Du kender det – efter nogle timer på rammen er det tid til kaffestop / kagestop – og så skal man jo snakke om et eller andet, som regel ender det med at handle om cykling… AoCs egen Mads Fenneberg vil hver måned klæde dig på med top10 liste – så har du lidt ammunition i baggagen til næste tur. Husk det er for sjov!

Af: Mads Fenneberg

NUMMER 1 – SKY

Vi kan desværre ikke komme uden om, at Team Sky igen i sæsonen 2015 har været suveræne. Trods at de var under pres på Alpe D’Huez, klarede Chris Froome og hans team sig gennem skærende, og blev igen vindere af Touren. Alene af den grund har de fortjent at ligge nr. 1 på denne liste. Ud over touren, har Team Sky rytterne som Richie Porte og Geraint Thomas, der ofrer sig for deres kaptajn så snart de får muligheden. Stannard, og Thomas var også flyvende i forårssæsonen. Så trods Team Sky’s ry, for at være en kæmpe flok egoer og primadonnaer, har de et utroligt teamwork og en vild bredde. Derfor skal de ligge nr. 1 på listen over bedste hold i sæsonen 2015.

Team sky

NUMMER 2 – Movistar

De har hverken vundet Giroen, Touren eller Vueltaen i år. Men de blev nr. 3 på holdtidskørslen i touren, og leverede med både Valverde og Quintana. Nårh ja, så vandt de også UCI ranglisten 2015. Deres aggressive kørsel i sidste del af Tour de France, og deres stærke hold, gør at de skal ligger nr. 2 på denne liste.

NUMMER 3 – Orica Greenedge

De er kendt for deres suveræne holdkørsel, hvad enten det er leadout-tog, eller om det er holdtidskørsel. De er i de nogles hoveder det bedste hold i verden, pga. holdets bredde, og deres utrolige samarbejde. De har alle typer ryttere, hvilket kan ses på deres resultater. Hvis dette hold fik en rytter som Mark Cavendish, kunne de måske blive det nye HTC highroad. De er mestre i talentudvikling. Derfor har de fortjent en 3 plads på denne liste.

Vuelta Spagna 2015 - 70a Edizione - 2a tappa Alhaurin de la Torre - Caminito del Rey 158.7 km - 23/08/2015 - Jhoan Esteban Chaves (Orica - GreenEdge) - foto Luca Bettini/BettiniPhoto©2015Foto Luca Bettini/BettiniPhoto©2015

NUMMER 4 – BMC

Verdensmestre i holdtidskørsel, skal der siges mere? Dette er et hold som bestemt har vist sit potentiale fra den rigtige side i sæsonen 2015. Men hvorfor ligger de så ikke nr. 1? De har rytterpotentialet til det, og f.eks. Gilbert har set bedre ud i år end sidste år, men resultaterne har ikke levet op til rytternes potentiale. Stortalentet Tejay har også været ude det meste af sæsonen med en skade, spørgsmålet er om han overhovedet kommer tilbage på topniveau.
Det bliver til en 4. plads.

2014, Tour de Romandie, tappa 02 Sion - Montreux, Bmc 2014, Van Garderen Tejay, Montreux2014, Tour de Romandie, tappa 02 Sion – Montreux, Bmc 2014, Van Garderen Tejay, Montreux

NUMMER 5 – Astana

Havde Astana ikke vundet Vueltaen, var der ikke rigtigt noget at huske dem for i sæsonen 2015. Ja, de blev 4 i Touren, men hvem husker nr. 4? Kan du overhovedet huske 2 og 3? Med deres dopingsager kunne man også placere dem sidst, nogle så sikkert de slet ikke var med. Men trods alt, så er Astana et mega stærkt hold, der også var tæt på at vinde Giroen. De har fortjent en 5 plads (- på deres resultater).

NUMMER 6 – Giant Alpacin

Primært sprinterhold, men så fik de lige en rytter i top 15 til Tour de France, og blev nr. 3 i point konkurrencen, ikke ringe når nu Marcel Kittel var ude. Det er som sådan ikke nok til at de skal komme på denne liste, men det var deres præstationer i Vualtaen, det var imponerende. Tom Dumoulin var meget tæt på at få den røde trøje i sidste ende. Nogle vil mene at han ville have vundet hvis han havde haft Fabio Arus hold, og det ville han måske også have gjort. Jeg synes alligevel dette hold har udnyttet deres muligheder 110 % i sæsonen 2015. Giant har bestemt fortjent denne 6 plads.

NUMMER 7 – Katusha

De blev 2 på UCI ranglisten 2015. De var kun 13 point fra at vinde den. Team Katusha har ikke lavet de store resultater, men de har i 2015 vist en masse kommende talenter, og så har de vundet flere etape sejre i Worldtourene. I øvrigt kørte Luca Paolini en klasse sejr hjem i Ghent-Wevelgem, se den på YouTube taktik i mesterklasse… at han så valgte at fejre det lidt for meget, og senere røg ud på en positiv dopingtest (for kokain red.) det trækker naturligvis ned… stadig, fed sejr! De er nummer 7 på vores liste.

NUMMER 8 – Etixx Quickstep

Allerede inden sæsonen begyndte, ventede man på de begyndte at dominere alt der ikke havde nogle toppe på. Men de kunne ikke leve op til disse forventninger. Især Mark Cavendish har ikke leveret som de fleste forventede. Men alligevel har en Zdeněk Štybar trådt i karakter. Det syntes vi er cool nok, at de kan levere noget, også selvom deres store ryttere ikke kan… (Štybar er nu rimeligt stor synes redaktøren…). I flere forårsklassikere fejlede holdet dog helt vildt – Stannards  sejr (SKY) i Omloop Het Nieuwsblad vil nok sent blive glemt på Etixx, der sad med 3 mand de sidste 40 kilometer… og alligevel smed det væk mod Stannard der var solo. Godt nok var Gilbert på vej op, og så stærk ud… men alligevel. Det bliver en 8er. (PS: også et løb der er et gensyn værd! Red.).

NUMMER 9 – Tinkoff Saxo

Alberto Contador skulle vinde the double (Tour / Giro red.) – men Astana ville det anderledes, Contador måtte nærmest alene slå et vildt kørende Astana team, og helt umenneskelig er han altså ikke, i Touren var det tydeligt at giroen havde været for hård til at dobbeltsejr var mulig. De har ligesom Etixx haft lidt for store forventninger. Det er ærgerligt, for man glemmer lidt en rytter som Peter Sagan i alt det her. Verdensmesteren. Men så igen. Han er nok en af de ryttere der har præsteret at lave flest 2 pladser på en sæson. For andre hold ville en Giro og et VM være nok til at toppe listen her – men Tinkoff Saxo ender langt nede, for de vandt ikke the double, de vandt ikke Touren, til gengæld har de VM striberne næste år. Kan du huske den sejr… Sagans nedkørsel inden mål fortjener stadig et gensyn… sådan vinder man cykelløb!
Peter_Sagan

NUMMER 10 – AG2R

De har ikke været heldige i denne sæson, og så alligevel har de præsteret at vise franske ryttere i okay stil. De har intet vundet, men alligevel har de fortjent denne 10 plads, for de har virkelig prøvet denne sæson. Masser af talenter – mon ikke de får nogle sejre i 2016… en fortjent 10. plads.