AF DANIEL VESTERGAARD ANDERSEN & SØREN KUIPERS

Kristi Himmelfartsdag, d. 25. maj. drager mange cykelmotionister og licensere til Skanderborg for at pine og plage sig selv op og ned af de mange bakker i Skanderborg og omegn. Danmarks Højeste er absolut et godt cykelløb, men hos AoC er vi nogle stykker der må indse, at vi nok aldrig bliver sådan rigtige klatrere. Derfor har vi på AoC valgt at sende den ’Lette Garde’ anført af Jeppe Tolbøll til Skanderborg, sammen med Søren Kuipers, men andre har kigget mod syd for at finde et alternativ til os andre rolleurs.

Den ‘Lette Garde’, som vel tilsammen vejer mere end 180 kg, kan ikke just kaldes klatrere. Men bange for en udfordring; det har de aldrig været. De suppleres desuden af en tidligere Guest Star – Jens Olesen (født 1946) – som kørte fra én af teamets øvrige ryttere, da En Forårsdag på Thy blev kørt tidligere i april måned. Jens og Jeppe stiller begge op på 140km-ruten. Jeppe med top 10-ambitioner. Jens med ambitioner om et solidt ridt, i den smukke midtjyske natur. Søren, derimod, har meldt sig til 185km. Det bliver spændende at køre 80km længere end årets hidtil længste tur. VI glæder os. Danmarks Højeste plejer at være et super løb med godt vejr!

Ca. midt mellem Vejen og Ribe ligger Åtte Bjerge og der arrangerer man løbet ’Rundt om Åtte Bjerge’. Hele ideen om at køre rundt om bjergene er jo i sig selv meget tiltalende og så er det jo også fedt at køre nogle andre løb en gang imellem. Ingen i AoC’s rytterstab er bekendt med løbet, men en rekognoscering på google tyder på små ’belgierveje’ i smukke omgivelser. Vi ser frem til at køre rundt om bjergene i stedet for over dem :)

Løbet har plads til 100 deltagere og er åbent for alle der ikke har licens i A, B eller Junior. Der køres 99 km fordelt på 6 omgange på en rundstrækning.

Rundt om Åtte Bjergehttps://motionscykellob.dk/motionslob/rundt_om_aatte_bjerge

Danmarks Højeste Motionsløbhttp://www.dkhojeste.dk

Her de 4 (5) ryttere fra AoC’s trup til en Forårsdag i Gudenådalen i 2017-uniformen – hold øje med den! :)

 

About The Author

Skribent - Licens

Jeppe Tolbøll, AoCs – Licensredaktør.
Jeppe Tolbøll er AltomCykling.dks – “licens mand”, han skriver hudløst ærligt om sine oplevelser i dansk licens. Han har en stabil fanskare, læs et par artikler og find ud af hvorfor.

Related Posts