I weekenden står den på et af de løb jeg har glædet mig allermest til, nemlig det ikoniske Grand Prix Herning. Løbet har i mange år været UCI-løb, men blev for en nogle år siden til et “normalt” A-løb. Hvis man da kan kalde et A-løb med grusveje normalt. Jeg er egentlig enormt glad for at kunne stille til start, efter at jeg i weekenden ikke fik kørt ét eneste race på grund af smerter.

AF JEPPE TOLBØLL

GRAND PRIX HERNING, 194,9 KILOMETER, 848 HØJDEMETER

Glad for at være til start!

Efter mit styrt i Give har jeg virkelig været i kælderen. Ugen efter kunne jeg knap nok træne, og det det blev til 4 timers rul, men stoppede hvergang jeg begyndte at føle smerter. Min wattmåler fortalte mig at jeg lå omkring 60/40 % i min venstre/højre-balance, så der var tydeligvis noget galt. I løbet af ugen blev det bedre, men så snart jeg bare trykkede lidt hård, var smerterne for store.

Jeg tog dog til Nordjylland sammen med mange af de andre licensryttere fra Give. Der var alligevel lagt penge af til overnatningerne, betalt for løbsgebyr og byttet arbejdsvagter for at få det på plads. Planen var at jeg ikke ville køre Hjørring, men måske satse på Thy og/eller Aalborg.

Det endte med at blive intet af det. Jeg kørte en kort tur lørdag, mens resten kørte race i Hjørring, men kunne allerede mærke, at Thy blev et no go da bentøjet ikke var samarbejdsvilligt.

Konen hev fat i en af hendes kontakter. En fysioterapeut som de havde brugt ved Haderslev Jobcenter, som også havde egen praksis. Han kunne allerede tilse mig mandag, så søndag aften drog vi hjem til Haderslev.

Hjernen er en underlig fætter…

Mandag stod jeg så klar ved Kenneth Petersen, som har hans egen prasis Bevägelse, i Bjert ved Kolding. Jeg havde regnet med en hurtig tur på briksen, et par vrid og så videre i benet, og så en dom, som kunne lyde således; 1) Du kan træne, lad være med at piv, 2) Det er noget skidt, du skal have ro.

Jeg fik ingen af delene.

For ud over almindelig fysioterapi er Kenneth, også smertebehandler, så han spurgte ind til en masse omkring mine smerter, hvornår de var tilstede, og om de var “der” eller “der”. Han mærkede lidt på knæet uden at sige noget.

Derefter tog han mig med ind i sin hold-sal, hvor jeg blev sat til at gå hen af gulvet. Der haltede jeg, som jeg havde gjort siden styrtet.

Han begyndte så, at stå og rode med min venstre albue, og fik mig til at stå og lave et par øvelser, hvor jeg strak armen ud, og trak den sammen. Det skulle jeg koncentrere mig om. Samtidig skulle jeg så pludselig prikke mig selv i indersiden af venstre kind med tungen, og han gav mig en flaske med noget stærkt lugtende appelsin, som jeg skulle snuse til. Til sidst satte han en iPad op foran mit ansigt, der viste noget flimmer der gik fra højre mod venstre.

Behøver jeg at sige, at jeg var MEGA skeptisk! Hvad fanden var det for en hekse-dokter Michelle havde slæbt mig med til.

Efter at jeg havde stået og følt mig som en idiot i ca. 1 minut, bad han mig stoppe og ryste hele kroppen lidt, hvilket jeg gjorde. Han bad mig så gå en tur.

Ikke mere halten! Jeg var mildest talt i chok, og er det nok stadig. Vi prøvede et par andre øvelser, som hjalp lidt, og jeg vil sige at hvis jeg kom med 100 % ondt, så er jeg gået der fra med 15-20 % ondt.

Han fortalte mig, at han helt simpelt, havde stimuleret min anden hjernehalvdel og hele mit nervesystem, så kroppen “glemte” at den har ondt. Hvilket for ham betød, at det er mit hoved der stadig bilder sig selv ind, at knæet gør mere ondt end hvad det måske reelt gør. Det gør den for at beskytte knæet så det kan hele hurtigere. Men et eller andet sted var det ikke nødvendigt.

Kom hjem og hoppede på hometraineren om aftenen, og  blev seriøst overrasket – igen. Det gjorde stort set ikke særlig ondt at træde. Smerterne var erstattet af let irritation. Jeg kunne træde mine watt og min balance var meget tæt på 50/50 %.

Jeg var til en yderligere behandling om tirsdagen, hvor jeg spurgte lidt ind til hvad han lavede for at få mine smerter til at forsvinde. Han fortalte mig, at han jo ikke kunne gøre noget, hvis jeg var kommet med knoglebrud eller ledskader, men han fortalte at smerte er en meget underlig ting, og at ens nervesystem vil gå langt for at beskytte kroppen.

Jeg blev pludselig klar over, at jeg ville komme til start i Herning! Jeg var lykkelig, for at sige det mildt.

Kæmpe anbefaling til Kenneth!

Optakten, kom nu til den…

Jeg har faktisk meget små forventninger til løbet. Før mit styrt var jeg sådan set hvor jeg ville være formmæssigt. Jeg havde en ret god fornemmelse omkring det hele. Men en uge uden rigtig træning, og en halvgod uge op til er nok ikke lige der perfekte optakt. Jeg har – hvis man trækker Ronde van Borum løbet fra – blot omkring 80 kilometer løb i benene.

Ud over det, så er der også faktorer i løbet, som man ikke kan styre. Punkteringer bliver nok en stor faktor i løbet. Personligt har jeg valgt køre med Vredestein Fortezza Senso Xtreme Weather. Jeg var faktisk meget i tvivl om hvilket dæk jeg skulle vælge, men spurgte Rasmus Byriel Iversen, Lotto Soudal, til råds, som talte positivt omkring dem. Da han kørte for Giant-Castelli havde de åbenbart haft minimale punkteringer med dem. Jeg har også kørt nogle grusvejsstykker til træningen uden punkteringer. Den jinxede jeg sikkert nu, ved at sige det – det er jo sådan det virker… :)

Det bliver benhård konkurrence, når stort set alle konti-hold stiller i fuld beredskab, og pro-konti-holdet Riwal-Readynez, også gæster heden. Alle DCU-teams stiller også til start med alle deres ryttere, og sidst men ikke mindst stiller nr. 2 fra Flandern Rundt, Kasper Asgreen, Deceuninck-Quickstep også til start. Rygterne siger også at der stiller én World Tour-ryttere mere op, men ved ikke om jeg må sige det.

Da GP Herning også er 1. afdeling af DENIM Cup (tidligere PostCup), så vil ALLE præstere godt.

Jeg forudser en hidsig positionskamp, et kaos på grusvejene og et pisse fedt cykelløb.

Den forsvarende mester, Troels Vinther, Riwal-Readynez, stiller ikke til start pga. et tidligere styrt med hjernerystelse til følge. Men jeg forudser at Riwal vil prøve at tage teten, især efter at Emil Vinjebo kørte mega stærkt i Tro Bro Leon, som er et grusvejsrace, og blev 3’er.

Jeg har som sagt ingen forventinger, men det kunne da være sjovt at ramme et udbrud, selvom det er ret svært. Ellers skal jeg bare se hvor langt jeg kan komme i løbet, før jeg eventuelt pilles ud.

Husk at løbet kan ses live på TV 2 Sport fra kl. 11.30. I kan se mig ved at jeg næsten er den højeste i feltet, men i hvert fald den tungeste! :)

Mere info her: http://tvtid.tv2.dk/program/77/JPVSYNpjiVbo