Det er weekend, det er søndag, det er tid til race

I dag står den på 4 x 188 højdemeter omkring Ulstrup ved Gudenådalen, de lokale kalder det “En forårsdag i Gudenådalen“, men selvom det er forår må det åbenbart gerne være hårdt, 752 højdemeter på nuværende tidspunkt af sæsonen, fordelt på 90 kilometer lyder i hvert fald spændende (Læs modbydeligt Red.)

Det koster 100 kroner at deltage, er arrangeret af “Lions” og overskuddet går til lokale foreninger og børnehjemmet Ethandweni i Zimbabwe. Dejligt når cykling og velgørenhed kan gå hånd i hånd. I går blev der lovet let skyet, når jeg kigger ud af vinduet nu, ser der rigtigt solskinsagtigt ud, lad os håbe det holder hele dagen.

Vi ses på bakkerne