Søren, stifteren og ejeren af det danske cykelmærke Pronghorn sad og kedede sig i sommerferien, og i et øjebliks ungdommelig kådhed fik han bestilt en håndfuld top-komponenter hjem, så han kunne bygge en top-lirens Cross Gravel cykel. Pronghorn CX + Gravel kalder Pronghorn modellen, men den fåes ikke umiddelbart i den her udgave på nettet. Eller det vil sige, det gør den faktisk lige om lidt! 

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan

Hvad nu hvis vi liiiiige…. 

Jeg mener Apple var nogle af de første til at have sådan en online konfigurator, hvor man kunne gå amok og kreere en computer med de mest fantastiske dele, penge kunne købe på det tidspunkt. Prisen kunne blive helt ustyrlig høj. Jeg kan huske jeg sad med vennerne og grinede over at vi aldrig ville få råd til en computer til 200.000 kroner, eller hvad en computer med 2GB ram nu kostede, der tilbage i 1998. 

Du også konfigurere din Pronghorn præcis som du ønsker det, du skal bare spørge. “Sky is the limit”, som man siger. Men der er alligevel ikke så mange der ender at bestille en cykel med de dyreste komponenter på alle poster. Men hvad nu hvis én gjorde? Hvad nu hvis man fandt de fedeste dele og monterede dem på f.eks. en CX / Gravel ramme, bare fordi man kunne? Jeg tror det er sådan Søren har tænkt. Jeg elsker den tankegang. Selvfølgelig særligt fordi jeg har fået lov til at låne resultatet, men selv hvis jeg ikke havde så synes jeg altså det er fedt. Det er jo drengedrømmen.  

I øvrigt har jeg også fået lov at låne et par 27,5 fælge, i carbon naturligvis, som jeg OGSÅ vil prøve smide på. De bliver monteret med et par Pari Moto dæk fra Panaracer! Forrige år prøvede jeg 3Ts Exploro der kommer med 27,5 som standard, i øvrigt også en ret dyr cykel, apropos. 27,5 er ikke noget jeg har set så meget herhjemme blandt “gravel nørderne”, men jeg testede faktisk Dirty Jutland ruten for første gang, på netop Exploroen med 27,5. Jeg var virkelig imponeret over egenskaberne på en lang grusrute, så siden da jeg haft lyst til at prøve det igen. Det kommer jeg til nu!

Whats in the box?

Rammen er det lidt svært at udtale sig om, når man ikke har cyklet på den endnu, men en hurtig tanke er at overrøret i hvert fald ikke ser ultra kort ud, så på den facon ligner det en cykel, der umiddelbart vil klare sig godt på f.eks. en lang grustur, omvendt vil den måske vil komme lidt til kort hos den mest krævende og dedikerede CX rytter. I hvert fald ikke den mest aggressive geometri man kan forestille sig. Det behøver på ingen måde være dårligt. 

Udover rammen, er de fleste klassiske dele lavet af carbon. Carbon, carbon, carbon. Saddelpinden er carbon, hjulene er carbon, frempinden er carbon, styret er carbon…. thats a whole lot of carbon! Hvilket selvfølgelig er medvirkende til at gøre cyklen let. Vi har ikke vejet den endnu, men som den ses på billedet vejer den i hvert fald ikke meget over 7kg er vores bud. 

XTR Di2 RD elektronisk bagskifter

De fleste af os kender lyden af Dura Ace / Ultegra Di2 når det skifter, det ses efterhånden på rigtig mange cykler. De elektroniske gear er også godt på vej til at indtage CX, Gravel, og MTB sporten, men den her XTR Di2 RD bliver nok alligevel ikke allemandseje lige med det første. Ikke fordi den er dårlig, men fordi bagskiftere har det med at gå i stykker, når de bliver brugt andre steder end på landevejen og den her koster altså omkring 4000 kroner at skifte ud.

Til den pris får man til gengæld også en bagskifter der lyder YDERST kontant når den skifter. At dømme ud fra lyden, skal der mere end almindeligt meget mudder, grene, græs og / eller sten til at forhindre den her “bad boy” i at skifte. Men man får også lov til at betale. 

I øvrigt er cyklen også monteret med KMCs fine “coatede kæde” der skulle kunne holde til helt utroligt meget misbrug, uden at ruste… hvor meget der er marketing og hvor meget der rent faktisk er “rigtigt” i den sammenhæng skal vi naturligvis også lige se på, men uanset hvad, så ser kæden da i hvert fald lirens ud! Endda selvom det er lykkedes mig at tage et helt utroligt uskarpt billede af vidunderet… beklager. 

Dura Ace skiftegreb

Shimanos hydrauliske skiftegreb til landevejen har ALTID kørt fortrinligt, men i en del år nægtede de at give dem navnet “Dura Ace”. Japanerne var tilfredse med funktionen, men ikke størrelsen på grebet. Den er barberet ned nu, og det er faktisk ret imponerende så lidt grebet fylder, trods hydraulikken. Funktionen virker umiddelbart som den gode gamle og klippestabile, der særligt imponerer med “moduleringen”. Ingen ved siden af Shimano på den front. 

Og så lige en wattmåler… naturligvis

Ingen liret cykel uden wattmåler. Pronghorn CX / Gravel, “top af poppen udgaven” er naturligvis også monteret med en sådan. Det er en INPOWER fra spanske Rotor, som jeg selv har kørt med nogle sæsoner og været yderst tilfreds med. Flankeret af et par Ceramic Speed lejer, i den coatede udgave… det er jo det bedste, af det bedste, ikke?. 

Nu skal cyklen ud og prøves, og første tur bliver et etapeløb i Tyskland. VOTEC Gravel Fondo. Det er i Oktober. Jeg glædede mig allerede inden jeg fik lov til at låne den her cykel, nu glæder jeg mig endnu mere! Forvent en detaljeret beskrivelse af cykel og egenskaber i løbet af oktober. 

En enkelt detalje måtte jeg dog lave om på cyklen…. der manglede helt klart en DIRTY JUTLAND top cap :)