Jamen det gik jo som det statistisk set burde gøre. Rødekro er stadig en et løb hvor jeg kun kan skrive DNS eller DNF på. Denne her gang kunne det dog nemt have været undgået, medmindre formen havde svigtet senere.

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: CYKELFOTO

RØDEKRO, 6. OMGANGE, 139,8 KILOMETER, 804 HØJDEMETER

Jeg ankom i god tid til Rødekro sammen med mine kone, Michelle, der skulle ud og tage billeder for CykelFoto.

Jeg fik afhentet mine nye numre, og var faktisk allerede ude og opvarme lidt før planlagt. Jeg var spændt og faktisk ret nervøs. Næsten bange. Ville jeg bare blive savet over? Jeg følte, at benene var okay, men man vidste jo aldrig.

Jeg fik stillet mig til start ret tidligt, og løbet blev sat i gang.

Der var stor nervøsitet i feltet, synes jeg, og der var kamp om pladserne. Vinden havde drejet sig lidt i forhold til hvad jeg vejrudsigten sagde inden racet, så det blev ikke den helt hårde modvind efter 2 kilometer som mange havde regnet med. Dog vidste jeg, at den nok skulle komme, så sloges hårdt for at komme frem, og holde min plads. Det kostede lidt kræfter tidligt, men jeg vurderede, at det var det værd. Planen var, at bruge kræfter på at holde mig fremme første omgang, uden at gå med i noget. Jeg vidste, at hvis man kom ind på Hundeklem-bakken efter små 17 kilometer, som en af de sidste, så var det mere eller mindre “game over.”

Det viste sig at være en god beslutning, for efter 5-6 kilometer satte Team AURA Energi-JS.dk tryk på, med noget sidevindskørsel. Faktisk lige som da vi passerede Michelle. Jeg fik sneget mig rimelig godt ind på et hjul, men måtte flere gange æde lidt vind, men det var okay. Benene var ganske fine, set ud fra det faktum at der lå et hold, og prøvede på at tage alle på sengen. Kæden skulle holdes stram, og feltet blev godt strukket ud. Jeg lå vel i 20.-30. position.

AURA ligger tryk på!

Så skete det som man ikke ville have. Jeg mærkede at baghjulet sejlede. Jeg var punkteret! Min første tanke, var, at det var noget rigtigt møg, for chancen for at jeg ville komme tilbage i god position inden Hundeklem var lille. Øv! Heldigvis har man i A-klassen dog neutral service, som betyder at en af holdene får penge for samtlige startende A-ryttere til at dække ryttere i problemer. Det kan enten være os klubryttere, eller team-ryttere der ikke har egen bil med. Eller endda team-ryttere som HAR bil med, men hvor bilen måske er kørt ud for at ligge bag et udbrud. Så fik jeg da lov til at prøve det, tænkte jeg. For det blev aldrig ved mere end tanken.

Fra min position fra 20.-25. position fik jeg cyklen ud i højre og lynhurtigt pillet hjulet af, og rakte det op i luften. Der gik nok små 10 sekunder før hele feltet var forbi mig, og nu skulle jeg bare lige spotte den bil der ville holde ind. Jeg vidste ikke på forhånd hvem der var sat til at køre som neutral service.

Til min store skræk holdt der ikke én eneste bil ind! Hvad helvede sker der!? Jeg forstod i starten ikke helt hvad der var galt. Indtil det slog mig, at de blot havde ignoreret mig. Jeg blev rasende! Jeg satte mig på cyklen og trillede tilbage mod Michelle på fladt dæk. Sikke en “sjov” sæsondebut.

Jeg fik sat en ny slange i, og trillede derefter ind mod mål. Jeg ville have fat i en kommisær, for at høre om jeg havde gjort noget forkert, siden at de tillod sig, at lade være med give service.

Jeg fik snakket med en kommisær, som kunne fortælle mig, at jeg ikke havde gjort noget forkert, og han beklagede, at det var sket, og han lovede mig at det ville blive indskærpet. Jeg ved ikke om det vil ændre noget, men sker det igen, må jeg lave mere larm. Jeg vil ikke betale et tvunget servicegebyr, hvis holdbilerne bare kan vælge at “overse” os klubryttere. Jeg bør være til at se, med mine 90 kg, 197 cm, og et 80mm hjul oppe over hovedet.

Jeg fik taget en varmere trøje på, og endte med at køre rundt med C-feltet et par omgange, hvor jeg holdt mig allerbagerst.

Derefter sendte jeg Michelle hjem i bilen, og cyklede så hjem af, så jeg da i det mindste fik trænet hele dagen.

Humøret vendte tilbage igen senere.

Så det blev mere eller mindre til ingenting. Jeg nåede aldrig at få en føling, om jeg kunne være med.

Næste uge skulle den have stået på Slagelses licensløb, men da ham jeg skulle køre med har fortrudt, så dropper jeg turen derover, da brændstof, bropenge og slitage på bilen ikke kan forsvares. Jeg tager i stedet til AltomCyklings eget, Ronde van Borum!