I’m back! – Eller måske nogenlunde da! Efter en længere løbspause er jeg nu tilbage, og motiveret og klar til at køre cykelløb igen. Foråret har været mere eller mindre til skraldespanden, uheldene er ikke væk, men nu krydser jeg fingre for, at det snart går den rette vej.

AF JEPPE TOLBØLL

 

FREDERIKSHØJ, 10. OMGANGE, 123 KILOMETER, 780 HØJDEMETER

Det trælse forår!

Jeg har før haft dårlige perioder i mine sæsoner, men jeg kan ikke huske en sæson, hvor uheld har drillet mig så meget, og ødelagt så meget af glæden for mig.

Det hele startede i Rødekro, hvor en kommisær nok sov lidt for meget, da jeg punkterede, og derved glemte at give neutral service besked om at jeg skulle bruge et hjul. Dernæst kørte jeg af vejen i Give, og var ude i et par uger med skade, før jeg kom tilbage til GP Herning, hvor formen dog var et kæmpe spørgsmålstegn. Der punkterer jeg så, på et latterlig tidspunkt, med under 1 km til grusvejspavé nummer 2, og får derefter et hjul, men ingen hjælp fra bilerne med at komme tilbage. Efter 20 minutters all out jagt for bare at fange kortegen igen, sprang jeg i luften og blev sat i stort set samme moment hvor jeg fik kontakt til feltet.

Det rev hele moralen i stykker, og jeg måtte se endnu en løbsweekend slutte med under 1,5 timers cykelløb, og april blev en regulær katastrofe mht. træning, på grund af punktering, styrt, og skader. Og det kunne mærkes når jeg trænede. Overskuddet var pludselig væk på alle ture over 3 timer. Jeg følte mig virkelig ringe kørende. Samtidig var der fra GP Herning, d. 27. april og frem til 25. maj i Vejle, kun Skive-løbet for en A-rytter uden team, da der var en del UCI-løb på programmet. Og jeg var ikke villig til at tage til Sjælland med en form, der var lidt shaky. 

Og da vi så kom til Skive-løbet d. 11. april, vågnede jeg om morgenen, og var helt smadret. Forklaringen var, at jeg de seneste 7 dage, havde kørt med 4 x 24 timers vagter, så kroppen var kørt i bund.

Siden der, har jeg dog fået trænet pænt, og på den sidste måned er det blevet til knap 70 timer på cyklen, hvilket er meget for mig. Det har dog givet pote, da jeg har fundet formen og rytmen igen. Nu skal der bare nogle flere løbskilometer på kontoen. I år har jeg blot kørt 110 km licenskilometer. Ikke noget at råbe hurra for.

Frederikshøj? Det var sgu da der jeg vandt!

Sidste år i B tog jeg sejren i Frederikshøj. Det var dog i en lidt anden type løb. Godt nok havde B og A samkørsel, men vi kørte vist kun 65 kilometers kriterium, og ruten i år er også en anden.

Kigger man på højdeprofilen, så ser ruten ud til at være det jeg ville kalde semi-kuperet. Ingen vanvittige stejle ramper, men alligevel nogle gode 4-5 % stigninger, der dog ikke ser så lange ud – det håber jeg i hvert fald på!

Lige pt. er der ikke så mange tilmeldt. Kun 16 A-ryttere er meldt til (foruden mig), hvilket ikke just er imponerende. Jeg ved dog, at den del af konti-holdene skal køre Fleche Du Sud. Og resten kører gadeløb lørdag i Lyngby og bliver nok på Sjælland til søndagens løb. Måske er det grunden?

Men som det ser ud nu så stiller Team OK-Kvickly Odder til start med hele 7 mand, mens Herning stiller til start med 4 ryttere. Så de betyder nok, at de kommer til at må tage ansvaret. De er naturligvis favoritter, med specielt Andreas Aidel og Mads Østergaard, hhv. Odder og Herning, som pt. er superstærkt kørende.

 

Forventninger?

Jeg har ikke de store forventninger. Jeg skal bare have lidt løb i benene. I torsdags kørte jeg motionsløbet DKs Højeste, og var som foråret forlanger, igen uheldig, at jeg knækkede min saddelpind der hvor saddelklappen sidder. Jeg brugte hele fredagen på at finde en FRI Bikeshop i “nærområdet” (læs: alt syd for Aarhus), og et par enkelte andre butikker som forhandlede Scott.

Ingen – INGEN! – kunne hjælpe mig med at skaffe en saddelpind. Det værste var dog, at stort set ingen tilbød mig, at hjælpe med at få en bestilt hjem. Jeg sendte 20 emails ud samlet, da jeg ikke magtede 20 opkald, og fik stort set et standard svar tilbage fra alle der lød således: “Hej, det kan vi desværre ikke hjælpe dig med”. Intet andet.

Hvis de danske butikker ikke lyst til at hjælpe, eller i det mindste tilbyde at bestille en hjem, så forstår jeg godt at de efterhånden dør ud, og taber til internethandlen. De eneste som egentlig var villig til at gå den ekstra mil var Rask Cykler, som kunne fremskaffe en pind fra en Foil 2015, som desværre ikke passede.

Jason Greve, en god kammerat, havde lånt mig samme pind, så derfor vidste jeg at den ikke passede.

Så nu har jeg bestilt en saddelpind fra England (den var billigere end i DK, men havde gladeligt betalt fuld pris i en dansk butik), men den når naturligvis ikke hjem før i morgen. Derfor bliver løbet på min gamle Cervelo. Ikke optimalt, men bedre end at igen at skulle misse et løb.