Peter Sagan Classic – eller det hedder løbet i hvert fald næsten… 

Under navnet “Peter Sagan præsenterer:  (dansk bynavn) Classic” er det lykkedes en stærk gruppe af danske cykelløbs-entusiaster og løbsarrangører at få verdensstjernen, den dobbelte verdensmester i landevejsløb og 5-dobbelte grønne tourtrøje, Peter Sagen, til Danmark til sommer, hvor han lørdag d. 29 juli vil køre som vært for motionscykelløbet “XXX Classic” (navnet på løbet er ikke på plads, da værtsbyen endnu ikke er fundet) – det er kæmpe stort! 

Et umage hold – med erfaring indenfor cykelløb både i den seriøse og den kuriøse ende! 

Bag dette kæmpe internationale scoop står den tidligere professionelle cykelrytter Jens Veggerby, der årligt afholder det populære cykelløb Sjælsø Rundt, løbsarrangør/ speaker Anders Rørbæk, samt firkløveret bag det populære kendiscykelløb Tour de Tisvilde, natklubejerne Simon Frank og Simon Lennet samt Kim Thurmann og den kendte komiker Casper Christensen.

Jens Veggerby, der tidligere afholdte det neget populære løb Ritter Classic, hvor det bl.a. lykkedes ham at få bl.a. Cipollini, Indurain, Pantani, Virenque og Didi Thurau til landet, forklarer her hvordan han fik overtalt verdens pt aller største cykelstjerne, Peter Sagan:

Jeg har mødt Peter Sagan et par gange gennem min gode gamle ven, den tidligere Olympiske guldvinder, Giovanni Lombardi. Peter er en fantastisk gut og en åbenlyst en outstanding cykelrytter. Tanken med at invitere Peter til Danmark har derfor længe spøgt i mit baghoved, og nu med genindførelsen af Classic konceptet var der en oplagt mulighed. Jeg laver motionscykelløb og vil rigtig gerne lave nogle spektakulære af slagsen, således at de danske motionister kan få store oplevelser. Det at vi har fået Peter Sagan til at takke ja til at komme er enormt stort og en kombination af, at vi kender hinanden lidt, og at vi laver et setup som ikke forstyrrer hans professionelle program og forberedelser.

Det er målsætningen at lave et årligt tilbagevendende Classic løb, hvor én eller flere fra den absolutte verdenselite gæster Danmark og kører mod og med de bedste danske cykelmotionister.

Hvor er løbet:

Ruten er endnu ikke fastlagt men konceptet bliver at der køres med politieskorte hele vejen. Der arbejdes på en rute på omkring 100 km, hvoraf de ca. 70 km køres i en samlet gruppe. De sidste 30 km kører de der kan og dyster direkte mod Peter Sagan. Hvorfra løbet skal starte og slutte, hvor efterfesten skal løbe af stablen er endnu ikke besluttet. Der skal bruges en by der er klar på at bakke op. Et lokalmiljø der ligeledes er klar på at bakke op og en by hvor der er plads til tribune, opløb og en flot rundstrækning til løbets afsluttende runder.

Tour de Tisvilde inviterer Sagan til Danmark

Casper Christensen om løbet:
For sådan nogle glade cykelentusiaster som os bliver det her simpelthen ikke større. Vi fik blod på tanden og et kæmpe rush af at lave Tour de Tisvilde og blev hurtige enige om, at vi gerne ville lave noget endnu større og endnu mere professionelt. Så at kunne samarbejde med Jens Veggerby og Anders Rørbæk om det her kunne ikke være mere perfekt. Vi lever i underholdningsbranchen og det her bliver underholdende for både deltagere og tilskuere og jeg vil personligt stå for at lave en forplejningszone, som ingen har set mage nogensinde!

Simon & Simon om løbet:
XXX Classic er et opgør mod grå, ensformige og trivielle motionsløb som præger det ellers smukke landskab vi cyklister har at boltre os på.
En spektakulær hyldest til sporten som en institution og især til de dejlige mennesker der dyrker den.
-Ikke så meget pis, bare god stemning og årets fedeste løbsoplevelse

Hvem er Peter Sagan:
Han behøver vel egentlig ikke rigtigt introduktion, cyklingens superstjerne. Peter Sagan har de seneste 5 år vundet den grønne pointtrøje i Tour de France, han vandt VM i 2015 og 2016, han har vundet 7 Tour de France etaper, 15 etaper i Tour of California, 13 i Tour de Suisse og 4 i Vueltaen. I 2010 fik han et kæmpe gennembrud på den internationale cykelscene, da han vandt to etaper og pointkonkurrencen i Paris-Nice, en etape i Romandiet Rundt og en etape i Californien Rundt.

Siden da er det blevet til mange sejre i varieret terræn. Allerede i en alder af 23 år vandt Sagan blandt andet fire etapesejre i Tour de France, hvor han også har vundet den grønne pointtrøje i 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016. Derudover er han en lovende klassikerrytter – både i brostensklassikerne såvel som Ardennerne. Peter Sagan besidder en hurtig spurt, et stærkt antrit på kortere stigninger og en habil enkeltstart.

Bonusinfo:
5 dage efter Tour de France slutter, starter XXX Classic.

Peter Sagan kommer til Danmark - Veggerby Classic

Peter Sagan kommer til Danmark i 2017 – kæmpe stort!