Efter vores super vellykkede arrangement på Fyn med Aske Søby, har vi nu næste danske tur på plads med den jyske udfordrer af Red Bull Trans Siberia Extreme, Peter Sandholt. Vi smider lidt ekstra kilometer oveni hatten, til gengæld kører vi ikke helt så friskt til, som vi gjorde på Fyn. 

Tekst og Foto: Uggi Kaldan

Projektet her startede egentlig bare med at vi gerne ville ud og trille en kortere tur med Michael Knudsen, han var den første vi hørte om der skulle over og køre TSE til sommer. Så fandt vi ud af at også Peter Sandholt og Aske Søby skulle køre tværs over Rusland, og så skulle vi da også lige have en snak med dem på rammen…

Da de allesammen er ultracyklister, så greb idéen pludselig lidt om sig, og det udviklede sig til at det skulle være en lang tur, noget der lugtede lidt af ultra… i vores artikel om emnet ultracykling fra lidt tidligere på året, så er der dog ikke helt enighed om hvad der skal til, for at noget kan kaldes en “ultra” distance.

I USA, hvor der hurtigt går inflation i den slags, er der konsensus om at 100 miles (160 kilometer red.) er lidt ultra, men ærlig talt så er der jo ikke mange, der bare er lidt bidt af cykling, der ikke kan kæmpe sig igennem 160km, i hvert fald i fladt dansk terræn.  

Hvis redaktøren kan, så er det nok ikke ret ultra…

Aske Søby (den flab) argumenterede for at enhver cykeltur hvor jeg kunne følge med, ikke var ultra… ud fra den betragtning så var turen på Fyn lige på grænsen, jeg røg jo af de sidste 15 kilometer, men jeg tror dog stadig jeg kom i mål indenfor tidsgrænsen, så næsten ultra. 

Nu smider vi lidt flere kilometer på og se hvad der sker. Denne gang i Jylland med Peter og det bliver tirsdag d.28. Marts. Der er nogen der har efterspurgt at det bliver i en weekend, det havde selvfølgelig også været det mest optimale, men desværre er både redaktøren her på bloggen og deltagerne i TSE meget bookede i weekenderne, så derfor er almindelige ugedage den mulighed vi har for at gennemføre projektet her. 

Horsens – Blåvandshuk retur – 297km

Rundt om Fyn var en ret klassisk udfordring, så vi har prøvet at finde noget klassisk i Jylland også. Det blev til en tur fra Horsens og ud til danmarks yderste vestlige punkt og hjem igen. Det bliver helt sikkert en flot tur, og der er rimelig god sandsynlighed for at der er medvind på hjemvejen :) 

Det bliver også en LANG tur, på næsten 297km. Er det for langt, og har man alligevel lyst til at køre med, så kan man vælge at stå på i Skibet, så skærer man ca.65km af turen og ender på ca.220km. Vi kommer forbi checkpoint i Skibet både på vej ud og på vej hjem, så det er oplagt.

Du kan se ruten og downloade den her: STRAVA 

TIDSPLAN:

CHECKPOINTS CROSSING JUTLAND 2017

0KM – HORSENS ARENA – 06:00

27KM – SKIBET, SKIBET SKOLE – 7:15 (Start her hvis du vil køre ca.240km)

75KM – GRINDSTED, SHELL – 8:50 

117KM – VARDE, Q8 (PITSTOP) – 10:25

147KM – BLÅVANDSHUG – 11:45

180KM – VARDE, CIRCLE K- 13:00

244KM – EGTVED, CIRCLE K (PITSTOP) – 15:20

270KM – SKIBET, SKIBET SKOLE – 16:10

297KM – HORSENS ARENA 17:40

* På AltomCyklings Instagram opdaterer status ved hvert checkpoint, så man kan se hvor vi er på ruten. 

** Vi regner med at følge ruten så vidt muligt, men det er ikke 100% vi følger den slavisk.

Tak til GU Energy og Red Bull

GU Energy der også sponsorerer AoCs cykelløb i år, bl.a. Ronde van Borum, har været så venlige at sende os en god stor pakke energi til de her eventyr på cyklen! Hvis du dukker op på tirsdag og cykler med, så er der gels til baglommen :) 

Kører du med fra Horsens så er der Red bull både til start og i mål, proteinbarer og andet godt. 

Vi kører også på Sjælland

Vi arbejder stadig på at finde en dato hvor vi kører på Sjælland, forhåbentlig kommer det på plads den uge her, men det er ikke helt let at få til at gå op! 

VI SES PÅ TIRSDAG!