Scenen er sat. Det er fedt at være tilbage i Indien.

Altomcykling.dk har i år lavet et samarbejde med Nils Bradtberg fra Team ABC elite om at skrive hjem fra Indien, hvor han deltager i Tour of Nilgiris. Der er lidt løbselement, men naturligvis er det mest for oplevelsens skyld, at man drager til Indien som dansk licensrytter, med cyklen under armen. Nils er nu ankommet til Indien og har fået kørt de første træningsture. I morgen starter løbet. 

Af: Nils Bradtberg

Efter et par dage med træning i lokalområdet, er der nogle få ting jeg særligt har hæftet mig ved. Ved søndagens træningstur til ‘Nandi Hills’ (det lokale bjerg, der også er omtalt i min første beretning fra Tour of Nilgiris), kørte jeg mig til KOM på stigningen. Alle i cykelmiljøet taler nu om det. For cykling er en undergrundssport. Folk kender hinanden og ved, hvad der sker. Jeg er åbenbart også blevet lidt en del af den scene – jeg er blevet én af dem efter Nandi Hills.

KOM” dog ned på jorden igen, da jeg punkterede på vej hjem – til stor forundring for nogle lokale børn, der sjældent ser racercykler, og endnu sjældnere en viking der skifter en cykelslange. De var helt mundlamme og jublede over, at de kunne beholde den defekte slange.

Nils skifter slange i indien © Photo: Nils Bradtberg // AltomCykling.dk 2014

Børn flokkes om Nils da han punkterer. © Photo: Nils Bradtberg // AltomCykling.dk 2014

 

Vi er ikke så forskellige, men man bliver mindet om hvad man har, hjemme i Danmark.

Indere taler om træningsruter og udstyr – ligesom i Danmark, men de har færre muligheder. Dels pga. den voldsomme trafik, dels fordi vi har flere penge at købe udstyr for. Så det kræver et større engagement og mod at vælge cykelsporten til hernede, cyklen falder i en underlig mellem kategori, har man penge, så køber man da en bil?

En af de personer, som jeg har trænet med hernede, er en passioneret triathlet. Han havde meget svært ved at overbevise de dengang kommende svigerforældre om, at han var værd at satse på – siden han havde kastet kærlighed over cykling!? Bilen har status, og det har cyklen absolut ikke. Den er for dem, der ikke har råd. Når han så ovenikøbet valgte at træne op mod 20 timer om ugen, i stedet for at passe sin tilværelse som økonom, så var han på nippen til at ryge ud. På mærkværdig vis er datteren og triathlen sammen i dag, og de skal begge køre TfN, der bliver skudt af sted om nogle timer. Det er da en lille solstråle historie, og minder mig om at vi i Danmark har det ret godt, som cyklister.

Briefing til TfN 2014 © Photo: Nils Bradtberg // AltomCykling.dk

Briefing til TfN 2014, det kræver planlægning at arrangere et etapeløb i Indien © Photo: Nils Bradtberg // AltomCykling.dk

Kort om løbet. I morgen starter det. Den står på 187 km, hvor der efter 70 km er indlagt et konkurrence segment; en TT på 23 km, hvor rytterne bliver sendt afsted med 30 sekunders mellemrum. Ruten er flad, men det bliver varmt. Vi kører i fællesskab ud af Bangalore kl 6.30, herfra indfinder man sig i passende grupper eller i kører solo i eget tempo. Det er kun TT’en der tæller i klassementet. Nogle vil først være fremme efter mørkets frembrud (ca. 18.30) og for dem er det nok ikke den indlagte TT, der har størst fokus – det er at komme igennem. I morgen, om internettet vil, vil jeg berette om hvordan min første etape er gået.

Læs om Nils´ oplevelser sidste år HER.

 

TourofNilgiris_PageBanner