Her i Pinsen tages der hul på Pinsecuppen, som er fordelt over 3 løb, nemlig Silkeborg, Herning og Hammel. Cuppen er sponsoreret af Marcello Bergamno, og kaldes for Marcello Bergamo Cup.
Man er ikke forpligtet til at køre alle 3 løb i serien, men gør man ikke dette, så kan man ikke køre med i Cup-klassementet. Og som den vågne læser har fundet ud af i overskriften, så kører jeg ikke i Hammel.

Af: Jeppe Tolbøll

Grunden er, at jeg desværre skal arbejde mandag, og det var desværre umuligt for mig at få byttet vagten. Det gør heller ikke så meget, da jeg ikke tror at jeg ville kunne gøre noget vildt i den samlede cup, og ruten i Hammel er sgu ikke lige skræddersyet til en tung rytter, som mig, med den lange, grimme Pøt Mølle-bakke! MEN der for er løbet faktisk ret fedt at køre. For selvom man er sat, så er det altså en fed oplevelse at køre op af Pøtten, med alle de tilskuere der står og hepper!

SILKEBORG, 3 omgange, 103,2 kilometer, 771 højdemeter

hoejdeprofil_silkeborg

Silkeborg-ruten er faktisk en rute som jeg har det meget ambivalent med. Jeg har egentlig altid følt mig rimelig velkørende på ruten, men dog aldrig formået at være med noget felt hjemme, uanset hvilken klasse jeg har kørt i.
Ruten indeholder faktisk lidt af det hele, med nogle udfordrerne bakker, små, snævre og tekniske veje og lange åbne stykker.

Vi er et stort felt, somder altid er i Pinsen, og sidst jeg tjekkede var der knap 70 ryttere tilmeldt. Det gør det naturligvis nemmere at gemme sig i feltet, men gør det samtidig også sværere at ramme det rigtige udbrud.

Jeg tvivler på at jeg kommer til at blande mig i pointene, dertil taler statistikken for meget i mod mig, men kunne jeg lave en Top 20-25 stykker, så ville det også være acceptabelt.

HERNING, 5 omgange, 132 kilometer, 350 højdemeter

hoejdeprofil_herning

Danmarks fladeste rute, sammen med Bov, hvor få højdemeter per kilometer skiller de to. Men samtidig også et af de løb, som jeg har haft det allersværest med, sådan rent taktisk.

Sidste år var det nærmest rent lottospil om hvem der ville ramme knækket. Det var 1,5 time med ryk på ryk, og flere grupper der virkede til at være seriøse, men alt blev kørt ind. Indtil der pludselig slap 11 mand væk, og så var løbet nærmest slut, og alle forsøgte sig med små ryk for at sikre sig de sidste point, hvor der så slap 2 små grupper væk, og så var alle point væk.

Jeg har en klar ide, om hvordan jeg vil prøve at gribe løbet an i år, men det forbliver naturligvis en hemmelighed. Jeg tror vi skal forvente en (som sædvanlig) aggressiv Herning-kørsel, da de selvfølgelig gerne vil vinde på hjemmebanen.

Målet må være point, og meget gerne en Top 10 – men det er så svært at spå om, da min oplevelse af Herning-løbet er at der skal mere held til end generel styrke. Selvom man selvfølgelig stadig skal kunne træde HVIS man rammer det rigtige udbrud!