Et sjovt DM er netop overstået, og det gik næsten som jeg havde turde håbe på. Jeg havde 2 mål, hvoraf det ene blev indfriet. Jeg ville gerne se om jeg kunne få lidt TV-tid, og så ville jeg gerne gennemføre løbet. Det endte med 3 minutters solo-udbrud, men desværre ingen gennemførelse, og jeg må erkende, at hvis man spiller smart uden helt at have kræfterne til det, så bliver man straffet på det her niveau!
Løbsoptakt kan findes HER!

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: TV2 & PRIVAT

ELITE DM 2018, LOLLAND/FALSTER, 1 OMGANG Á 55,7 KILOMETER + 13 OMGANGE Á 12,58 KILOMETER, 219,24 KILOMETER, 951 HØJDEMETER

Jeg ankom til Stubbekøbing sammen med min gode ven, Carsten Hjort, som i dagens anledning skulle lange flasker til mig. Det var dog ikke den eneste grund til, at han var taget med. Vi havde planlagt at vi skulle ned og køre La Marmotte i år, og da DM så faldt på samme dag, som vores afrejse dag var, så blev beslutningen at tage direkte fra DM og så mod Frankrig!

Da vi ankom, ca. 1,5 time før start, var der ikke meget der lige summede af DM, men vejret var fint, og inden der var gået 30 minutter var pladsen allerede godt fyldt op. Jeg fik skrevet mig ind, og trippede ellers bare rundt derefter. Rastløs og bare klar til at komme i gang.

Jeg fik sendt Carsten afsted mod langningszonen og med 20 minutter til start trillede jeg op foran. Løbet blev sat i gang, med masterkørsel igennem byen, og ud til landevejen hvor løbet blev givet frit. Farten steg med det samme og der var en masse udbrudsforsøg konstant. Jeg holdt mig fremme og prøvede bare lige at finde en fornemmelse af hvordan løbet skulle køres. Det svar gav hurtigt sig selv. Folk ville fremad, men den høje fart gjorde det ret svært for nogen at slippe afsted.

Men efter små 7 kilometer kørt, og blot 213 kilometer til mål, fandt jeg mit moment, hvor der lige et øjeblik var lidt stilstand, så Jeg angreb, og fik hurtigt hul. Når man genser det på TV2 Play, så er det dog ret tydeligt, at der ikke er ret mange der giver en skid for angrebet, og jeg får derfor lov til at slippe væk. Forspringet bliver dog aldrig højere end 5-7 sekunder, da farten i feltet var enormt høj, og angrebene bagfra stadig var i fuld gang. Angrebet gav dog 3 minutter ude foran, Dennis Ritter nævnte mig navn (med en vis ligegyldighed?), og “Haderslev Starup CK” blev vist på skærmen. Det kunne selvfølgelig have været sjovere hvis der var kommet en lille gruppe op bagfra, og vi derfor havde fået lov til at køre væk, men så heldig var jeg ikke. 

Det blev i stedet Jesper Vinkel, AURA-Energi, der kom fri kort efter, og her føltes det faktisk som om at feltet tog lidt af gassen, jeg troede faktisk han ville komme væk. Dog skete der noget meget mystisk! Vi kom rundt i en kurve, og pludselig lå Vinkel i asfalten! Var han styrtet solo, og hvordan kunne det ske? Bare han ikke var ramt, af en motorcykel eller noget dumt i den stil! På TV så det ud til at han havde slået sig ret slemt, men han kom dog tilbage i løbet senere så jeg. (Han var meget uheldigt kørt op i en motorcykel der holdt i siden af vejen, inde i rabatten Red.)

Styrtet gav igen anledning til en masse angreb, og kort tid efter var Julius Johansen, ColoQuick, Nicklas Amdi Pedersen, BHS-Almeborg Bornholm, Mikkel Honore, Virtu og Peter Haslund, Riwal Ceramicspeed, sluppet væk. Ikke helt skidt af en Peter Haslund, som i Grindsted, ugen før, fortalte mig, at han ikke følte at han var hvor han skulle være formmæssigt, efter vi var blevet sat ca. samme sted.

Farten gik en smule ned efter at kvartetten var kommet afsted, og min eneste plan var nu, at holde mig rimelig godt fremme, og bruge min kræfter på at rykke mig så langt frem som overhovedet muligt, inden vi ramte Nysted by. De sidste 2 kilometer, med en rundkørsel og 7-8 sving, gjorde at hvis man lå for langt tilbage, så kunne hele feltet bliver strukket godt ud, og blev man fanget bag et potentielt styrt, så kunne løbet hurtigt være overstået.

Profferne sætter fart på, det havde jeg sgu ikke lige set

Den lange start var ved at være slut og de kortere omgange nærmede sig, i det øjeblik vi kunne se rundkørslen i det fjerne, steg farten betydeligt. Stort set alle kontihold sad sammen og kørte nærmest lead-out hen mod den. Det var med at holde tungen lige i munden. Jeg jeg fik klemt ind bag Riwal, og kom forholdsvis godt igennem i en fin position. Igennem byen, som jeg kun havde set via Google Streetview, var det blot at holde positionen og køre svingene efter bedste evne. Opløbet gik faktisk noget mere op ad, end jeg havde forventet men ikke noget som var så slemt, at jeg frygtede at blive sat der. På det tidspunkt i hvert fald. 

Herefter gik det egentlig langsomt igen. Det var som om, at farten blev pillet ned på den første halvdel af omgangen, og mod den sidste del, ind mod langningszonen, og hen til byen blev farten skruet op. Jeg formåede de fleste gange at få kørt mig frem, og den ene gang hvor det ikke lykkedes lå jeg på hjul af Kasper Asgreen, Quicksteep, så tænkte, at det gik nok så.

På én af omgangene, blev der dog pludselig kørt en smule hurtigere igennem byen. Jeg prøvede efter bedste evne, bare at holde hjulet foran mig og det var egentlig ikke superhårdt, følte jeg. Men da vi kom ud på den anden side af byen, var der pludselig små 30 mand der havde fået et pænt hul. Det skulle vise sig, at profferne åbenbart havde sat sig frem og smadret igennem, så feltet var knækket et par gange, og efter hvad jeg forstod så lå jeg nu i 3. gruppe / feltet. Altså udbrud, 30 mands forfølgere, og feltet.

Man føler sig frisk, lige indtil man opdager man ikke er er frisk længere….

Så ramte vi Nysted by, og af en eller anden grund fandt jeg mig som allerførste mand da vi ramte de snoede veje. Derfor valgte jeg bare at tage fronten med god fart, og det var måske den nemmeste tur igennem byen, som jeg fik kørt i løbet. Jeg kunne nærmest undgå at bremse i svingende, så det var faktisk rigtig rart. Dog ville jeg lyve, hvis ikke jeg sagde, at benene ikke var ved at være trætte. Jeg tænkte, at det nok skulle gå, hvis jeg bare sad på hjul resten af dagen, og spiste og drak fornuftigt, ligesom jeg havde gjort hidtil.

Det skulle vise sig, ikke at holde stik. 2 omgange efter min føring gennem byen, ramte vi hovedvejen, hvor vinden havde drejet sig en smule, så der nu var sidevind. AURA-Energi havde sat sig frem, da de havde misset den store gruppe foran, og jeg ville ikke blande mig hos dem, da jeg intet ansvar havde i løbet. Så jeg lod mig trille ned gennem gruppen, desværre i vindsiden, så det var lidt svært at komme ind på hjul. Jeg endte nede blandt de sidste og forestillede mig at jeg lige kunne snige mind ind allerbagerst, men lige i det, hvor jeg kom ind på dæk, så døde de 2 foran mig, og der opstod hul.

Her skulle jeg “bare” have lukket det i et ryk, men jeg valgte af de mest ulogiske årsager, at vente på at de 2 der havde lavet hullet også lukkede det. Det skete ikke og pludselig var der 10-15 meter. Først der fik jeg taget mig sammen, men poweren var væk, og jeg måtte hurtigt erkende at jeg ikke fik lukket hullet. Pokkers, at jeg tøvede, men okay, indrømmet, det var nok et tegn på træthed, at man træffer dumme og ulogiske beslutninger.

Løbet var slut for mit vedkommende. Jeg trillede til langningszonen, hvor jeg stod af. Jeg kunne godt have kørt, 2-4 omgange mere i en gruppe der var ved at fange mig bagfra, men, vi ville aldrig være kommet op, og nok også blive pillet ud. Med 16-18 timers kørsel direkte til Frankrig, så var det ikke just tiltalende. Havde jeg ligget i feltet, havde det naturligvis været noget andet.

Efter løbet blev vi indtil afslutningen, hvor Michael Mørkøv, Quickstep, vandt foran Niklas Larsen, Virtu, og Michael Carbel, Fortuneo.

Hvad tager jeg med mig fra DM

Jeg tager med mig, at jeg brugte for mange unødige kræfter. Flere gange kørte jeg mig frem, på tidspunkter hvor det ikke var nødvendigt. Jeg kunne med god samvittighed have ligget bagerst i feltet, og bare sørget for at komme med ind til mål. Det havde dog næppe været så sjovt. Det var sjovt, at få lov til at ligge solo ude foran med et TV-kamera lige i snotten, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke var noget der mindede om en trussel i det store spil mellem kontirytterne om at få placeret en mand ude foran, så de slap for at arbejde.

I dag, onsdag, er det lige blevet offentliggjort at DM 2019 tilfalder Esbjerg, så det kunne meget vel blive endnu et rimelig fladbane DM. Meeeeeen lad os nu se om jeg kører A eller B næste år! :D

På søndag står den på La Marmotte, og der kommer nok en lille optakt dertil inden!