Da hele Danmarks Elite lørdag kører GP Herning, må vi andre nøjes med én løbsdag, nemlig søndag. Denne gang er det Skive der skal nedlægges. Samtidig bliver det debut i B-klassen, igen, og denne gang nok er det ikke nok lige en sejr, jeg tør sættes næsen op efter!

Af: Jeppe Tolbøll

SKIVE, 5 omgange, 106 kilometer, 555 højdemeter:

hoejdeprofil_Skive

“En af de flade” – det er vel mest kendetegnende ved Skive-løbet. Med små 111 højdemeter per omgang, og en maksstigningsprocent på 2,8 % så er det en rute der passer mig glimrende! Kigger man hurtigt på DMI så kommer der dessværre ikke ret meget vind. Dét ville jeg gerne have haft.

Når jeg skal lave løbsforventninger til B-klassen, så er jeg faktisk ret meget i tvivl om hvad det skal blive til. For hvor stort bliver niveau forskellen fra C til B? Jeg regner naturligvis ikke med, at jeg kan gå op og vinde, og måske bliver det slet ikke til point.

Forskellen fra C til B, er efter min mening, at 2/3-dele af feltet alle har ambitioner om at skulle i A. Derfor er stort set alle toptunet og kører virkelig stærkt. Niveauet bliver derved meget mere jævnt i B, og derfor også det hårdere.

Samtidig har jeg en lille stemme i baghovedet, der fortæller mig, at det altså kun er 1 år siden, at jeg blev blæst af i Skive efter 10 kilometer i B-feltet. Jeg ved dog jeg er bedre kørende i år, men er det nok? Det skal det være!

Jeg vil sige, at hvis jeg bare kan komme med feltet hjem, så må taktikken tages derfra. At nappe 1 point ville være fremragende for mig, i en debut, og det er nok også det højeste jeg tør sigte efter.

About The Author

Uggi Kaldan
Le chef - Redaktøren

Uggi Kaldan aka. redaktøren, stifteren af AltomCykling.dk. Skriver anmeldelser af motionsløb, og kommentarer til cykelsporten i almindelighed.

Related Posts