Hvem vinder i dag? Spurgte Jacob, som jeg havde fået mulighed for at følges med, i en WAOO servicebil. Mortensen svarede jeg. Det var i hvert fald ham jeg ville holde fokus på. Måske ikke en klar favorit, men jeg havde fidus til ham. Riwal burde selvfølgelig vinde, det forventes naturligvis at de er et niveau over, som pro-konti hold. Mortensen viste sig at have kongeben, men endte i svær finale. I stedet blev det Kasper Asgreen, der ene mand, kørte Mortensen og de 7 forreste ind, på de små runder i Herning, måske som en tjeneste til Waoo. Det blev dog Andreas Stokbro fra Riwal, der sagde tak for hjælpen, og kørte først over stregen. Guldhammer fra Waoo blev 4er. 

Tekst & Foto: Uggi Kaldan

Little Fan GP Herning 2019 Foto Uggi Kaldan

Igen i år kører Team Waoo på Storck cykler, de er smukke i deres majestætiske kongeblå. Mortensen var på 54 / 42 og 11 / 30 bagerst, og Ceramic Speed uber alles, naturligvis. Hele Waoo kørte på Tubeless, og min fornemmelse var de havde færre punkteringer end sidste år, men det kan jo være et tilfælde.

Bikes Team Waoo 2019

Ud over Mortensen, er det klart at Kasper Asgreen, 2er til Flandern Rundt, var en åbenlys rytter at holde øje med. Han viste sig da også at blive en af de store oplevelser på dagen.

Asgreen Kuffert GP Herning 2019

Asgreen Kuffert GP Herning 2019 © Foto Uggi Kaldan

Martin Mortensen har haft et godt forår, og jeg var ikke den eneste der havde et godt øje til ham. Han udstrålede i den grad én der var klar.

Sportsdirektør Daniel Foder var i glimrende humør inden starten. Hele 6 ryttere røg videre til prof-hold fra Waoo sidste år, så de har skulle bygge en ny trup op, med Guldhammer og Mortensen som de erfarne kræfter. De to levede i den grad op til at være forbilleder Lørdag på heden, med stærk kørsel.

Bjarne giver de sidste fif til Mortensen, og Jakob min service-følgesvend, fik fortalt at han havde tubulars med. Han var ikke helt overbevist af det der nye tubeless…

RACE ON! – Jakob demonstrerer hvordan en cykelkasket skal sidde, mens Kasper Asgreen starter dagen… i udbrud

Samling på næste Pavé, Mortensen sidder i fin position. Hurtige billeder, og så ellers tilbage i bilen og videre til næste service stop.

Gæt hvem der sad forrest efter den Gyldne Middelvej… og på næste pavé såmænd også…

Vi begynder at nærme os finalen på løbet, og se hvem der kommer forbi, lige efter de forreste, og se lige hvem der er helt i front, 2 paveer senere!! Det er sgu da min favorit Hr. Mortensen

Inde på de små omgange var Mortensen dog fanget i en svær finale, og de to Coloquick ryttere i udbruddet kunne ikke finde fodslag om at køre den hjem, selvom de på papiret havde hurtigste mand med i 7 mands hugget. I stedet blev det Andreas Stokbro der til sidst, og i overlegen stil, kørte sejren hjem til Riwal, efter Asgreen ene mand havde kørt frontgruppen ind. Fedt løb, som altid!

Mortensen var afklaret, om at han sad i en svær finale. En stærkt kørende Guldhammer lignede ikke én der var tilfreds med 4. pladsen og Asgreen? Han stillede op til fanbilleder med et smil, og lignede en der egentlig bare synes han havde haft en sjov dag. What a pro! Vi ses næste år.