Søndagens løb er overstået, og det blev med en vis portion skuffelse, på grænsen til det rasende for mit vedkommende, da karma bed mig i r*ven, og Randers efterhånden er begyndt at ligne et løb som der hviler en forbandelse over, for mit vedkommende! Forventninger kan læses HER

Af: Jeppe Tolbøll – Foto: Cykelfoto (fra Skive 2015, vi har desværre intet foto fra Randers). 

RANDERS, 7. OMGANGE, 105 KILOMETER, 646 HØJDEMETER:

2015 styrtede jeg i Randers. 2016 kørte jeg i et hul efter 4 kilometer og lavede dobbelt punktering. I år var det hele næsten lige så dumt!

Da konen var syg, valgte jeg at tage kørelejlighed med en anden fra klubben, men missede derved muligheden for at få kørt den recon af ruten i bilen, som jeg ellers havde sagt at jeg ville. Det skulle vise sig at blive katastrofalt for mit løb.

Vi kom ellers derop i god tid, men pga. en tragisk ulykke, hvor en H60-rytter fik et ildebefindende, og senere døde, blev vores start udskudt en lille halv time. Det var først efter vores løb at det blev klart at rytteren ikke klarede det – ellers tror jeg at løbet var blevet aflyst. Tanker til familien herfra.

Det var rå-koldt og jeg var virkelig i tvivl om beklædningen, men det endte med korte rør, løse ærmer og en vindvest. Løbet blev skudt i gang, og jeg skal da love for at der blev kørt cykelløb direkte “ud af boksen”, som man siger. Vinden var rigtig led, og allerede fra start blev der kørt hårdt i vinden, hvilket passede mig enormt godt. Det var selvfølgelig hårdt, men aldrig så hårdt at der var panik på, i hvert fald ikke for mit vedkommende. Jeg fik nemt kørt mig frem, mens jeg hurtigt kunne se, at ryttere var begyndt at dumpe fra bagved – og vi havde altså kun kørt 3-4 kilometer.

Min plan var at køre relativt passivt den første omgang, for at lære ruten at kende, så jeg ikke brændte mig selv af, fx før en af bakkerne. Og det gik fint. Jeg holdt mig i ro indtil vi ramte løbets første bakke. Der var direkte modvind på den og feltet stod nærmest stille, men der var stadig ryttere der prøvede at rykke fri. Jeg følte overraskende nok overskud på bakken, så det endte med at jeg lavede et mindre ryk, for hvem ved om jeg kunne ramme et udbrud? I hvert fald endte jeg oppe foran, sammen med de 2 hurtige drenge fra Team AURA-Energi, Mikkel Beck Olsen og Nikolaj Møller, og en Herning-rytter. Det nåede dog aldrig at blive seriøst før der igen var samling, men jeg kunne se at “feltet” var ret minimeret.

Full gas – ligeud – men ruten gik til højre, FUCK!

Herefter kom der en længere nedkørsel og jeg tænkte at der kunne ligges pres på, da jeg jo triller hurtigere ned af end de små drenge. Der kom et teknisk stykke, første en 90 graders venstresving, hvor jeg fyrede rundt og så kom der et højresving, men pga. et hus kunne man ikke se hvad der ventede! Jeg satsede og smed cyklen rundt, og så ramte katastrofen! Jeg skulle til højre i to 90 graders sving, men jeg drønede lige ud! “Fuuuuuuck!”.

Jeg fik bremset, og vendt cyklen hurtigt, men var i højeste gear, måtte geare ned. Startede næsten fra 0 km/t, og bagenden af gruppen var lige drønet forbi! Jeg mistede bare alt for hurtigt mange meter! For at gøre ondt være, så var det lige i bunden af løbets anden bakke, opløbsbakken, i strid modvind! Selvom jeg faktisk følte at jeg havde godt smæk på op af, så mistede jeg bare konstant og hurtigt alt for mange meter! Og så var det slut. Jeg talte hurtigt en 10-12 mand foran, og yderligere 2 mand på mellemhånd, som var Torben Johansen fra Hammel og Jakob Kortbæk fra Thy! Desværre kunne jeg ikke lukke til dem, og så døde min moral totalt!

Jeg fortryder at jeg ikke fik kørt ruten, for jeg var velkørende, og ét dumt sving var nok til at hele turen til Randers nu bare var tidsspilde. Det er 100 % min egen fejl, selvom svinget var rigtig lumsk, og jeg hørte flere dreje forkert der. Når man gør alt op, så drejede majoriteten af felterne jo rigtigt, så vi så os nok ikke helt godt nok for, det er dog en ærgelig måde at ryge ud af et cykelløb på. 

Efter jeg havde misset frontgruppen blev jeg efter 5-6 kilometer fanget af en gruppe med Jonas Nordal, Vejle, Anibal Jesus Natera Traviezo, Team Georg-Berg, og 2 ryttere fra Odense, hvor den ene var Mads-Emil Gaardsvig. Fem mand der nu jagtede de 2 andre, som jeg ikke kunne fange selv.

Min motivation lå på et meget lille sted, og trangen til bare at stå af var konstant overhængende! Jeg ved selvfølgelig ikke hvad der kunne være blevet til, hvis jeg ikke havde kørt det sving forkert, måske var jeg blevet plantet på bakkerne omgangen efter, men jeg følte mig velkørende før det skete, og var faktisk sikker på at vinden ville afgøre mere end bakkerne, hvilket jo talte til min fordel!

Om ikke andet så tvang jeg mig selv til at se det som træning, og kørte derfor bare med rundt i 5-mandsrulleskiftet, der dog blev til 4, da Natera pludselig forsvandt. Han havde svært ved at forstå princippet i et rulleskift, for når han skulle tage føring, så blev de tit til 30 sekunders fuld smadder, jeg tror at han brændte sammen på det.

Ellers kørte vi bare rundt, men på 4. omgang, hvor vi stadigvæk ikke havde fanget Torben Johansen og Jakob Kortbæk, besluttede jeg mig for at der skulle mere tempo på, så jeg tog et par gode herreføringer, hvilket fik den ene Odense-rytter, som jeg ikke kunne kende, til at sidde over. Vi nærmede os dog hastigt de 2 foran, og da vi ramte løbets sidste bakke var vi få sekunder efter.

Jonas Nordal satte tempo på, mens jeg gled ned for at få luft bag de to Odense-ryttere, men de gik begge døde i samme moment, og så var der hul til Jonas. Jeg kunne ikke motivere mig selv mere nu. Jeg orkede ikke at skulle lukke hullet, da jeg var ret smadret efter den hårde omgang vi havde kørt. Så jeg slog ud til højre og besluttede mig for at rulle til mål.

Inde fra målområdet så vi resten af B-løbet færdigt, og inden sidste omgang havde Mikkel Beck Olsen og Christian Gorm, Herning et ca. 20 sekunders hul til resten af fronten der var hvor der omkring 6 mand der forfulgte. Hvad der skete med Gorm ved jeg ikke, men Mikkel Beck Olsen kunne i hvert fald køre i mål alene omgangen efter med et solidt hul til resten, og kunne derved indløse billet til A-klassen, som første rytter i år, og som suverænt den stærkeste i B.

Sidste weekend havde Gorm nogle teknik problemer med cyklen, så om det var det som spillede ind, eller at han bare gik død ved jeg ikke.

På løbets 2. plads kom endnu en AURA-Energi-rytter, da Nikolaj Møller spurtede fra alt og alle, mens Karl Klinge, Team Georg Berg tog sig af 3. pladsen. Klinge kan køre sig i A-klassen næste uge hvis han skraber 14 point sammen (minimum en 3. plads).

I øvrigt står næste uge på cykelløb på Djurs hvor CK Djurs er arrangør. Mere om det i løbet af ugen.

Til sidst, dagens resultat fra B: