompressionspanel end på billedet. Alle størrelser kan bestilles – fra 6 år til størrelse 6XL. Tjek størrelsesguide her : Marcello Bergamo Størrelsesguide

Vi sælger til indkøbspris, du støtter til gengæld Danmarks bedste cykelblog ved at købe et sæt, og kommer til at se top skarp ud i processen!

De første 3 bestillinger af sæt, får et par Defeet Uld Kneekers med i købet, så kan buksen også bruges på de kolde dage i foråret.

Anniversary Marcello Bergamo

                                                       Pris pr. del 549,-  // Pris for et sæt 999.-

Skriv en mail til os med din bestilling på bestilling@altomcykling.dk, så modtager du mail med kontonummer retur. Din bestilling er registreret, når vi har registreret din betaling.
Du vil blive løbende orienteret om levering – regn med 15. April.

Herunder kan du læse lidt om materialer og fit.

Kort trikot

Den korte trikot er Marcello Bergamos ANNIVERSARY fit (35 års jubilæum for produktion af cykeltøj).
Fittingen er kropsnær, ikke noget med posetøj her. Trikoten er lavet i et mix af forskellige materialer der sikrer maksimal komfort ved brug.

Front og ærmer er 130g polyester, sidepaneler, rygstykke og ærmeafslutninger er udført i elastisk hole-materiale.

Ærmets konstruktion, med “manchet” i enden, sikrer at ærmet slutter helt tæt til armen, og giver i øvrigt mulighed for at lave en “ægte” rund afslutning, som ikke bare sidder godt, men også ser rigtigt godt ud.

Bibshorts:

Bibshorts model RACE er kendetegnet ved et afsluttende kompressionspanel i bunden af buksen på 8 centimeter. Fordelen ved at benytte et kompressionspanel kontra normal silicone elastik er, at kompressionseffekten forøges. Kompression sikrer et godt blodomløb i lårmusklen og kan derfor være med til at øge både præstation og restitution.

Bibshortsene er udført i 210 grams lycra, der sikrer maksimal pasform og holdbarhed. De er monteret med AIR TECH GEL PRO fra Elastic Interface Technology (ja dem Assos også bruger). Indlægget er elastisk og består af 2 skumhårdheder, samt en gel-indsats. Både gel-indsats og skumunderlaget er perforeret for maksimal åndbarhed.

Air Tech Gel Pro