I weekenden blev der kørt ét licensløb på jysk jord, nemlig Frederikshøj Kriterium. Som jeg brokkede mig lidt over i mine forventninger til løbet, så var der ikke særlig mange tilmeldt, men i løbet af dagene op til endte vi dog alligevel på 15 mand til start, og 6 mand i A-klassen, som vi fik samkørsel med. Jeg forventede lidt at løbet blev atypisk pga. samkørslen, og det forudsigelse viste sig at holde stik!
Forventninger findes HER!

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: JESPER LAUSTSEN

FREDERIKSHØJ KRIT, 10. OMGANGE, 63 KILOMETER, 600 HØJDEMETER

Jeg ankom til løbet i rimelig god tid, og i og med at rute-omgangne var så korte, så fik jeg rullet mig en tur rundt inden løbet. Efter en hurtig nedkørsel ville vi ramme bakken som blev kaldt Fulden Byvej på Strava. Den kom præcis efter 2 kilometer. Min umiddelbare dom var, at den faktisk var ret led, men heldigvis var der modvind på den, hvilket klart gjorde det lidt til min fordel. Efter bakken steg det stadig en smule over den næste kilometer, før man ind mod opløbet fik rigtig godt med fart på i medvinden, og det var endnu engang perfekt for mig. Medvindspurter er rigtig dejlige når man har mange watt at pumpe med!

Inden løbet havde jeg et primært mål. Jeg skulle sikre mig 3. pladsen som minimum for så ville jeg være sikret A-klassen og Elite DM om 6 uger.

Vi kørte til start, og vores lille felt blev sendt afsted. Der var ikke rigtig nogle angreb, udover Simon Knudsen, Hammel CK, der angreb ud af boksen. Resten forholdt sig forholdsvist passive indtil vi ramte Fulden Byvej. Jeg kom ind på den som første mand, og prøvede at bruge det faktum, at selve indkørslen til bakken var rimelig teknisk. Cirka halvvejs på bakken fik jeg dog kolde fødder, og efter vi havde fanget Simon Knudsen slækkede jeg farten, og feltet kørte samlet over første gang.

Efter bakken stak 2 A-ryttere væk. Jeg så at den ene var CK Aarhus’ Nils Lau Broge, og en Team OK Kvickly Odder-rytter, der skulle vise sig at være Jeppe Pallesen. Der var ingen reaktion fra B-rytterne, da de ikke udgjorde en trussel for os. Og måske havde resten af A-rytterne lidt problemer med at komme frem, for der blev i hvert fald kørt utroligt langsomt et stykke tid, mens forspringet voksede. På Fulden Byvej rykkede Troels Vinther, Team Riwal Ceramicspeed Cycling Team, men alle kom med over. Herefter var der lidt ryk indtil vi pludselig sad et par stykker ude foran. Troels Vinther var den ene A-rytter, mens den anden var Aske Vorre, Team AURA Energi. Af B-ryttere var der ud over mig, Lasse Eland, CK Aarhus, Rasmus Fjordside, Frederikshøj CC, Thomas Bilde, Hammel CK og en B-rytter mere, som jeg simpelthen har glemt. Dog holdt det knap nok 1,5 kilometer før vi igen var samlet.

Måske var Eland “bare” ude og træne?

Og herfra ændrede løbet sig i måden der blev kørt på. Hverken Team AURA Energi – som var 2 mand til start med Aske Vorre og Jakob Frandsen – eller Troels Vinther kunne rigtig bruge til noget, at Top 2 var væk, så de satte sig op i front og de 3 begyndte at køre hårdt rulleskift, med hjælp fra Lasse Eland. I knap 3 omgange lå vi alle mere eller mindre i samme position lige bag A-rytterne og Eland. De holdt farten så høj, at det dræbte alt incitament for B-rytterne til at køre cykelløb.

Det her skal ikke forstås negativt, for de havde ikke andre muligheder, da de jo skulle jagte deres egne, i og med at vi ikke havde samlet præmierække. Jeg forstod i starten ikke helt hvorfor Eland bidrog så meget til at køre rundt, men det fandt jeg ud af da jeg kom hjem… eller jeg har i hvert fald en teori! :)

Eland, kunne man se på Strava, havde kørt knap 60 kilometer FØR han ankom til løbet, og kørte også en ret lang tur efter løbet, hvilket nok betød at han blot trænede, og brugte løbet til træning.

Efter 6. omgang var det lidt som om at A-rytterne fik nok. Det må også have været demotiverende at have 10-15 mand liggende på dæk, selvom B-rytterne ikke betød noget for deres præmierække. Og det var som om at det åbnede op for B-rytternes lyst til at køre løb igen. Der blev i hvert fald angrebet, og pludselig befandt jeg mig selv solo på vej ned mod Fulden Byvej. Jeg kørte mere eller mindre all out op over bakken, og bag mig så jeg at Eland var på vej op. På toppen fik han kontakt, og vi fandt hurtigt ind i et samarbejde. Bag os lå Rasmus Fjordside, og da han kom op til os, var jeg faktisk overbevist om at nu ville vi kunne holde hjem! 3 store motorer der ikke er blege for at tage deres føringer. Og jeg ville i hvert fald gøre mit, for min Top 3 var jo hermed sikret.

Det holdt dog ikke mere end et par kilometer før vi igen blev samlet.

Vores felt var faktisk splittet i 2, men den lave fart foran betød at vi blev samlet igen. Herefter begyndte jeg mentalt at forberede mig på at det ville blive en spurt. Jeg ville som udgangspunkt ikke tage teten mere, men blot køre med når andre angreb.

Man har en plan… til man laver en ny.

Og den plan holdt faktisk lige indtil vi skulle over Fulden Byvej for 2. sidste gang. Med cirka 1/3-del tilbage af bakken angreb jeg med fuld kraft. Kunne man lige få knækket en stor del af feltet ville det være fedt. Og jeg havde overskud. Desværre havde det ingen effekt, og vi kørte samlet ud på sidste omgang. Lige da vi passerede mål angreb Eland med høj fart. Umiddelbart var der ingen der ville lukke ham, og jeg måtte tage den første føring, men fik heldigvis lokket flere frem, og han blev halet ind igen kort før vi skulle over Fulden Byvej for sidste gang. På bakken angreb Frederik Uhre, Esbjerg CR, men ikke hårdt nok, og Troels Vinther og Aske Vorre kørte kontra med Frederik Lund, A-rytter fra Team Kvickly Odder. B-rytterne lod dem køre, vi havde vores egen finale nu.

De næste mange kilometer var en stor nervekrig. Farten røg virkelig langt ned, og ingen ville rigtig frem og føre. Der kom et par små stik, men ingen ville investere 100 % så tæt på mål. Vi kørte nu ind på de sidste 1500 meter. Pludselig var der en der ikke holdt hjul og Ole Andersen, CK Aarhus, og Frederik Uhre fik hul, og den chance udnyttede de. Der var lidt tøven i feltet, og jeg fik lige præcis kilet mig ind mellem 2 ryttere og gik på jagt. Jeg nåede at fange slipstrømmen fra dem, på trods af at jeg lå 5-6 meter bagved dem. Jeg kiggede bagud og havde hele feltet på hjul. Oppe foran slog Uhre ud, mens Ole satte yderligere tempo på. Jeg skulle for alt i verden ikke frem og ligge i 2. position efter Ole som alt andet lige snart måtte brænde ud! Så jeg slækkede farten, spillede “jeg-lider-og-kan-ikke-mere”-fjæset, så Uhre kørte ind foran mig og lagde sig i 2. position. Det var næsten perfekt. Jeg ville faktisk gerne have ligget 1-2 pladser længere tilbage!

250 meter igen. Vi kom bumlende med 55-60 km/t ind mod målstregen og ingen åbnede spurten! Jeg rejste mig op, lavede et kort antrit, men stoppede med det samme igen. Jeg håbede at en eller anden ville panikke og åbne, men det skete ikke. Jeg åbnede selv spurten. Jeg følte ikke det var helt optimalt at åbne den så langt ude fra, og egentlig så følte jeg heller ikke, at jeg rigtigt kunne få tråd i den! Farten må dog have været høj nok, for umiddelbart kom ingen forbi.

Jeg måtte sætte mig ned, da vejen var ret ujævn, og jeg cyklen hoppede og dansede. Med 100 meter igen så jeg et forhjul ud af øjenkrogen på min højre side, som langsomt åd sig ind på mig! Jeg rejste mig op endnu engang, og trådte det sidste ud af benene, og kunne konstatere at jeg kørte først over stregen til min 3 B-sejr i år. Jeg kom vist til at lave en ret fesen jubelscene, da jeg ikke turde helt at slippe styret. Frederik Uhre blev 2’er, hvilket var vildt imponerende efter den lange spurt han kørte med Ole Andersen. Lasse Eland blev 3’er!

Resultatet betyder nu, at jeg har fået point nok til at lade mig rykke i A. Ved 80 point kan man, og ved 120 point skal man. Jeg har nu 88 point.

Det betyder også, at jeg 100 % stiller til start til Elite DM op Lolland/Falster d. 1. juli, hvilket er noget jeg glæder mig meget til, selvom jeg nok bliver kørt helt i smadder! :)

Jeg tager Pinsecuppen i B-klassen, og måske Jysk/Fynsk Mesterskab i Give. Derefter hedder det nok A-klassen, resten af 2018-sæson.

Sæsonen er gået over alt forventning. Jeg havde forventet at den ville blive bedre end de foregående, men at jeg lige frem skulle stå efter blot 7 ugers cykelløb med 3 sejre og en oprykning til A-klassen var uventet.

Forventninger til Pinsecuppen kommer op fredag.