Efter 1 uge sommerhus med familien, og masser af god mad og rødvin, er det måske ikke verdens bedste forberedelse til et motionscykelløb. Dog har jeg fået rørt benene lidt i det nordjyske, og turen hjem dagen forinden på ca. 125 km – må udgøre det for træningen inden årets Tjele Langsø Rundt.

Af: Henrik Valde

Tjele Langsø Rundt afholdes i forbindelse med årlige byfest i Ørum, og der er derfor masser af aktiviteter for både unge og gamle før, under og efter løbet. Selve ruten er meget varieret og har en længde af ca. 32,5 km pr. omgang. Man kan vælge at køre enten 1, 2 eller 3 omgange. Jeg har grundet den foregående uges indtagelse af go´ rødvin, mad og lidt for mange øl – valgt at nøjes med 2 omgange, altså en tur på ca. 65 km. Så er undskyldningen i hvert fald på plads, hvis nu det skulle gå helt af h… til.

Har forinden selve løbet snakket lidt med et par stykker fra Team TLUV, som stiller op på den lange rute, og da alle ruterene bliver skudt afsted samlet, er min plan at holde mig til dem, så længe jeg kan følge med. Der er ca. 125 m/k til start på alle 3 ruter, og jeg prøver efter bedste evne, at spotte dem som skal køre de 2 omgange (markeret med et 2 tal på rygnummeret). Vi bliver ført ud af byen med masterbil, og jeg prøver så godt min evner rækker, at holde mig til oppe i fronten sammen med de 3 gutter fra Team TLUV. Godt ude af byen bliver løbet givet frit, og så skal jeg da lige love for, at tempoet bliver skruet op!

Jeg hænger på det bedste jeg har lært, og ligger faktisk og kæmper lidt med – bare at kunne hænge på. Ved dog fra tidligere år, at der normalvis bliver givet go gas ud til bakkerne, som kommer efter ca. 10-12 km – så det gælder bare om at hænge i. Jeg er ikke ligefrem det man kan kalde en tonser, og derfor lader jeg lidt de store drenge om det i dag, og afventer om der vil komme nogen form for udskilning når vi når bakkerne – her kan jeg normalt godt sidde med.

Bakkerne kommer, og her bliver der også givet fuld gas, og der er mange som bliver siet fra ved den hårde forcering. Jeg hænger stadig på ud af skovstykket/bakkerne, og nu gælder det om at hænge på indtil mållinjen på første omgang. Der er en god vind, og stykket efter bakkerne er med vinden lige på næsen. Vi er vel ca. 25-30 m/k som kommer ud på den anden side af bakkerne/skoven.

I vinden knækker feltet over i flere små felter, og jeg må se ca. 6-7 mand forsvinde. Vi sidder vel ca. 10-12 mand tilbage i forfølgergruppen, og vi prøver ihærdigt at køre op til de forankørende – dog uden megen held. Kort før mål prøver jeg og Lars fra Team TLUV (vi har fået vinden i ryggen igen), at nå op til de forreste. Vi giver den virkelig gas, men vi må desværre indse efter 5-6 km at vi når dem ikke i dag – og lader os falde tilbage til fragmenterne af forfølgergruppen. Nok meget klogt, når man tænker på det modvindsstykke der kommer efter bakkerne/skoven.

13939437_812535705515164_5279177823553610078_n

Men hvem er tilbage? Er der stadig nogen tilbage som “kun” skal køre 2 omgange som jeg, og er der kommet nogen med i frontgruppen – jeg ved det ikke… Kan dog hurtigt konstatere, at i vores gruppe, som nu tæller ca. 10 mand, er der kun 1 som skal køre de 2 omgange som jeg. Så er det bare at håbe på, at det er os 2 som skal kæmpe om den endelige “sejr”.

Vi når samlet hen til bakkerne, og tempoet er igen skruet godt op, og Jan Fredsbo fra Cykel Motion Viborg – ham som jeg skal kæmpe mod (måske endda om podiet?), prøver at sætte tempoet yderlig op på bakkerne. Jeg formår at hænge på, men et par stykker må melde pas, og vi er nu 7-8 stykker tilbage som følges ad mod mål. Vi er dog ved at blive hentet af en gruppe bagfra på ca. 5-6 mand – så vidt jeg kan se. Jeg er på nuværende tidspunkt ved at være godt stegt – det må være al den gode rødvin som jeg har konsumeret i den foregående uge. 😉

Der mangler ca. 1-1,5 km og så prøver Jan at komme afsted – jeg følger hurtigt trop, og når lige at høre Robert fra Team TLUV – kom så VALDE!! De resterende i gruppen lader os køre vores eget løb – de har jo stadig en omgang tilbage. Vi nærmere os sidste sving før opløbet – side om side. Vi er begge oppe at stå i pedalerne, og kører side om side – målstregen tættere og tættere på. 100 – 50 – 25 – 10 – 5 meter – ingen af os vil gi sig. Vi krydser begge stregen i bedste Sagan stil – desværre må jeg se mig slået på stregen. Tak for kampen Jan – det var fedt at prøve en spurt. Det er ikke lige her jeg har min force, hvis jeg da har nogen.

Når lige at råbe go tur til Lars & Robert fra Team TLUV, inden de begiver sig ud på sidste omgang. Godt det ikke er mig i dag, havde ærlig talt ikke mere tilbage i benene.

Efter endt race skynder jeg mig, at komme ned i teltet og modtage den inkluderede fadøl – hold nu op det smagte. Og så var jeg da lige så heldig, at der også var en lille præmie på mit startnummer – sådan!

Tjele

Der skal lyde en stor ros til arrangøren af Tjele Langsø Rundt – det er altså en fed fed rute, som har lidt af det hele. Og hvor der er styr på sikkerheden med de gode flagfolk osv ude på ruten. Dog kunne det være fedt, hvis man kunne rykke målstregen lidt tættere på selve festpladsen, så dem som er der – kunne følge lidt mere med.

Dagens anstrengelser rakte til en plads på podiet, hvis der havde været noget ;-) som en plads som nr. 2 i tiden 1:42:49 for de 65 km.

Ses på landevejen.

Valde