Lige siden jeg kørte La Marmotte for første gang i 2016, har løbet hængt bagerst i min bevidsthed og faktisk naget mig en smule. Jeg kørte løbet på en godkendt 7:49:08t, men med en skrækkelig defekt, der dog ikke kostede tid direkte, men ødelagde hele min plan. Så selvom jeg tænkte, at jeg aldrig ville herned igen, da jeg passerede målstregen, så vidste jeg alligevel, at jeg da skulle have revanche!
2016’s strabaser kan læses HER!

AF JEPPE TOLBØLL 

MANDAG:
Min gode ven Carsten Hjort og jeg kørte direkte fra DM på Lolland/Falster og mod Le Bourg d’Oisans. Turen herned gik faktisk forholdvis smertefrit, så vi ankom mandag formiddag ved 10-tiden. Kort tid efter kom de 2 andre vi skulle bo med, John og Per. Rimelig hurtigt fik vi klædt om, og kørte en flot tur over Col du Sarenne og op over Alpe d’Huez. En god lille tur på 61 km og 1750 højdemeter

TIRSDAG:
Tirsdag var klar vores “kongeetape” på mange fronter. Det blev den længste tur på ugen med 87 km og 2500 højdemeter, hvor vi kørte op over Col du Glandon. Bare lige for at se turen en gang til, og jeg kunne godt mærke at frygten fra 2016, hvor jeg fik defekt på nedkørslen og smadrede mit forhjul.

13533118_10153947390084006_1992733091001575028_n

2016-defekten

Dog bliver turen nok husket for noget helt andet. Carsten og jeg ville lige rulle en tur over Villard-Reymond, men et eller andet sted ramte vi noget grusvej, og blev i tvivl om vejen. Så derfor besluttede vi os, for at køre væk fra den rute som lå på Garmin’en og herfra gik det helt galt! :D

Vi endte på en vandresti/downhill sti, og dumme som vi var (er?) valgte vi at fortsætte, så det endte vel med at tage en time, plus det løse, ved at trække cyklen og gå i cykelsko. Det var så dumt! Vi kom dog ned i sikkerhed! :D Af positive ting, så kørte jeg 1 sekund langsommere fra Bourg til toppen af Glandon, end jeg gjorde i 2016, men i år var det både med 2 pauser, hvor vi samlede op kort for Glandon tog fat, og jeg lige havde en tissepause med.

 

ONSDAG:
God øm i kroppen oven på vores Glandon-tur/graveltur/hikingtur, valgte vi at tage en rolig tur ud mod Glandon igen, hvor vi dog stoppede inden stigningen tog fat, og herfra trillede vi hjem igen!

TORSDAG:
Måske den vigtigste dag hernede, i forhold til “form-tjek.” Jeg skulle se hvad jeg kunne køre Alpe d’Huez på. Min tidligere PR sagde 1:10:06t, med 100 kg ca. Derfor var planen at køre under 1 time i år, da 8 kg mindre måtte rykke lidt. Og faktisk cuttede jeg så meget af, at min nye PR nu hedder 54:44m i stedet. En ganske pæn forbedring, og selvom jeg nok ikke skal forvente at sætte hurtigere tid på race-day, så er jeg stadigvæk pænt optimistisk omkring mine tider på opkørslerne.

Herefter trillede vi ned, og her startede problemerne! Jeg punkterede ved sving 9 på vej ned af Alpen! Heldigvis i rigtig lav fart, så der skete intet. Men da jeg så pillede dækket af, så jeg at fælgbåndet ikke havde det så godt. Så derfor skiftede jeg slange, og vi trillede videre ned. Jeg kørte dog i pinligt langsomt tempo. Normalt er jeg ikke bange for at køre ned af, men jeg havde en frygt for at fælgbåndet nagede i slangen. Og godt, at jeg sneglede. For 4 sving senere punkterede jeg igen. Igen i lav fart, men da jeg var den sidste af os 4, på vej ned fra Alpen, så var de andre jo meget langt foran. Jeg fik dog skrevet til Carsten at jeg nu var strandet, og det endte med at han kørte hjem og hentede bilen, og jeg fik den sidste den af nedkørslen i bilen.

Da jeg kom hjem pillede jeg begge fælgbånd ud, der var godt krumpet. Det var noget mærkelig stof-fælgbånd, som jeg aldrig har set før. Jeg pillede dem ud, og smed fælgbåndet fra min Black Inc i. Godt at jeg havde taget dem med efter DM!

FREDAG:
Vi tog i dag dem modsatte tur over Villard Notre Dame og Villard Reymond. Dog var vi ikke blevet gjort opmærksom på de MEGET mørke tunneler der kom. Så vi måtte give lommelygten fra iPhonen frem, for vi stod pludselig i bælgravende mørke og kunne intet se!

Turen gav igen noget gruskørsel, men heldigvis så vi andre på deres dyre racere der både kørte samme vej, og imod os, så vi vurderede at det var helt korrekt.

LØRDAG:
Igen en kort tur, som var 99 % kopi af onsdagsturen. Og nu skulle der bare forberedes til søndag!

Forventning?

Jeg er blevet godt optimistisk omkring min egen tid. Faktisk så meget, at jeg tænker at slår min tidligere rekord rimelig klart, så længe jeg kan undgå defekter. 7 timer ville være fantastisk. Vi har tilkøbt depot hos Ruby Cycling, så derfor bliver der ingen kø for at få mad og vand ved de officielle depoter.

Kan du komme med et kvalificeret gæt på min officelle tid? Husk at det 174 km og ca. 5000 højdemeter men med tidsneutraliseret nedkørsel fra Glandon

Jeg udlodder denne La Marmotte-taske med indhold (som er en overraskelse) til den, som kommer tættest på min tid, og der skal gættes i timer, minutter og sekunder. Ved sammenfald trækkes der lod :) DEADLINE ER SØNDAG D. 7, KL. 10.