Mark Cavendish kommer til Danmark når gadeløbet Spar Nord Grand Prix afvikles den 29. juli klokken 18.00 i Kolding. Han er ikke den eneste kendte rytter der deltager. Der er også ryttere som Jakob Fuglsang og Lars Bak der deltager, det er på trods at det just er 3 dage efter touren.

Det er imponerende at det har kunne lade sig gøre at få ryttere som disse til at deltage, det er nemlig første gang gadeløbet bliver holdt! Rundstrækningen er 3 km lang, og den skal rytterne køre på i 1 time, og derefter 5 omgange. Det bliver sjovt at se de helt store ryttere køre et gadeløb i Danmark, for vi kommer til at se dem komme forbi meget mere end man ville til noget andet løb.

Det bliver også sjovt at se om de højst sandsynligt trætte tour ryttere kan præstere, for endnu en udfordring til dem, er at de kommer til at være alene. Løbsarrangøren udtaler sig til Feltet.dk: – “Det er første gang, vi afvikler gadeløbet i Kolding, så det er kæmpestort for os at få sådan et navn til byen. Det viser også lidt, hvor gode vi er blevet til at arrangere disse løb. Kolding vil være cykelby nummer et nu, og så ville det lige være prikken over I’et hvis han også snupper den grønne trøje til touren, for så vil der være endnu større fremmåde til løbet for at se ham køre på de danske veje I Kolding.

Vi glæder os til at følge med, gør I?