Her sidst på året kommer det sidste indlæg fra min hånd, og denne gang bliver det med et tilbageblik på sæson 2016, som har budt på rigtig mange fede, ufede, udfordrerne, skuffende, og gode oplevelser. Alt i alt en sæson der bød på lidt af hvert, både fysisk og psykisk.

AF JEPPE TOLBØLL // FOTO: CYKELFOTO

Helt kort og kontant så blev mine målsætninger ikke opfyldt. Jeg havde håbet på 22-32 point, 2 sejre, kunne gøre mig gældende i sidevindsløb, og måske hive en oprykning hjem til A-klassen. Det eneste der rigtig kom i hus af den målsætning var sidevindløbene som faktisk flaskede sig hver gang, mere eller mindre.

Gennem hele sæsonen blev jeg udfordret meget både fysisk og mentalt. 2 styrt inden for 1 månedstid ødelagde lidt formen, og da jeg så var ved at komme lidt i form igen, så blev jeg fanget et lidt uheldig team-kørsel, hvilket gav mig mentale udfordringer, da jeg havde svært ved at affinde mig med det, og derfor blev lidt af et tudefjæs. Set i retrospekt så ødelagde min egen mentalitet rigtig meget for mig i år, og det er noget jeg til 2017 er fast besluttet på at arbejde med. Hvor og hvornår de forskellige ting spillede ind kommer jeg nærmere ind på i de små efterrationaliseringer, som jeg nu vil gennemgå fra mine løb.

NÆSTVED, ENKELTSTART, 25 KILOMETER, 168 HØJDEMETER:

Næstved_TT

Dette løb var faktisk ganske fint for mig, da jeg endelig fik debut på TT-cyklen. Jeg kom til at starte for hårdt ud, og blev straffet på tilbagevejen, og måtte sande at jeg missede point med 1 sekund!
Løbsrapporten findes her!

NÆSTVED, LINIELØB, 5. OMGANGE, 114 KILOMETER, 875 HØJDEMETER:

Næstved_RR

Årets første linieløb forløb også ret okay, jeg følte mig ganske okay kørende, men ramte ikke udbruddet, og problemer med cyklen gjorde at jeg havde problemer med at rykke igennem (slidte klinger foran, viste det sig senere!). Derfor besluttede jeg mig for at blive i feltet i time mine angreb, men blev sat ud af en punktering, mens feltet allerede var kraftigt reduceret.
Løbsrapporten findes her!

 

INDLEDNINGSLØB, RØDEKRO, 8 OMGANGE, 80 KILOMETER, 632 HØJDEMETER

Indledningsløb

På grund af et formandsskifte var Rødekro ikke informeret om at det var deres tur til at holde det sydjyske indledningsløb, for derfor blev løbet afholdt da sæsonen var gået i gang.

Her blev det til en sejr, foran Tom Bøttger Frømling, Sønderborg, og Nikolaj Friis, Esbjerg, efter at Nikolaj havde lagt i soloudbrud en stor del af løbet, før Tom og jeg fik ham lukket. Det endte med at jeg kørte solo de sidste 4 kilometer og fik tanket lidt fornuftig selvtillid.

Dog tæller jeg ikke dette for sejr, da den ikke var i DCU-licensregi.

Løbsrapport findes her!

 

HORSENS, 6 OMGANGE, 132,6 KILOMETER, 1248 HØJDEMETER

Horsens

Et løb jeg ikke havde de store forventninger til, da Horsens præsterer en af de hårdeste ruter i Danmark. Løbet var egentlig bare for at få kørt mig i form til andre løb, og jeg sad faktisk med  længere tid end forventet, men måtte se mig selv blive knækket af ruten (og de hurtigere ryttere). Dog fik jeg gennemført løbet, og det var også ganske tilfredsstillende, da formkurven stadig var på rette vej.

Løbsrapport findes her!

 

HJØRRING, 6 OMGANGE, 128,4 KILOMETER, 1128 HØJDEMETER:
Rute_Hjorring

Jeg havde ikke forventet det store i Hjørring, men skuffede alligevel mig selv. Det var pivkoldt og det regnede helt vildt, så derfor besluttede jeg mig for at starte med min regnjakke på, hvilket skulle vise sig at være rigtig dumt. Jeg havde nemlig aldrig kørt højintensintervaller til træning med den, og efter ganske kort tid efter start, kogte jeg totalt, da kroppen ikke kunne komme af med varmen, og jeg kunne ikke få lynet den op. Så det endte med at jeg ikke kunne få luft op af en bakke, og måtte af cyklen, hvor jeg hyperventilerede totalt, og faktisk tænkte at det var helt galt.

Løbsrapport findes her!

AALBORG, 7 OMGANGE, 124,6 KILOMETER, 875 HØJDEMETER
Rute_Aalborg

Efter et skuffende løb dagen før var jeg opsat på at revanchere det. Og da vinden virkelig var strid i Aalborg, så var jeg lidt ekstra opsat og hurtigt fik vi barberet antallet af ryttere ned, ved hård kørsel i vinden. Desværre slap der 3 ryttere væk, men jeg var stadig fortrøstningsfuld da feltet var blevet så minimeret at vi egentlig var en frontgruppe som alle var sikret point.

Desværre styrtede jeg på 4. ud af 7. omgang da jeg enten punkterede eller lavede en kørefejl. Faktisk ved jeg ikke hvad der skete, men forhjulet var punkteret bagefter. Jeg rev desværre Hernings Victor Kodal med mig ned, og så var vores løb overstået. Faktisk var det heldig at jeg var punkteret, for jeg var klar til at hoppe på cyklen igen, men senere viste det sig, at hjelmen var revnet, og så bør man ikke køre videre. Jeg var dog rigtig ærgerlig over styrtet, da jeg følte mig rigtig velkørende og missede nogle “sikre” point.

Skaderne tilses – kun overfladiske!

Løbsrapport findes her!

 

NYBORG, 5 OMGANGE, 127,5 KILOMETER, 945 HØJDEMETER:
Screenshot 2016-04-23 11.55.21

Her var formen faktisk ved at være helt på plads. Ruten havde jeg dog respekt for, men jeg greb den således an, at jeg kørte aggressivt fra starten af, og endte med at køre væk solo kort før 2. omgang før jeg fik følgeskab af 3 andre. Vi blev dog lukket et par omgange senere, af en større håndfuld ryttere, men jeg formåede alligevel at have kræfter til at komme med angreb på sidste omgang, og til min store overraskelse fra flere og flere fra, og til sidst var der faktisk så få tilbage at jeg bare skulle i mål for at få point! Det gav yderlige lyst til at prøve lidt kamikaze-angreb, og faktisk begyndte jeg at blive ret optimistisk indtil ca. 14 kilometer fra mål, da jeg ville svare igen på et kontraangreb fra Kim Aabjerg, Herning CK. Her knækkede jeg simpelthen hele mit kranksæt, og så var løbet overstået. Jeg var faktisk millimeter fra at styrte, men fik reddet den. Bagefter var jeg tæt på at lave en Bjarne Riis, og kyle cyklen ad h… til. I årets første måned var jeg nu udgået af 3 løb på grund af defekter og styrt, og det var ret rådden da formen var ret god!

Løbrapport findes her!

DJURS, 6 OMGANGE, 116,4 KILOMETER, 654 HØJDEMETER:

Screenshot 2016-04-30 16.17.13

Efter mit uheld i Nyborg var jeg faktisk ret opsat på at tage hævn, og jeg tog til Djurs med ret høje forventninger. Desværre endte det med, at Hammel og Odense stillede op med over 60 % af feltet, og derfor blev løbet kontrolleret i et jerngreb, og da jeg, blandt andre, missede udbruddet var løbet reelt slut. Her husker jeg, at jeg blev meget frustreret, da der sådan set ikke blev kørt cykelløb mere herefter, og jeg endte med at lave dumme angreb blot for at se hvad det kunne bruge, men det blev selvfølgelig ikke til noget, og så fik jeg sæsonens første rigtige mentale lussing, da jeg bare slog fra og lod mig falde af. Jeg gad ikke køre cykelløb på den måde, og se i bagklogskabens klare lys, så burde jeg have kørt videre og taget udfordringen op. Det fortryder jeg i dag, at jeg ikke gjorde, frem for bare at blive pigesur.

Løbsrapport findes her!

SILKEBORG, 3 OMGANGE, 103,2 KILOMETER, 771 HØJDEMETER

Rute_Silkeborg

Her skulle der jo egentlig være 3 løb, da Silkeborg var første afdeling af pinsecuppen, hvor Herning og Hammel udgjorde de næste to. Formen var ramt lige i røven da jeg ugen før i Harzen havde sat nye 20 minutters rekord med hele 438w hvilket var det højeste jeg nogensinde havde ramt. Jeg var nede i kampvægt, og måske i sæsonens bedste form her. Desværre blev jeg efter allerede 5-6 kilometer revet ned i et styrt, da rytteren foran, Asbjørn Kopp Dalsgaard, Vejle, fik klippet sit forhjul med 50 km/t, ned af bakke i sidevind, og jeg nåede knap nok at røre mine bremser, før jeg lå henover ham, og derefter blev kylet ud i rabatten ved siden af. Her kunne jeg så se min cykel lave 2-3 saltomortaler i luften, hvor den ramte Jonas Jensen, Silkeborg og Jonas Nordahl, Hammel.

Herefter var der egentlig kaos, for jeg fik ikke tjekket min cykel, ud over at jeg fik den væk fra vejbanen. Jeg havde mest travlt med at tilse de ryttere der også var røget ned. Værst gik det for Asbjørn der havde et grimt hul i skinnebenet (som dog viste sig ikke at være så slemt), og så senere endte med at få konstateret brækket håndled. Resten af os slap med knubs. Dog døde min Cervelo i styrtet, da begge greb, styret, rammen, sadlen, Garmin og kranksæt var knækket. Dog stod mine Black Inc-hjul snorlige bagefter hvilket var et mindre mirakel.

Her blev jeg dog så slået ud mentalt, at jeg faktisk næsten opgav at træne, da jeg kun havde enkeltstartscyklen, og den var jeg ikke videre glad for. Samtidig var jeg træt af alle de freaky uheld som jeg følte jeg var blevet ramt af i sæsonen, at jeg næsten overvejede om jeg skulle tage mig en løbspause. Det kom dog ikke til at ske, og jeg fik hurtigt anskaffet mig en ny Scott Foil 20, men den ville ikke komme før et par uger efter.

 

VEJEN, 5 OMGANGE, 111,5 KILOMETER, 590 HØJDEMETER

Screenshot 2016-05-20 09.13.10

I Vejen havde jeg ikke benene. Jeg husker at jeg, på trods af lånt cykel, egentlig tænkte at jeg kunne lave sæsons første point her. Dog var varmen ulidelig den dag, med høj fugtighed, og der har jeg en ret trist track-record, hvor jeg bare ikke kan præsterer. Det sammen gjorde sig gældende denne dag i Vejen, hvor jeg led det meste af dagen og til sidst døde inden vi var nået halvvejs i løbet. En regulær off-day, som ikke hjalp som cykelhumøret.

Løbsrapport findes her!

HADERSLEV, 30 KILOMETER,91 HØJDEMETER

En flad enkeltstart, på hjemmebanen i Haderslev. Jeg kendte ruten bedre end de fleste, efter at have kørt den ret mange gange, og vidste hvilke sving jeg kunne tage i bøjlerne og så videre. Og selvom jeg jeg holdt mit direkte på min FTP som cirka lå på 430w og kom i mål med 45 km/t i snit så var jeg stadig godt 1 minut fra at hente point. Jeg var tilfreds med løbet og var egentlig overrasket over hvor højt niveauet var i B-klassen. Samtidig blev dette løb det sidste på TT’ern for denne omgang, da den røg til salg efter løbet.
Jeg var kommet frem til at jeg ikke var god nok til at køre med om de sjovere placeringer i cykelløb (top 5 var min ambition), og jeg nød slet ikke at træne på cyklen. Og samtidig var det ikke sjovt med alt den specialtræning, med max 2-3 TT-løb om året, med en relativ dyr cykel til det.

Løbsrapport findes her!

SØNDERBORG, 12 OMGANGE, 103 KILOMETER, 582 HØJDEMETER

Løbet blev kørt dagen efter at vi havde arrangeret U23 og Veteran DM i Haderslev by, hvor jeg stod som medarrangør. Det gav en laaaang dag fra kl. 5.30 om morgenen til 20.00 om aftenen, samt en masse kilometers gang. Dog følte jeg ikke at jeg var mærket ret meget dagen efter.
Ruten i Sønderborg er overraskende hård, og jeg har stadig til gode at “knække koden” på den. Jeg holdte heller ikke hele vejen rundt og de sidste 16 kilometer måtte jeg køre selv sammen med Laust Kruse fra FBL.

Løbsrapport findes her!

 

UCI-LØBENE FYEN RUNDT OG GP HORSENS

Jeg havde fået lov til at køre begge UCI-løb, som en del af Frederikshøj CC. Egentlig en stor ære at få lov til, men løbenede endte faktisk med, måske at blive den mest skuffende oplevelse over hele sæsonen for mit vedkommende! Jeg vidste naturligvis godt at det ville blive hårdt, men alligevel fik jeg slet ikke opfyldt  mine egne ambitioner. Fyen Rundt gik ret godt, der hvor det var “nemt”, men da først de rigtige bakker kom var jeg chanceløs, og blev sat så let som ingenting, og måtte se mig selv blive pillet ud af løbet.

Dagen efter var det i Horsens, og her holdt jeg ikke engang 20 kilometer, og dét var rigtig skuffende. Løbet var knap nok startet og jeg var allerede skippet af, som muligvis den første mand overhovedet. Havde jeg vist at jeg var SÅ ringe/at niveauet var SÅ højt, havde jeg takket nej tak til at køre løbene. Derfor kan jeg også trygt sige at hvis jeg bliver tilbudt en plads til et UCI-løb (hvilket nok er meget tvivlsomt nu ;) ) så takker jeg nej, og beder dem finde en yngre rytter, der gerne vil noget i sporten. Herfra var der sommerferie fra licensløb, og der ventede nu La Marmotte og  TV2 på Tour-løb.

Løbsrapport findes her!

 

LA MARMOTTE, ca. 170 km, og +5000 højdemeter!

Uden tvivl den bedste, men også hårdeste mentale oplevelse i år. På dagen var jeg egentlig godt kørende, men en defekt blot 2 km ned af Glandon (ca. 40 km inde løbet) var ved at koste mig løbet. Jeg punkterede og dækket rev sig af fælgen på forhjulet, og jeg fik den reddet mirakuløst da jeg kørte på metalkanten af fælgen med 60 km/t! Efter lidt ringen frem og tilbage til rejsearrangør Ruby Rejser, cyklede jeg 2 km op af Glandon på flad forhjul, imod trafikken, så turen op af igen foregik mest ude i rabatten for at undgå farlige kollisioner. På toppen kørte jeg så stille og roligt 3 km ned af Glandon igen, for at møde Rubys depot, hvor jeg lidt tilfældig faldt i snak med en anden dansker (tak igen Flemming Bach), måtte opgive at gennemføre pga. helbredsmæssige årsager. Og jeg fik løb til at låne hans forhjul, og så kunne jeg ellers komme afsted igen, med et tidstab på knap 2 timer… som dog ikke blev registreret, da jeg var nået ind i “sikkerhedszonen” på nedkørselen fra Glandon som ikke talte med i det samlede regnskab.

Desværre var jeg så håbløst bagud, at depotet på toppen på Glandon var ved at pakke ned, og jeg var så vild efter at komme videre at jeg ikke spurgte om jeg kunne få noget mad. Herfra og så de næste 50 kilometer til toppen af Galibier, var faktisk en evig kamp om at få mad nok, da jeg ret hurtigt løb tør for energi…! Og ved ikke at sørge for at få spist så bliver man straffet hårdt i et løb som La Marmotte!

På toppen af Galibier var der ca. 2 grader og en voldsom regn, og nedkørslen derfra var derfor meget ubehagelig, som jeg normalt egentlig elsker!

Herefter skulle Alpe d’Huez besejres og det gik egentlig ganske okay, og kom i mål i tiden 7t 50m, hvilket var ca. 40 minutter fra mit oprindelige mål, men taget dagens uventede udfordringer i mente, så var det ganske tilfredsstillende.

Løbsrapport findes her!
Valle’s løbsrapport findes her!

 

AMAGER, 9. OMGANGE, 133,2 KILOMETER, 405 HØJDEMETER:

Amager

Efter en lang sommerpause, med en masse TV2 på Tour-løb hvor jeg 2 gange blev slået af først en U17 og en U19-rytter var vinderinstinktet ikke helt oppe i gear, men formen var god! Jeg havde taget turen til Sjælland for at køre løb på pivflade Amager, der måske har præsteret den fladeste rute jeg har kørt på nogensinde.

Jeg havde en taktisk plan klar, og holdt mig til de ryttere jeg vidste kunne gøre en forskel. Alligevel blev jeg fanget pga. dårlig placering da Thomas Gjødsbøl, Herning CK, og Nils Eigil Bradtberg, ABC, var kørt væk på jagt efter 2 andre udbrydere.

Og her kommer den aktion i år, som jeg måske er mest stolt over. En af de bedste kraftpræstationer jeg nogensinde har lavet, tænker jeg. Med et hug kørte jeg solo væk fra feltet, og i en intens jagt på 3 kilometer fik jeg lukket op til dem, og gik faktisk med det samme ind i samarbejdet. Det hug kostede mig måske i sidste ende, men det var det der skulle til for ellers var muligheden for at køre om sejren væk. Kort tid efter fik vi lukket til Nicolaj Schou Andersen, Odense, og Anton Elfarsson, Amager.

Herfra var det ellers over stok og sten, dog med lidt komplikationer da U19-feltet fangede os, men det blev løst ved at vi endte med at køre endnu hårdere, hvilket kostede så meget for Nicolaj Schou Andersen, at han måtte opgive at sætte med.

Den største fejl i løbet kom egentlig da Bradtberg et par gange insistererede på at vi skulle gøre løbet endnu hårdere, fordi Gjødsbøl var ved at være godt mør. Jeg ville ikke gøre det hårdere, da jeg var overbevist om at jeg godt kunne slå Gjødsbøl i en spurt, og ved at køre mig selv mere mør ville jeg blive mere sårbar over for angreb fra Bradtberg, som ikke ville hjem i en spurt. Jeg kendte ikke Alfarsons forcer.
Da vi kom hjem i spurten havde Gjødsbøl dog alligevel krudt nok tilbage til at vinde en ret klar spurt foran mig, Bradtberg og Alfarson. Jeg var ikke tilfreds, og er det i dag stadig ikke. Jeg mener at jeg 9/10 gange ville vinde sådan en spurt, men der var bare ikke saft nok i stængerne til sidst, og man kan ikke tage noget fra Gjødsbøls sejr, men jeg skulle nok have fulgt Bradtbergs råd… bagklog som man er!

FOTO: Tommy Eriksen

Løbsrapport findes her!

ROSKILDE, 6. OMGANGE, 129,6 KILOMETER,870 HØJDEMETER:

Roskilde

Roskilde var nok det løb, hvor tudefjæsfaktoren og den mentale sårbarhed kom allerbedst til udtryk. Vi havde sammenkørsel med A-klassen, hvilket skulle vise sig at blive en ret nedern oplevelse. Der var ingen respekt for os B-ryttere, hvilket måske er naturligt nok, da vi stort set alle var under niveau, og derfor kører B og ikke A.

Der blev råbt en del efter os, og jeg tog det alt, alt for nært, i stedet for bare at harden the fuck up, og så gad jeg ikke køre cykelløb. Kæmpe idiot, som jeg var, så stod jeg af, kun for at opdage at feltet kun indeholdt 4 andre B-ryttere, mens Silas Toftemark, Silkeborg var kommet afsted med en større håndfuld A-ryttere. Og jeg havde knap nok været presset ret meget.

Løbsrapport findes her!

 

ESBJERG, 5. OMGANGE, 116,5 KM, 475 HØJDEMETER:
Screenshot 2016-08-31 21.42.54

Sammen med både Tønder og Bov var Esbjerg et af sæsonens helt store mål, og bortset fra en dum fejl, hvor jeg troede jeg var punkteret og stod af cyklen, kun for at skulle køre udbruddet ind igen selv, så ramte jeg mere eller mindre løbet til perfektion. Ellers i hvert fald lige indtil finalen, hvor jeg glemte alt om at være kynisk. Min taktik var at jeg med 3 kilometer igen ville holde op med at arbejde, og ellers dække angreb og så tage spurten, da jeg følte rigtig stort overskud!

Desværre var jeg ikke kølig nok, og begyndte at tage føringer igen. I stedet slog Nikolaj Friis, Esbjerg, til med ca. 1 kilometer til mål, mens jeg var lukket inde, og han fik “lov” til at køre væk. Måske havde jeg også grebet det for arrogant an, for jeg kunne ikke acceptere at skulle køre efter 2. pladsen så jeg endte med at trække de andre indtil spurten, hvor vi kom ret tæt på Nikolaj, men uden selv at have kræfter til at sprinte, og man kan ikke tage noget fra Nikolaj – det var en flot sejr. MEN! Jeg mener stadig at jeg kun kan takke mig selv for at det ikke blev til mere. Der var ingen i den gruppe, som jeg ikke mener at jeg kunne have slået i en spurt, og havde jeg bare ladet være med at køre med rundt med 3 kilometer igen, havde jeg kunne dække Nikolajs angreb af.

Løbsrapport findes her!

 

HOBRO, 4. OMGANGE, 106 KILOMETER, 744 HØJDEMTER:

Screenshot 2016-09-06 23.17.56

Årets allerbedste løb! Ganske enkelt! Selvom jeg “kun” blev 10’er, så var løbet der hvor fik mest ud af det. Ruten er ikke bygget til mig, og jeg fik grebet løbet helt rigtigt an. Jeg fik kørt væk før løbets slemme bakke, og jeg kørte væk solo fra feltet efter 1. omgang, hvorefter der kom en større gruppe op. Herefter slap jeg væk fra udbruddet sammen med 2 andre, hvor der bagved os blev sammensmeltning med en gruppe bagfra, hvorefter det igen eksploderede og så blev vi kørt ind igen. Her gik det ellers godt indtil 3. omgang, hvor jeg slap væk sammen med Klaus Vesterlund fra Frederikshøj, og vi lå ellers ude foran i 20 minutter sammen, og jeg troede faktisk på at vi kunne holde hjem.

Vi blev dog fanget, og da vi ramte løbets bakke, slap jeg ikke væk, og blev derefter sat. Jeg formåede at køre mig tilbage til en gruppe foran mig, hvor der dog var sluppet andre væk længere foran, kun for at blive sat igen, og så kunne jeg ellers trille alene til mål. Brugt, men rigtig godt tilfreds.

Løbsrapport findes her!

 

RANDERS, 6. OMGANGE, 103,2 KILOMETER, 810 HØJDEMETER:

screenshot-2016-09-17-20-05-45

Med formen i orden var jeg faktisk ret fortrøstningsfuld omkring mine muligheder i Randers. Efter 4 kilometer drønede jeg så i et hul og lavede en dobbeltpunktering. Fedt at køre helt til Randers blot for det!

Det gav ingen løbsrapport, men anledning til denne artikel her!

 

TØNDER, 4. OMGANGE, 110,4 KILOMETER, 236 HØJDEMETER:

screenshot-2016-09-21-22-13-06

Sæsonens helt store mål. Og samtidig var formen helt præcist hvor den skulle være. Dog blev en blanding af uheld og ekstrem kådhed ødelæggende for mig. Efter ret nemt at have overlevet de forskellige udskilninger – for løbet blev kørt så hårdt, at folk faldt fra ud af bagenden – var vi kun 15-17 mand tilbage, og her sad jeg og sov da der kørte en mindre gruppe væk. Og ude på diget besluttede jeg mig så for at prøve at lukke solo, men fik en gut fra Holte med, som dog ikke havde helt kræfter nok til at hjælpe, og da vi så kom op til udbruddet, efter en jagt hvor jeg kom til at køre over niveau, sprang udbruddet i atomer, og jeg ligeså, og kom mig aldrig, og faldt af. Jeg var så skuffet, da jeg havde kørt med enormt overskud hele dagen, lige indtil jeg ville spille supermand, og kørte mig selv i sænk.

Selvfølgelig ville det være top arrogant at sige, at jeg ville have vundet, hvis det ikke var sket, men jeg fratog mig selv muligheden ved at køre med om sejren, ved at spille smart. Skuffet, men rimelig fattet gjorde mig så klar til Bov, hvor jeg ville jage sejren, som jeg også fik i 2015.

Løbsrapport findes her!

BOV, 5. OMGANGE, 138,1 KILOMETER, 600 HØJDEMETER:

screenshot-2016-09-21-22-13-06

Allerede efter blot 5-10 kilometer var jeg i krise. Og jeg forstod simpelthen ikke hvorfor. Det meste af løbet – af det jeg fik kørt – hang jeg i den sidste 1/3-del af feltet og kunne intet! Og ud fra de watt-tal jeg lavede, så gav det ingen mening for jeg lå ret langt nede, og burde have det supernemt. Jeg holdt kun 40 kilometer, før jeg måtte slippe, og jeg var snotforvirret!

De næste par dage viste det sig dog hvorfor, da jeg lå syg med feber og en stor omgang hovedpine! Jeg må have været syg, desværre.

 

KONKLUSION PÅ SÆSON 2016:

Der var et par gode resultater og mange gode momenter, men trælse defekter, styrt og dårlig moral gjorde sæsonen til en lidt underlig oplevelse, og jeg er nok mere skuffet end tilfreds. Havde jeg nappet sejren på Amager eller Esbjerg havde det nok reddet sæsonen fuldstændig, men sådan blev det ikke.

Jeg er dog heldigvis typen der træner bedst på indebrændthed og bitterhed, og den har jeg heldigvis nemt ved finde frem. Jeg kommer stærkt tilbage i 2017, men det kommer der nok mere om senere.