Sommeren ramte for alvor weekenden, da løbene i Ry og Hobro for en gangs skyld kunne køres i kort/kort. Sidenhen er sommeren dog forsvundet igen, og det samme er en stor del af den selvtillid jeg havde før sæsonen. Målsætninger var beskedne og de blev kun delvist opfyldt! Forventninger kan læses HER!

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: STONYSHOTS, LICENSCYKLING.DK og CYKELFOTO

RY, 5 OMGANGE, 123 KILOMETER, 1115 HØJDEMETER

Det var Ry CC’s første gang som licensløbsarrangør og dertil havde de valgt en rute, som skulle vise sig at gøre rigtig ondt på de fleste – specielt de ryttere med lidt ekstra på sidebenene.

Min kone, Michelle, og U19-rytteren Jeppe Klein Jensen, fra Team Hechmann Cycling, ankom til Ry, og fik kørt ruten i bil. Jeg skulle ikke lave samme fejl som Randers, så en recon var nødvendig. Det meste af ruten var egentlig ganske okay, lige indtil den sidste 1/3-del. Først kom der en lang stigning på en stor hovedvej, kort tid efter, kom der endnu en, som bare var kortere, men omvendt også meget stejlere kalden Jaungyden – 300 meter med 7 % i snit. Den bekymrede mig en del.
Da vi ramte de sidste 1,5 kilometer kom Knudhulevej, som vi dog ikke måtte køre ind på i bilen, men vi kunne se starten, og det gik nærmest op i himlen. 700 meter med 5 % i snit, men helt op til 13 % hvor den var værst!
Jeg indså at det ville blive svært at komme med henover, medmindre jeg ramte det rigtige udbrud.

Løbet startede relativt roligt, for en gangs skyld da Jonas Nordal, Vejle, kom afsted med en norsk rytter fra Sandness SK. Det var tydeligt at alle sad og kiggede på Nikolaj Møller, Team AURA-Energi, og Christian Gorm, Herning. Og jeg skal da heller ikke være for fin til at sige, at det også var de ryttere jeg også forventede det store af. Dog låste det lidt løbet, for når en af de to kørte, så kørte alle med, og kørte der andre folk, så sad alle og ventede på at de lukkede.

Jeppe gemte sig i feltet. Foto: StonyShots

Personligt kørte jeg rimelig passivt, da jeg vidste at jeg måske havde 1-2 skud i bøssen for at ramme det rette udbrud. Jeg var bare ret rådvild over hvorhenne jeg skulle prøve. Det endte med at jeg ikke fik prøvet før vi ramte den lange hovedvejsstigning, men her kom jeg overraskende nemt med henover, men på toppen blev der givet gas, og hele feltet lå på stribe, en efter en.
Den blev dog samlet igen, og her turde jeg ikke prøve, da jeg var lidt ramt, og vidste at hvis det ikke lykkedes så ville jeg være i krise lige inden Jaungyden der ventede kort tid efter.

Jeg forventede faktisk, at jeg ville blive presset i bund på bakken, men den blev kørt rimelig konservativ. Herefter ventede der en længere nedkørsel og her satte jeg lidt fart på, men det var ikke noget decideret angreb. Her lagde jeg mig ned på overrøret og susede afsted. Da vi ramte bunden kiggede bagud og så at der var kommet et ret godt hul, så jeg angreb og kom op til Torben Johansen, Hammel, som var kommet afsted med en anden rytter jeg desværre ikke kan huske. Det var mit moment, så den fik fuld smadder, men desværre var der ikke skud nok i stængerne, og vi blev lukket inden det overhovedet begyndte at ligne et rigtig udbrud. Øv!

Nu ventede Knudhulevej inden for de næste 3-4 kilometer! Jeg overvejede at prøve endnu et angreb, men modvind ind mod bakken, gjorde at jeg godt kunne se, at de ville være selvmord. I stedet prøvede jeg at samle alt hvad jeg havde, mens jeg gemte mig. Lige da vi kørte ind på den fik jeg kørt mig frem som nummer 3-4 stykker, men lige så snart det begyndte at stige, følte jeg at der manglede power. Jeg kunne slet ikke finde et tråd der virkede naturligt, mens rytterne bare sejlede forbi mig på hver side. Jeg prøvede konstant at fokusere på den rytter foran mig, og “bare” holde det skide hjul! Det var bare ikke så nemt, når der hele tiden kom udskiftning, når jeg blev overhalet. Til sidst stoppede folk med at overhale mig, men det var ikke fordi jeg holdt hjulet foran mig. Der var bare ikke flere der kunne overhale mig, for jeg var sidst! Der manglede ikke mange meter før toppen blev ramt, men jeg var helt og aldeles ristet. Jeg tog mig cirka 20 sekunder hvor jeg lige prøvede at få luften, og derefter prøvede jeg ét desperat forsøg på at lukke hullet, men jeg kom aldrig nærmere. Det var slut.

Ensom forbi målområdet! Sat af. Foto: Licenscykling.dk

Målet blev herefter at få gennemført, hvilket blev gjort ved at hoppe på de felter der fangede mig. Jeg kunne dog ikke motivere mig selv til at gå rigtig dybt når vi ramte bakkerne, så der faldt jeg af, og ventede ellers på næste felt.

Jeg kom igennem, selvom det var lidt træls, og det mere var pligten end lysten. Eller egentlig en mærkelig formulering, for det var jo kun en pligt over for det jeg havde lovet mig selv. Desværre viser det sig at min chip er død, og derfor står jeg ikke på listen, som gennemført.

Hverken Nikolaj Møller eller Christian Gorm kom igennem, og jeg hørte rygter om at de vist var blevet trætte af at hele feltet nærmest kørte imod dem!

 

HOBRO, 4. OMGANGE, 101,2 KILOMETER, 774 HØJDEMETER

Efter en god nats søvn på knap 9,5 time, var jeg ret klar. Vi havde overnattet i Hobro, så vi havde kun 10 minutters kørsel til målområdet, så der var ingen stres på. Benene føltes friske, og humøret var ganske fint. Jeg var ikke skuffet over Ry, for det lå lidt i mine forventninger at ruten nok ville være for led for mig, men Hobro-ruten havde jeg jo gode erfaringer med, men omvendt vidste jeg også at niveauet i feltet var højt. Min plan blev at køre løbet rimelig offensivt, da jeg havde en klar fornemmelse, om at jeg skulle være før Sdr. Onsild-bakken der kom ca. 6 kilometer fra målstregen.

Løbet blev skudt i gang, og det hele startede som lyn og torden! Angreb fra både Nikolaj Møller og Christian Gorm, der nok begge havde noget at revanchere fra dagen før! Der var virkelig knald på, og det gjalt om at holde sig til. Derfor blev den ide om offensive kørsel også lagt lidt på is de første par kilometer – jeg skulle lige ind i løbet. Derfor blev jeg bare på hjul, og holdte mig til så godt jeg kunne. Jeg var ikke ret presset, men omvendt var der heller ikke råd til at lege supermand!

Da vi ramte en bakke efter cirka 10 kilometer, gik feltet lidt i stå, og jeg så mit snit til at angribe. Jeg fik hurtigt et hul, og jeg besluttede at køre indtil jeg ramte toppen af bakken. På toppen fik jeg kontakt af Anders Banke, Middelfart, Thomas Bilde, Hammel og Christian Mathiesen, CK Aarhus. Desværre blev det lukket igen, og jeg kom ned i feltet igen, og gemte mig lidt.

På vej væk fra feltet, desværre forgæves!

Imens jeg gemte mig i feltet lod jeg mærke til at Nikolaj Møller var væk – var han punkteret? Nå, men så var der i hvert fald en mindre til at gøre løbet hårdt for mig.

Jeg forholdt mig passiv et par kilometer, og forblev på hjul i mens der var en masse angreb. Da de stoppede kørte jeg kontra, og kom igen alene afsted. Det var ikke helt planen, men heldigvis kom Henrik Skovmose Bisgaard, Thy, op bagfra, og jeg slækkede farten lidt, for at vi ikke begge skulle ligge i ingenmandsland og bruge dumme kræfter. Desværre var feltet overhovedet ikke klar på at lade nogen køre, så vi blev hentet igen efter et par minutter ude foran. Der kom igen et par angreb, og da de ligesom døde ud igen, angreb jeg kontra nok engang, og kom væk. Igen fik jeg hurtigt følgeskab af Anders Banke, og nu fik den bare gas for mit vedkommende. Asbjørn Ravn Rasmussen, Hammel og en rytter jeg ikke husker kørte op til os, og jeg syntes pludselig, at det begyndte at ligne noget! Specielt Asbjørn hev nogle rigtige herreføringer ud af benene. Jeg begyndte at spare lidt kræfter da jeg gerne ville overleve Sdr. Onsild-bakken som kun lå 500 meter fremme.

Da vi så småt ramte bakken vurderede jeg, at vi nok havde 10-15 sekunder maks. Jeg besluttede at jeg ville sidde på hjul over bakken. Den plan blev dog hurtigt ødelagt, da bakken først startede. Jeg trådte simpelthen firkanter, og følte slet ikke jeg kunne finde hverken rytme eller fart. Jeg blev decideret sat! Øv, men nu måtte jeg bare sørge for, at holde den kørende henover bakken, så jeg kunne blive i feltet. Desværre var vi ikke engang nået toppen før feltet blæste forbi mig, og jeg stod ganske enkelt næsten stille! Jeg prøvede desperat at hægte mig på den sidste mand, men det hjalp intet. Jeg kunne ikke holde hjul, og blev derfor sat noget tidligere end jeg havde satset på.

Det var på ingen måder særlig tilfredsstillende – det er det sjælendt når man bliver sat – men at blive smidt så tidligt i løbet, hvor det hele egentlig havde udspillet sig på den bedst mulige måde for mig… mega skuffende!

Jeg kørte 2 omgange mere, men kunne ikke motivere mig selv til den sidste og stod derfor af, for at have kræfter til at køre en langt træningpas mandag.

Vinder blev iøvrigt Jonas Nordal, Vejle, som er kommet rigtig godt igen, efter han startede lidt sløvt ud i Randers!

Christian Gorm blev 2’er og er nu i A, så det var en mindre at tænke på! :) Desværre kom Nikolaj Møller ikke  i A (egentlig mest ‘desværre’ for ham, naturligvis!). Jeg fik senere snakket med Martin Wang Hjørngaard, en af lederne bag AURA-Energi, som fortalte at Møllers baghjul var gået løs, og det var skyld i hans forsvinden i Hobro!

KONKLUSION PÅ WEEKENDEN?

Ikke godt nok. Jeg ved ikke hvorhenne det helt går galt, for alle min watt-data fortæller mig, at jeg burde være hurtigere end nogensinde, samtidig med at vægten stadig er nede omkring det laveste jeg har været i mange år! Måske er niveauet bare højere i år, og så nytter det ikke noget, at jeg er bedre, hvis niveauet bare er endnu bedre. Måske er det sygdommen efter træningslejren der lige har hevet formen et hak ned? Eller måske er det måden løbende bliver kørt på – jeg har aldrig været glad for de superaggressive løb, som køres i ryk, hvor i mod jeg er bedst hvis det er superhårdt i fx sidevind. Sidste mulighed, er at feltet er så lille, at jeg ikke får noget ud af at fire mig gennem feltet, da sidste mand passerer mig før bakken slutter?

Jeg ved ikke hvorhenne jeg skal finde min “undskyldning”, og jeg må bare tørt konstatere, at jeg ikke er hvor jeg forventede. Jeg havde naturligvis ikke regnet med at kunne køre med om sejrene i B foråret, men havde nok ment, at jeg ville kunne ligge og kæmpe om de sidste point. Jeg er uden tvivl en af de ringeste op af i B, og jeg mangler lidt når der virkelig skal trykkes igennem lige nu. Der er kun en vej frem, og det er at træne, og holde fokus på de mål jeg har sat mig, som ligger og roder inden i mit baghoved.

Jeg skal i den kommende weekend ikke køre licensløb, da jeg springer Nyborg over og kører 140 kilometerruten i Grejsdal. Det bliver en solid, men ond, træning for en sværvægter! Der kommer en anmeldelse af løbet senere.

Mine næste løb er Holstebro og Skive, men jeg overvejer lige pt. at springe Holstebro over, da jeg først får fri på selve løbsdagen kl. 9.00 fra job. Det kommer helt an på hvor meget jeg føler jeg får flyttet formen de næste 2 uger, samt hvordan jeg får slappet af på jobbet op til.

Indtil da så ses vi på landevejen!