Jeg havde allerede proklameret, at jeg ville vinde løbet. Jeg ved ikke om det var en arrogant udmelding, men jeg ville ikke kunne være tilfreds med andet end en sejr.

Og når vi taler sejr, så var det mesterskabet i C, jeg taler om. Ikke løbets samlede sejr, da vi kørte fælles præmierække med A, B, C, H40 og Junior.

Sydjysk mesterskab:
Vi skulle køre 10 omgange á 8,5 kilometer på en relativ kuperet rute med 42 højdemeter pr. omgang.
Allerede fra starten blev der kørt hårdt. Michael Damm Kohberg slap afsted med en Comentor-Ribe Cykellager-rytter. De blev jagtet af et hidsigt felt i en omgang, og lige da de var ved at blive hentet, kørte endnu en Comentor-Ribe Cykellager-rytter – denne gang med Nicolai Jørgensen på hjul. Derefter var der meget ujævn kørsel i feltet. Jeg holdte kun øje med Henrik Kücken og Jimmy Nielsen, begge Rødekro. Jeg følte lidt, at de begge kun sad og kiggede på mig.

På et tidspunkt kom jeg væk med en gruppe med en Comentor-Ribe Cykellager-rytter og 2 H40-ryttere var med, hvor Henrik kun lige slap med, mens Jimmy pludselig var på mellemhånd. Jeg tænkte at han ikke måtte komme op, så satte mig frem og tog en voldsomt føring, og gik godt med i rulleskiftet. Alle kørte faktisk med rundt, med undtagelse af Henrik Kücken. Og det knækkede vist Jimmy bagved, og så var der pludselig kun Henrik jeg skulle holde øje med. Men han begyndte pludselig at hænge, og ville (læs: kunne) ikke tage føringerne. Jeg troede han bluffede, så lagde mig ned bag hans hjul og tænkte: “Hvis han ikke tager føringer, så vil jeg heller ikke.” Men han blev ved med at lave huller, og jeg rykkede et par gange, hvor han dog lige fik lukket.
Det gentog sig et par gange, og til sidste sagde han, at han ikke havde benene, og han lavede igen hul. Denne gang lod jeg hullet til de forreste blive lidt større, og derefter rykkede jeg alt hvad jeg kunne. Henrik kunne ikke svare igen, og kunne ikke lukke. Han var væk! Jeg gik med det samme frem, og tog en dødsføring – nu skulle jeg bare have min gruppe hurtigst muligt i mål. Det var 2 H40-ryttere og en Comentor-Ribe Cykellager-rytter. Og vi var på 3. omgang, tror jeg.

Så var det ellers bare 4-mandsrulleskift, hvor Comentor-Ribe Cykellager-rytteren dog vist nok stod af – han var i hvert fald væk lige pludselig. Og så var vi 3. Jeg ville ikke blande mig i de H40-rytteres løb, så da den ene stak, ville jeg ikke være ham der lukkede hullerne. For mig var det jo nærmest ligegyldigt.

De sidste 3 omgange var så kun en H40-rytter og mig, og det var rigtig, rigtig hårdt. Jeg havde fået en del meldinger ved mål om at jeg havde over 2 minutter til nærmeste C-rytter, så følte mig ret sikker. Da der manglede 600 meter, lod jeg H40-rytteren køre, for jeg ville nyde at køre solo i mål.

Den er da fin!

Næste løb er Holstebro. Forventningerne kommer senere på ugen – hvis jeg husker det! :)