I weekenden slutter licenssæsonen med de to ikoniske løb i Tønder og Bov, henholdsvis lørdag og søndag. Begge løb passer mig glimrende, og man kan sige at hele perioden efter sommerferien har været en lang proces, netop for at peake formen til netop denne her weekend!

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: CyclingPhoto.dk og Louise Knudsen

De fleste har nok erfaret, at der mangler en løbsrapport fra Randers, men den kommer ikke, da jeg efter blot 4 kilometer drønede i et hul og lavede en dobbelt punktering. Så derfor ville det jo ikke give mening at lave en rapport. I stedet kommer der en artikel om det at rejse rundt til diverse licensløb, som sæsonafslutning.

TØNDER, 4. OMGANGE, 110,4 KILOMETER, 236 HØJDEMETER:

screenshot-2016-09-21-22-13-06

Hvis der er ét løb jeg gerne ville vinde, så er det Tønder! Og ironisk nok har jeg aldrig formået at gøre det godt (nok), i forhold til egne forventninger.

Jeg har en 6. plads fra C-klassen, 2012, og en 13. plads fra B i 2014.

Sidste år var min form på rigtig god, men et totalskadet baghjul efter brostenene efterlod mig med en bittersød fornemmelse, da jeg efter brostenene kørte nemt væk fra feltet og op til 2 udbrydere, blot for at konstatere at hjulet sejlede rundt i de næste par sving fordi carbonen var revnet. Det sker ikke i år hvor jeg kører på de bundsolide hjul fra Black Inc – jeg har virkelig testet de hjul, f.eks. i Randers hvor jeg bragede i et hul og begge dæk røg sig en tur… fælgene står dog stadig snorlige!

I år er formen mindst lige så god, og modsat sidste år, hvor der var direkte modvind på Højer dige, så lover DMI lige pt. en solid gang sidevind, hvilket jeg slet ikke er ked af. Netop sidevindskørsel er min helt store styrke, og med 4 ture over de knap 7 kilometers dige, så giver det i løbet af dagen næsten 28 kilometers sidevindsræs.

Jeg så inde på Facebook-gruppen, DCU licensløb, at nogle søgte ruteprofilen over Tønder, og nærmest blev latterliggjort for dette. Det synes jeg ikke er fair, for en ruteprofil er sgu mere end højdemeter. Jeg vil vove at påstå, at sidder man bagerst når feltet rammer diget, så vil man blive straffet tifoldigt i forhold til at sidde bagerst når fx feltet giver gas op af en bakke ala Pøt Mølle.

Så er der brostenene. De kære, kære, overvurderede brosten. Hvert år hører jeg folk snakke om Tønder, som at det er på brostenene at løbet nærmest afgøres. Jovist, hvis man er uheldig at ødelægge sit udstyr (hvilket er usandsynligt, selvom jeg gjorde det sidste år), så er løbet naturligvis slut og dermed afgjort, men jeg har endnu aldrig oplevet at brostenene har skabt udskilning af nogen art.

Jeg har ikke de store taktiske overvejelser, udover at prøve at spare mig så vidt muligt inden diget, og derefter lade den naturlige udskilning ske i sidevinden, hvor jeg SKAL sidde. Formen er som sagt rigtig god, og jeg vil blive enormt skuffet hvis jeg ikke sidder i finalen, og kører med som de sjove placeringer. Dog kræver det i den grad, at jeg for kørt en skarpere finale, end hvad jeg har fået gjort i hele sæsonen, både i licens- og motionsregi.

Folk som der skal holdes øje med er Daniel Falk Andersen, Hammel, Jonas Petersen, ABC, Morten Abel, CK Aarhus, Nichlas Eberhardt Sørensen, Hvidovre, Nikolaj Friis, Esbjerg, Jan Oxlund, Silkeborg og Tom Bøttger Frømling, Sønderborg.

BOV, 5. OMGANGE, 138,1 KILOMETER, 600 HØJDEMETER:

screenshot-2016-09-21-22-13-06

Sidste år gik det godt i Bov. Med et perfekt kørt sving kort før mål, slog jeg det afgørende hul i udbruddet og kunne vinde med klar margin uden at have spurtet igennem.

906069_10153422320494006_21348828385747990_o

Om det kommer til at gå lige sådan i år kan jeg kun håbe på :) Ruten i år er markant ændret hvor kun de sidste 3-4 kilometer er det samme, men ruten er noget mere kuperet i år. Bovs rute var måske den fladeste rute nogensinde, så med 120 højdemeter pr. omgang i år, er det knap 100 højdemeter mere pr. omgang. Dog har jeg kørt ruten i bil, og jeg vil stadig mene, at den hører til kategorien ‘flad.’

Den er ret teknisk i starten med mange smalle veje i skovområder, hvilket gør at man hurtigt slipper ud af syne hvis man får skabt et udbrud. Samtidig skærmer skovene for vind, så det bliver næppe her at købet bliver afgjort.

I år skal vi også ud og køre en noget længere distance end hvad vi er vandt til i B med knap 140 kilometer, hvilket gør, at man nok skal økonomisere noget mere med sine kræfter i forhold til “normale” B-løb hvor der bare bliver banket igennem fra start til slut. Jeg tror, at vi vil se nogle ryttere pludselig gå kolde, eller miste power i finalen, når vi når ud over 3. time. Jeg frygter personligt ikke distancen, da jeg har fået trænet en del lange ture over sommeren.

Jeg håber at jeg også kan ramme finalen, og kører jeg lige som sidste år, så ville det da være fedt ;)

Af navne at holde øje med så er det faktisk stort set de samme navne som om lørdagen.