I weekenden stod den på de Jysk / Fynske mesterskaber som Holstebro CC var vært for. Om lørdagen var der enkeltstart, og søndag var der linieløb. Selv måtte jeg arbejde lørdag, men havde ikke deltaget i enkeltstarten alligevel. Men var det nu også en god ide med 24 timersvagt før et A-race?

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: R.P – Foto

HOLSTEBRO, 8 STORE OMGANGE, 2 SMÅ OMGANGE, 157,5 KILOMETER, 950 HØJDEMETER:

Efter 24 timer på job, kørte jeg direkte mod Holstebro, efter at have samlet Jeppe Klein, BHS Almeborg-Bornholm op ved motorvejstilkørslen. Jeg følte mig ikke 100 % ovenpå, men følte mig alligevel klar nok til at køre cykelløb.

Der ventede et lidt anderledes cykelløb, tænkte jeg. Team AURA-Energi-JS.dk var 9 mand til start ud af de 35 tilmeldte, og de havde også førertrøjen i Extreme September Cup, da Frederik Muff havde vundet enkeltstarten dagen før.

Løbet var ret langt, så personligt ville jeg faktisk satse på et ret defensivt løb, og se hvor langt jeg kunne komme i løbet før kræfterne slap op. Jeg har i den seneste tid stort set ikke trænet distance. Motivationen er væk til de lange ture. Som altid gik min plan helt i vasken.

Men ellers ville det være fedt hvis vi kunne få én Give CK-rytter med i udbruddet, og med 3 til start så var muligheden da til stede.

Starten gik, og så skulle jeg i angreb?

Starten gik og som forventet med en masse angreb. Da intet slap fri i de første 2-3 angreb, så stoppede fronten op i et lille moment. Jeg kom buldrende bagfra, og holdt egentlig bare farten og angreb. Det var lige ved at gå galt, da en rytter, uden skyld, trak mod venstre og lukkede vejen af. Jeg måtte lige en tur ud i gruset, men det var ikke rigtigt farligt, og afsted gik det. Hurtigt kom der en 6-7 mand op bagfra, og da jeg kiggede bagud lignede det at feltet havde lavet bred front. Der var en AURA-rytter med, som jeg tror var Changizi, og en Mathias Larsen fra Waoo (der var 3 til start) og store stærke Mads Andersen fra OK Kvickly Odder (der var 7 til start). Det syntes at være perfekt, og i 1-2 minutter troede jeg faktisk på, at vi fik lov til at køre.

Alle ville dog ikke køre med rundt, og jeg ville ikke som en af de eneste gå helt i bund, når folk ikke ville hjælpe til. Så derfor blev det samlet igen, desværre. Der kom flere angreb, og jeg følte mig egentlig godt tilpas. Efter de sidste par ugers mange Zwift-løb, så var sådan en A-start ikke meget værre. På et tidspunkt slap der en større gruppe væk hvor Mads Mondrup og Daniel Guld, mine to klubkammerater, kom med, og jeg tænkte faktisk at det var perfekt. Nu kunne jeg gå tilbage til den defensive plan. Deres gruppe blev dog halet ind igen.

På et tidspunkt slap ColoQuicks lille Aksel Bech Skott-Hansen væk alene. Der blev stadig angrebet, og jeg gik med i et par af dem, men de blev lukket. Faktisk begyndte det netop at gå op for mig, hvad jeg manglede i A. Enten er det fordi niveauet er så højt, eller fordi jeg har mistet det. Og med det menes mit ryk. Jeg føler, at lige meget hvor meget jeg træder, så sker der bare ingen fremdrift. Jeg føler ikke ondt i benene, eller lunger, men der sker bare ikke nok. Rundt i hvert sving taber jeg 1-2 meter, når der bliver accellereret ud af svingene. Rent teknisk holder jeg fint hjulet på dem foran, men når der lige skal sparkes i gang igen, så mangler jeg noget.

Angrebene fortsatte og pludselig virkede det som om at 10-14 mand bare fik lov til at rulle væk – de var 10 mand viste det sig senere. Og ingen fra Give CK! Øv! AURA havde fået 3 mand med, så de var lynhurtige til at blokere vejen med 4-5 mand. Altså rent fysisk sad de skulder om skulder og lod farten falde til 35 km/t. Jeg forsøgte, at komme forbi, eller opildne andre ryttere – primært klubryttere – om at de blev nødt til at udfordre blokaden, for ellers ville udbruddet jo bare sejle væk med lynets hast. Jeg var naturligvis klar over, at chancen for at vi fangede dem igen var minimal, da de allerede havde 20-30 sekunder, men jeg var ikke kommet til Holstebro for at trille 130 kilometer. Det var så latterligt. Og det er jo ikke AURA jeg er sur på, de gør alt de rigtige, men jeg var sur over hele situationen. Ingen Give folk med foran, og et felt der efter 15-20 kilometer bare standsede!

Det var dog sværere end først antaget. Jeg fik brudt blokaden og sat lidt angreb ind, men ingen ville helhjertet følge op på det, og AURA var gode til at lukke alt ned. Jeg prøvede at forklare de andre klubryttere, som ingen havde med ude foran, at nu var det altså vores tur til at tage arbejdstøjet på. Enten skulle vi angribe og udfordre AURA, ellers skulle vi gå i front, og i det mindste prøve at køre dem ind igen. Om ikke andet kunne det være god træning, når man nu var så uheldig, at man ikke kom med i udbruddet. Det var der dog ingen der rigtig ville, så det blev altså kun Mads Mondrup og jeg der endte oppe foran og kørte rundt. Så det blev knap til et halv omgangs parløb. Og så skete det mest latterlige for hele dagen. Og den er 100 % selvforskyldt, desværre.

På et tidspunkt kom jeg til at gå for dybt i min føring. Det var der ikke i sig selv noget alarmerende i, men set i bagklogskabens klare lys, så er det fejl nr. 1. Jeg skulle jo bare ned og have luft igen. Men lige da jeg slog ud angreb AURA med deres resterende ryttere og satte hele feltet under pres. Den knækkede med det samme, og den eneste rytter der kom med i deres angreb var Mondrup. Jeg var stadig i rødt, så jeg besluttede mig bare for at køre ned bagerst i feltet, for jeg tænkte, at der nok skulle komme samling. Det var fejl nr. 2.

Da jeg ramte bagenden knækkede gruppen endnu engang, og jeg sad nu med 4-5 andre ryttere, og ingen af dem lignede nogen der havde planer om at lukke det hul. Jeg så Jeppe Klein rykke fra den, og langsomt lukket hullet op til gruppen foran. Jeg panikkede og tænkte, at det nu var chancen hvis jeg skulle med. Jeg måtte ofre alt for at lukke det hul, selvom jeg endnu ikke var ovenpå. Det var fejl nr. 3.

For jeg fik rykket fra gruppen, og jeg kørte nærmest all out i 1-2 minutter for at lukke det skide hul, men gassen gik bare stille og roligt af ballonen. Og da jeg manglede 10-15 meter blev der angrebet i gruppen, og jeg begyndte at miste meter igen. Og så brændte jeg sammen. Både fysisk, men også mentalt. Jeg gad ikke mere. Jeg var sur på alle. Og jeg ved godt, at det bunder i skuffelsen over mig selv, at jeg lige i momentet gav alle andre skylden.

Jeg kørte bare som en amatør, der troede han kunne det hele. Jeg havde nok også undervurderet den mentale træthed fra lørdagens vagt på job, for jeg kunne, hvis jeg havde taget mig sammen, godt have hægtet mig på den gruppe der indhentede mig – og senere fik tilslutning igen – men jeg orkede det ikke. Det var nemmere at stå af. Når man sidder og skriver det her, så kan man godt blive irriteret på sig selv, men omvendt så bliver jeg også nødt til at stole på den følelse jeg sad med i løbet, og det var at der manglede noget overskud til at køre race. Måske både fysisk, men i hvert fald mentalt. Så jeg rullede ind til mål sammen med nyoprykkede Teit Christiansen fra Randers, som havde ligget syg op til løbet.

Game over! Sat og kigger efter feltet der forlængst er væk. Foto: R.P – Foto

Det værste var nu, at jeg jo havde taget Klein med til Holstebro, og han stadig manglede små 3 timer af sit løb. Hold nu kæft, hvor ville jeg bare gerne have kunne klæde om og køre hjem.

Mens jeg ventede kunne jeg dog se min klubkammerat, Rasmus Lindbjerg, tage en rigtig flot sejr i B-klassen, da han angreb udbruddet med 1,5 kilometer igen og holdt hjem med 3 sekunder!

Udbruddet i A holdte – ikke overraskende – hjem, hvor vinderen blev Nicklas Amdi Pedersen fra BHS Almeborg-Bornholm, et mulehår foran ColoQuicks Steffen Munk, med the comeback kid, Anthon Charmig, AURA-Energi, på 3. pladsen.

Resultater ses her: https://www.sportstiming.dk/event/6141/app/results

Mine næste løb bliver i sæsonens sidste weekend i Tønder og Sønderborg. Jeg prøver at se om jeg ikke kan hive en sidste motivation ud, og få pudset formen lidt af. Jeg vil gerne slutte bare lidt godt af i min A-sæson, inden at jeg til næste sæson søger ned i B igen. Nu har jeg prøvet A-klassen, og det er ikke et gammelmands-game. :)