UCI-løbet Fyen Rundt blev i weekenden afviklet. Løbet gik temmelig meget som forventet, og selvom jeg ikke selv fik det ud af det som jeg håbede, så fik Give CK alligevel en lille succes med hjem.

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: SOLVEIG UHRE

FYEN RUNDT, 202,9 KILOMETER, 1200 HØJDEMETER

Selvom ruten ovenfor ikke er 200 kilometer, skyldes at der vist skal køre et par ekstra omgange i Middelfart og samtidig også i afslutningen inde i Odense by.

Jeg ankom til Otterup ca. 1,5 time før start. De andre ryttere var allerede ankommet, og vi stod alle og snakkede, men man fornemmede alligevel at der var en vis spænding. De fleste havde aldrig kørt så stort et løb før, og det var vel helt naturligt at folk måske var nerver på.

Vi havde vores egen servicebil med, med Søren Uhre som chauffør. Søren påtog sig også rollen som teammanager, og sørgede for at hente rygnumre og alt andet praktisk for os. Det var sgu lækkert, kun at skulle fokusere på at cykle.

Vi tog til indskrivning og teampræsentation, og derefter havde vi en lille time til start. Vi fik lige de sidste aftaler på plads. Vi bildte os ikke ind, at vi overhovedet kunne gøre nogen forskel som hold, men jo flere vi fik igennem løbet jo bedre, og alle placeringer ville være flotte. Så aftalen var egentlig, at vi skulle hjælpe hinanden på bedste vis. Kørte man ned for at hente vand, så tog man naturligvis dunke med til resten af holdet, osv.

Starten går…

Vi blev sat i gang kl. 12.00 og skulle køre 1,5 kilometer masterstart ud af byen. Allerede her var der vild positionskamp, da mange ville til fronten og ramme udbruddet. Jeg holdt mig til, men havde ikke travlt. Lige som DM (hvor jeg dog tog fejl) så regnede jeg ikke med at et udbrud ville få lov til at køre væk i første hug. Jeg havde selv taget en beslutning om, at jeg ville give den 2-3 forsøg max, og se om jeg ville være heldig.

Farten var dog utrolig høj, og allerede tidligt var der noget sidevind. Der var ellers blevet sagt, at der ikke var meget vind i dag, men når farten var over 55 km/t så gjorde de få m/s åbenbart ondt på en del. Jeg blev selv fanget lidt for langt tilbage, men der var ingen krise, og jeg lukkede nemt de få huller der opstod foran ryttere der slog ud. Efter 20 kilometer havde jeg dog ikke fået sat ét eneste angreb ind, eller var gået med i noget. De få gange jeg kom langt nok frem, måtte jeg lige bruge tid på at få luft, og den tøven gjorde tit, at man blev lukket inde igen. Jeg opgav for en stund ideen om at ramme udbruddet, og ville mest bare gemme mig så meget som jeg nu kunne. Farten var stadigvæk åndssvag høj.

Efter 30 kilometer hørte jeg, at både Rasmus og Lasse var røget af feltet. Det var sgu lidt synd for dem, synes jeg. De var 100 % blevet fanget bagved i sidevinden og nok overrasket over hvor slem farten ville være.

Første bakkespurt nærmede sig. Personligt skulle jeg lige sørge for at placere mig ordentligt. Ikke fordi jeg ville op og spurte med, men fordi jeg ikke skulle tages på sengen og ryge ud af bagdøren. Der var dog ikke de store problemer med at komme med henover, selvom der dog blev trådt godt til. Henover toppen rev en større gruppe sig dog løs, og væk var en 15-16 mand. Dagens udbrud var kørt væk, og det var da heldigvis sket et sted, hvor jeg var uden chance for at køre med. Så kunne man i hvert fald ikke være ærgerlig over at have misset en chance. Den var der slet ikke, da de kørte væk på løbets, indtil videre, hårdeste moment.

Høj fart den første time!

Vi nærmede os hastigt Middelfart. Jeg slog et kig ned på min Garmin. Vi havde kørt 1:05:00 timer. Og tilbagelagt en distance på 50,1 km, hvilket gav en snitfart på hele 47,9 km/t. Feltet var dog ved at falde til ro, og selvom farten forblev pænt høj, så var der en mere jævn kørsel, så lige inden vi kørte ind i Middelfart kørte jeg ned og hentede nye dunke til os ryttere der var tilbage. Jeg havde stadig helt fine ben.

Inde i Middelfart skulle vi køre 2 omgange, på ca. 9 kilometer, tror jeg det var. Det var lidt en gimmick synes jeg, da vi skulle over en brostensbakke, et stykke der næsten mindede om en sandkasse på 2-3 meter, og så ellers gennem dyrehaven i Middelfart. Der var lidt styrt på de sandede brosten, og det var lidt unødvendigt, men det er måske bare mig der er for gammel? :)

Pludselig kom Mads Mondrup op til mig. Han var frustreret, da han på brostenene pludselig oplevede at hans gear fuckede up. Nu var han fanget på lille klinge og kunne ikke få den op igen. Shit noget lort. Mads var måske vores bedste kort i dag. Jeg tænkte et splitsekund, om Mads kunne passe min cykel, men slog tanken ud igen. Det kunne han næppe. Hans eneste mulighed var, at køre ned til bilen og håbe at de kunne løse det, men det lovede ikke godt. Havde sgu ondt af Mads. I øvrigt var regnen begyndt at vælte ned og gjorde det resten af dagen.

Det høje tempo havde kostet en del ryttere, for på et tidspunkt hørte jeg en sige, at de første 30 mand da var blevet sat af.

Herefter var det egentlig rent nemt i feltet. Jeg formåede at spise og drikke hele tiden, og prøvede konstant at fortælle Anders Bruun og Daniel Guld, at de skulle huske energien. Anders havde åbenbart ikke hverken drukket eller spist den første 1,5 time. Og han manglede igen vand, sagde han. Han havde været nede ved kortegen men ikke formået at få vores bil frem. Jeg siger ikke, at Anders ikke vidste hvordan man gjorde, men hey, det gjorde han ikke! :) Jeg tog tjansen igen, og kørte ned og hentede vand igen efter 135 kilometer cirka.

Det var faktisk lige ved at koste dyrt. Det var lige inden 2. bakkespurt. Ikke fordi at feltet kørte pisse stærkt henover, men der var lidt vind, og det var strukket godt ud. Samtidig var der et par ryttere der knækkede foran mig, så lige pludselig skulle jeg bruge en del mere krudt end forventet. På et tidspunkt opstod der et ret stort hul, og jeg nåede lige at tænke, at hvis de foran ikke lukkede, så ville vi måske blive sat. Det ville være pænt ulirens at blive sat med lommerne fuldt med vand. Det skete dog heller ikke.

Glatte veje og styrt

Som sagt, så piskede vandet ned og det gjorde at det også var ret glat. Jeg holdt mig derfor godt nede bagved, da det faktisk var lige så nemt fysisk, og det gav en lidt spillerum til at holde en god afstand. Igennem byerne var det specielt hektisk, og det gav et styrt, da ColoQuicks Aksel Bech-Skot Hansen skred ud i en rundkørsel. Han slap dog vist billigt, da han er til start i PostNord Danmark Rundt.

Kort tid efter var den gal igen. Det var dog ikke inde i byen, men kort før Vissenbjerg. Lige her blev det ret kritisk for mig. Jeg vidste at Vissenbjerg-bakken kom efter 150 kilometer cirka. Jeg var dog temmelig overbevist om, at jeg nok skulle komme igennem løbet. Det var bare et spørgsmål om at sidde rigtigt, og det her styrt ødelagde lidt den idé. Styrtet blokerede det meste af vejen, og jeg mistede rigtig mange placeringer. Og så ramte vi bakken, som kommer i 2 dele. Den første del var fin nok, men også hård, men da vi tog fat på bakken sidste 2/3-del kunne jeg godt mærke, at den ikke var hel god. Der var mange ryttere foran mig, men jeg vidste ikke helt hvor mange der var bagved, men der kunne være mange. Og jeg prøvede at fire igennem de ryttere der var. Der var måske 10 ryttere. Okay, det var ikke godt. Jeg mistede stille og roligt kontakten. Jeg gav den et sidste skud, men på toppen manglede jeg 30-40 meter og måtte i et moment lige slippe trådet og få luften igen. Bakken var egentlig ikke så voldsom, men min vægt, i forhold til feltet, var bare for høj. Jeg blev overhalet af kortegen.

Christian Gorm fra Herning kom bagfra, og vi fandt hurtigt ind i et samarbejde. Vi jagtede feltet, og vi kom meget langsomt tættere på, selvom det ikke gik stærkt. Den skulle dog bare falde lidt til ro foran, så kom vi måske op igen. Efter 5,5 minutter kom juryen på motorcyklen forbi os, og fortalte at vi nu var pillet ud af løbet! Hvad!? Det var sgu for latterligt, for vi var på ingen måde ude af løbet. Ja, vi var sat, men vi mistede ikke tid til feltet, selvom vi heller ikke kom tættere på. Jeg gennemgik Strava-data da jeg kom hjem.

Vi kørte altså 46,3 km/t da vi jagtede feltet. Der synes jeg altså det er for kort tid at give os, når vi nu skød en fornuftig fart. Måske var vi ikke nået op, men mine ben var stadig ganske fine, selvom jeg lige var blevet sat. Måske var vi ikke nået op, det er selvfølgelig svært at sige, men jeg ville dog ønske at de havde givet os chancen. Jeg kunne se feltet hele tiden, og ville skyde på at vi havde 200 meter op, max.

Nu fik jeg ikke et gennemført UCI-løb på mit CV, det var – og er i dag – jeg ganske skuffet over. Da jeg sad derude følte jeg sgu gode ben, mere eller mindre hele dagen. Vi havde haft en snitfart på 44,5 km/t indtil vi blev pillet ud.

Gorm og jeg trillede derefter stille og roligt ind Odense, og kom ind og kunne se sidste omgang af løbet. Rasmus Quaade, Riwal Readynez, vandt et flot løb solo, foran Nicklas Amdi Pedersen, BHS Almeborg Bornholm, og unge Mathias Skjelmose, IBT-Ridey-Carl Ras. Alle var med i det tidlige udbrud.

66 ryttere kom igennem løbet, hvilket var cirka halvdelen af det startende felt. For Give CK blev det til en succes. En succes for os i hvert fald, da Anders Bruun fik kæmpet sig ind på en rigtig flot 32. plads, i samme tid som nummer 12, Nicolai Brøchner, Riwal Readynez, der vandt feltets spurt. Daniel Guld havde en punktering til sidst, men kom også igennem løbet på en 54. plads. Det vilde er faktisk at Anders er nuværende B-rytter. Det er sgu stærkt kørt. Daniel Guld har kun kørt ét løb i A, nemlig Elite DM, så det var også flot. Jeg er ikke i tvivl om at Mondrup kunne have lavet et godt resultat.

Alle resultater kan ses her: https://www.sportstiming.dk/event/6172/app/results?page=3

Fyen Rundt blev en succes for Give. Vi kan sagtens være vores indsats bekendt. Personligt er jeg stadig skuffet, men også fortrøstningsfuld. Lige ud over en dum placering inden løbets værste bakke, så var jeg kommet i mål. Jeg havde måske ikke lavet noget resultat, men det var heller ikke vigtigt for mig. Jeg ville sgu bare gerne have været igennem.

Næste løb for mig er gadeløb i Herning d. 30. september. Det glæder jeg mig til, med mindre det begynder at regne. Så bliver det crazy.