I dag, d. 22. marts, blev der kørt indledningsløb for SSC-klubberne (de sydjyske klubber).

Først starter vi dog med en status.
Vintertræningen har været rigtig god føler jeg, og rent styrke og kondionsmæssigt føler jeg aldrig at jeg har været bedre. Dog er vi stadig tilbage til det efterhånden vedvarende problem; vægten. Den skide vægt! Og det falder faktisk tilbage på månederne i oktober og november. Min vægt var på 99 kilo, efter Bov-løbet, men derefter gik det galt :)

Hele oktober fik den bare gas med for lidt træning, for meget mad og alkohol.
Da jeg så ramte november, skete der ændringer i mit job, da ham jeg er handicaphjælper hos skulle indlægges i Aarhus til operation, og så være indlagt i 3-4 uger. Vi var dengang et hjælperteam på 5 personer, der skulle splitte vores normale 24-timersvagter op til 12-timersvagter.
Desværre betød den operation, at der ville ske nogle ret store ændringer i vores måde at arbejde på, at en af hjælperne stoppede med øjeblikkelig virkning. Derfor skulle jeg (og de andre) dække den manglende hjælper ind, hvilket gjorde at jeg hver 2. dag skulle køre til Aarhus, for at arbejde 12 timer. Så 12 timers arbejde hver anden dag, samt 2 x 2 timers kørsel til og fra Aarhus.
Det efterlod igen meget lidt overskud til træning og seriøs kost. Jeg fik klemt træningen ind, men overskudet til at passe maden fuckede helt op, og jeg levede faktisk en måned på færdigretter og junkfood hver anden dag.

Da jeg hoppede på vægten 1. december havde jeg tager 8 kilo på, hvilket kom som en giga chok for mig. Jeg vidste godt at jeg havde været på den dovne side (november, dog ret ufrivillig), men jeg havde ikke regnet med 8 kilo!

Jeg har siden hen, kæmpet med det, og er “nede” på 102,4 kilo nu, som er røget fra december og indtil 12. marts hvor jeg senest var på vægten. Men drømmen, da sidste sæson sluttede, var da at komme ned på 95-96 kilo. Det håber jeg at nå i løbet af sæsonen.

Siden jeg skiftede fra vintercyklen til sommercyklen, havde jeg kæmpe adaptionsproblemer. Jeg følte virkelig jeg sad dårligt på sommercyklen, og efter lange træningspas var jeg øm i kroppen og havde nogle vanvittige slidsår! Så efter lidt justering af saddel og styr føler jeg faktisk at jeg sidder bedre på cyklen end jeg har gjort længe.

Til trods for min vægt kører jeg meget stærkere op af. Sidste år kunne jeg ikke køre fuld gas fra top til bund når vi trænede bakketræning i Haderslev by og kom tit op i midten af hele gruppen (blanding af licens og motion). I år har jeg kunne køre med fuld gas hele vejen op på næsten samtlige bakker og matche mange af de andre lette, som altid har været bedre end mig op af. Og kan tilmed vinde bakkespurter foran de lette drenge.
Det giver mig virkelig tro på at jeg får det nemmere på bakkerne i B i år. Faktisk tror jeg at det bliver nemmere for mig på bakkerne i B (i år), end jeg havde i C, sidste år.

Jeg var samtidig ude og prøve mine nye Fast Forward F6C-fælge på den ene bakketræning. Og jeg kan kun sige, at de er det vildeste sæt jeg har prøvet. Vægten på fælgen, stivheden og rullemodstanden på den limmede ring… wauw, jeg er solgt! Der er så kæmpe stor forskel på de Zipp 60 jeg endte op med. Eller de 404 jeg konstant smadrede.

Sådan kommer cyklen til at se ud i 2014. Jeg synes faktisk fælgene spiller sindssyg godt på cyklen. Vægten er ca. på 7,2 kilo, det er sgu okay for en 61’er :)

Nå men tilbage til indledningsløbet…
Der kom ikke nogen rigtig forventningsanalyse til indledningsløbet. Dels fordi jeg ser det som træningsløb, og dels fordi at jeg ikke havde voldsomt meget tid i løbet af ugen.

Planen var at køre i top 3 i det kombinerede A, B, C, H40 og Junior-felt. Vi kørte på hjemmebane ved Haderslev på en piv åben rute, hvor der var en lille stigning, som dog ikke fik nogen indflydelse, selvom vi skulle over den 11 gange.
Ryttere som der skulle holdes øje med, var Michael Damm Kohberg (Team Jutlander Bank, som dog kører for Haderslev i dette løb), Simon Holgersen fra Esbjerg CR, og så generelt Vejen-rytterne, som næsten var 50 % af feltet som var ca. 17-18 mand til start. Vi skulle køre 85 km, fordelt over 11 omgange.

Allerede efter en halv omgang brækkede feltet da vi ramte sidevinden. Pludselig sad vi 9 mand i frontgruppen, uden at jeg rent faktisk følte at vi overhovedet havde kørt hårdt. Det eneste hårde var faktisk at jeg blev fanget bagerst, og måtte lukke selv op til frontgruppen, men det tog ca. 30 sekunder, og jeg kunne sågar gå med med i rulleskiftet med det samme.

I frontgruppen sad Simon Holgersen (Esbjerg), Nikolaj Fevre (Kolding), Jesper J. Madsen (Bov), Jan B. Oxlund og Klaus Stenger (begge Vejen) og en Vejen-gut mere, en Sønderborg-gut, samt Michael Kohberg og mig (Haderslev).
Vi kørte ganske fint rundt uden det store pres, og vi vidste at vi bare skulle holde farten, så var vi væk fra resten af den sidste halvdel af feltet. Efter en del omgange måtte Jesper J. Madsen slippe, og vi var nede på 8. Samtidig havde Simon Holgersen prøvet at køre solo, med over 60 km til mål. Vi lod ham koge ude foran i ca. 1,5 omgang, før han lurede det og lod sig falde tilbage.

Og kort tid efter var løbet kørt (læs: sejren), da jeg var uopmærksom og forkert placeret. Jeg havde lige taget en føring, og lod mig falde ned af i gruppen, samtidig med at Kohberg rykkede med Stenger (Vejen) på hjul. Eller det var ikke et ryk, men bare en forcering. Og da jeg lå på modsatte side, og kunne ikke komme efter, så jeg måtte helt ned bagved for at sætte efter.
Jeg rykkede og fik hul til resten af gruppen, og lå længe og jagted. Bag fra kom Jan Oxlund op, men ville ikke arbejde for at køre sin egen ind (vi kunne have endt 2 x Vejen og 2 x Haderslev, men det var han vist ikke interesseret i).
Vi kørte om i modvinden, og jeg fortsatte min føring, men da både Holgersen og Fevre kom op sammen med den anden Vejen-mand, måtte jeg slå ud og forventede faktisk at enten Holgersen eller Fevre ville hjælp med at lukke hullet på ca. 20 meter. Men om de var trætte eller forventede jeg gjorde det… ja, det ved jeg ikke, men Kohberg og Stenger fik lynhurtigt hul, mens de to Vejen lå og bakkede af, og ødelagde rulleskiftet.

Jeg snakkede kort med Holgersen, da jeg vidste at han var en stærk temporytter. Jeg ville prøve at slippe væk sammen med ham. Men selvom vi prøvede et par gange lukkede Vejen-rytterne os. Og de ville stadig ikke hjælpe. Samtidig måtte Sønderborg-manden slippe. Så vi var 2 ude foran og 5 bagved, hvor 2 mand ikke ville arbejde, og Fevre led (sagde han selv bagefter) og måtte sidde over.

Efter en omgang hvor de 2 første nok havde fået et minuts forspring, snakkede jeg kort med Oxlund, om at vi ikke bare skulle køre cykelløb, da vi nok alligevel ikke ville nå de 2 første. Og det blev aftalen, hvilket passede mig fint, da løbet bare skulle være en del af træningen.

Så derefter forløb løbet egentlig bare med rulleskift indtil ca. 2 omgange tilbage. Her gik der lidt taktik i den, og jeg prøvede selv med et meget kort ryk, men da de lynhurtigt fandt sammen i samarbejde bagved lod jeg mig falde tilbage. Jeg havde jo trods alt min spurt, som jeg vidste kunne sikre mig 3. pladsen (det var en medvindspurt).

Jeg fornemmede lidt at det skulle stå mellem Oxlund, Holgersen eller mig i vores gruppe. Vi tog i hvert fald alle vores slæb i fronten selvom vi kørte ud på sidste omgang.

Da vi kørte ud på sidste omgang, angreb Holgersen på en lille bakke, og Oxlund gik efter ham med mig på hjul. Det virkede lidt som om at Oxlund ikke kunne lukke, så gik forbi ham, og lukkede hullet, og her var jeg for første gang ret presset. Så lagde mig på hjul da jeg fik lukket hullet.
Derefter stod den igen-igen på rulleskift indtil vi ramte løbets sidste bakke (i modvinden), og igen angreb Holgersen, men jeg var vågen og røg med på hjul med det samme og fik et lille free-ride. Vi fik faktisk hullet, og jeg gik frem og tog min føring, men lige da vi ramte nedkørslen var de 3 bagerste oppe igen.

Derefter var det bare ned af indtil mål de sidste 2 kilometer. Så jeg lagde mig ned bagved og kæmpede lidt positionskamp med Vejen-rytteren, men fik presset ham væk, og kom ikke frem før vi kørte ind på opløbstrækningen.
Her gik den lidt i stå indtil Vejen-manden åbnede spurten, og så var den i gang. Jeg satte mig mellem Oxlund og Holgersen, og da jeg åbnede spurten var jeg lige ved at brage ind i en motionsrytter, som vi havde hentet, hvilket gjorde at jeg måtte stoppe med at træde i 2-3 sekunder, og det hev farten ud af cyklen. Jeg fik hurtigt trådt an igen, og slog med det samme et kæmpe hul, på en 20 meter til de andre, og kunne ret tidlig for målstregen stoppe med at træde, og stadig være sikker på min 3. plads.

Kohberg vandt en spurtsejr foran Stenger, mens jeg som skrevet blev 3, foran Oxlund, Fevre, Holgersen, og ham Vejen-manden.

Jeg føler helt 100 % jeg kunne have kørt med oppe foran, og kørt med om sejren, men heldet (og til en vis grad, dygtigheden) ramte lidt ved siden af i dag.

Dog blev det til en god omgang træning, og nu ser jeg frem til Tysklandsløbene, som dog også til en vis grad er træningsløb, og derfor kommer der nok heller ikke nogle forventninger til de løb. :)

VIDEO FRA LØBET:
For at spare jer for at se hele løbet står der lidt key-moments skrevet under hver video – i hvert fald de momenter jeg synes prægede løbet.

Del 1

5:30 til 10.00
Her knækkes feltet, og frontgruppen samles.


42:30
Holgersen angriber og kører solo. Resten i Del 2 nedenunder.



Del 2




2:00Holgersen hentes.

10:30 til 16:30
Hvor Kohberg og Stenger kører væk, og vi prøver at angribe væk fra de 2 Vejen-folk der ikke vil arbejde.





Del 3

17:20 – 17:50Holgersen angriber, men bliver lukket.

22:45 til 23:30Holgersen angriber nok engang – er hurtigt på hans hjul.

27:20 til slut
Positionskamp. Læg mærke til ved 27:31, hvor Vejen manden får skulderen og må slippe sit hjul.
Og læg mærke til ham vi henter i opløbet er tæt på at banke sammen med mig :)

About The Author

Skribent - Licens

Jeppe Tolbøll, AoCs - Licensredaktør. Jeppe Tolbøll er AltomCykling.dks - "licens mand", han skriver hudløst ærligt om sine oplevelser i dansk licens. Han har en stabil fanskare, læs et par artikler og find ud af hvorfor.

Related Posts