Okay, det var faktisk ikke meningen at jeg skulle køre løbet i Odder, men omvendt, så kan jeg heller ikke lade være. Min hofte kan få ro når sæsonen slutter, og så længe jeg stadig kan fungere i hverdagen kan jeg også cykle! Det var meningen at der også skulle være cykelløb lørdag i Rødekro, men da hjemmeværnet trak sig med mindre end 48 timer til løbsstart, måtte de aflyse løbet. Det er super ærgerligt, for det plejer at vær et godt løb dernede, selvom jeg ikke skulle køre det i år.

Af: Jeppe Tolbøll

Inden vi tager hul på Odder kommer her en lille opsummering fra Haderslev-løbet, som jeg ikke nåede at lave forventninger til. Og godt det samme. For jeg nåede kun 20 kilometer inden jeg punkterede for 7. gang i år på mine tubulars, hvilket har gjort at jeg seriøst leder efter et sæt clincher hjul til næste sæson. 7 x ca. 450 kroner på ringe alene i år. Min smertegrænse er hermed nået.

Jeg var dog med i feltet, og havde overlevet de af bakkerne som jeg havde frygtet uden de store problemer, så det var med bitterhed at jeg ikke fik lov til at køre ræs på hjemmebanen. Feltet var allerede blevet kraftigt reduceret da et styrt ca. halvvejs rev en 4-5 mand ned, da de gled i et lumsk sving, og flere derfor blev fanget bagved. Nogle siger at der var endnu et styrt, men det opdagede jeg ikke. Blandt folk der røg ned så jeg Jesper Kael, Frederikshøj CC, Kristian Flagstad, Aarhus CK og Thomas Albertsen, Holstebro. Det var ret voldsomt, men de fleste slap uden alvorlige kvæstelser, så vidt jeg har forhørt mig om.

Vinderen blev Kim Kristoffer Aabjerg, Herning, der kom i udbrud med Nikolaj Friis fra Esbjerg på 2. omgang. Desværre, for Nikolaj, kunne han ikke holde på, da de 2 ramte sidste omgang, og derfor måtte Kim selv kæmpe med et jagtende felt, som han holdte fra fadet og tog en flot solosejr. Det er selvfølgelig let at være bagklog, men jeg er sikker på at jeg havde lavet et resultat i Haderslev. Jeg var endnu ikke blevet presset for alvor. Men sådan blev det ikke.

ODDER, 4 omgange, 109,2 kilometer, 808 højdemeter:

Screenshot 2015-09-18 12.17.31

Sidste år var Odder faktisk det løb, hvor efter egen overbevisning kørte bedst. Også selvom det ikke gav point. Jeg sluttede 2 placeringer fra point, men manglede kun 50 meter fra at komme med over bakken, løbets eneste, på sidste omgang, og det var nok. Løbet var præget af en rigtig solid gang vind, hvilket nok var min fordel.

I år håber jeg lidt, at jeg er en smule bedre kørende end sidste år, på samme tid.

Desværre blev løbet i Rødekro aflyst, så derfor møder alle konkurrenterne op med friske ben, hvilket jeg lidt havde håbet at de ikke gjorde, så den fordel er der ikke mere :)

Umiddelbart synes jeg, at feltet ser rimelig skarpt ud, så hvis jeg med lidt held kan nappe et point ville det være fint, men ellers bruges løbet som træning hen mod Tønder og Bov.

Desuden skal jeg ud og teste et sæt Black Inc. Eighty, så det bliver lidt hyl! Her ses de på redaktøren cykel… direkte nappet fra Instagram, følg i øvrigt AoC på insta, så kan det være du får lov at låne dem også! Der er en konkurrence på vej ved jeg :)

Screenshot 2015-09-18 15.56.12