5. juni er for mange kendetegnene for at være en mærkedag i Danmark. Foruden at være Grundlovsdag og dermed fejringen af demokratiet og vort lands grundlov er det som bekendt fars dag. I Fredericia er det samtidig den dag på året, hvor motionscykelløbet Rands Fjord Rundt afvikles. Et cykelløb som tilbyder 4 forskellige ruter i den smukke natur omkring Fredericia og omegn. Som bosiddende i Fredericia er Rands Fjord Rundt et løb jeg rigtig gerne deltager i og jeg synes det er en fornøjelse at køre motionsløb i det landskab jeg flere gange i ugen har fornøjelsen af at træne i.

Indledning af Kristoffer Riddersholm // Løbsberetning af Daniel Vestergaard Andersen 

Ready to race!

På team AOC (altomcykling) var vi fulde af entusiasme og motivation med udsigt til at stille til start med hele 6 ryttere på den lange distance på 135 km – et stærkt hold, hvor vi motionsløb til trods havde ambition om at køre hjem med de forreste. Starten gik kl. 12 fra Fredericia C, som er det nye samlingspunkt i Fredericia. Start og målområde emmede da også af kultur og ”leben” idet byen foruden cykelløbet havde fint besøg af et enormt krydstogtskib, Celebrity Silhouette med ca. 3000 passagerer og 1500 besætningsmedlemmer. Derfor var kulissen sat og der var da også masser af tilskuere, som sendte os ryttere ud på, foruden distancen på 135 km, var der ruter på henholdsvis 17 km, 35 km og 70 km, så lidt for enhver smag, og niveau!

Foran os ventede 135 km med 18 kategoriserede bakker og over 1200 højdemeter, hvor den mest markante var Munkebjerg som skulle forceres efter ca. 100 km, hvilket nok skal sætte den bedste rytter delvis i skak. Ruterne var alle godt afmærkede med pile malet på asfalten og der var samtidig depoter fordelt på ruterne således at man kunne forsyne sig med vand, energi og frugt.
Der blev kørt stærkt fra første kilometer og i første regulære sving var der desværre også et par ryttere som røg ned lige bag mig. Feltet var ret uroligt i de første 15-20 km indtil en gruppe kom af sted. Det lykkede mig at snige mig med i gruppen på ca. 12 og der gik ikke lang tid før jeg fik følgeskab af Daniel Vestergaard Andersen fra holdet. Daniel var i øvrigt ham, som vi havde de største forhåbninger til på dagen og han skuffede ikke… her følger Daniels beretning fra løbet:

Efter en godkendt sæsondebut i Århus Rundt 133 km weekenden forinden var jeg klar til at tage kampen op med Rands Fjord Rundt 135 km, sammen med en håndfuld andre AoC ryttere. Starten gik i centrum af Fredericia kl. 12.00, og startområdet var fyldt godt op med cykelryttere, påhæng og ikke mindst en ordentlig sending krydstogtsturister, så alt i alt god stemning i startområdet, suppleret med god og hurtig betjening ved nummerudleveringen. Eneste ulempe ved at starte i centrum var manglen på velegnede steder til at lade vandet, så man kunne måske overveje at indføre en tissepause efter masterstarten havde ført feltet udenfor byen? (Daniel, det er kun proffer der holder tissepause… red.)

Redaktøren tog den obligatoriske TV føring efter løbet blev givet frit.

Efter omtalte masterstart blev der lukket op for gashåndtaget, bl.a. så redaktøren ud til at være i hopla… I den anden ende af feltet forsøgte jeg selv at gemme mig så lang tid som muligt. Det der inde i Fredericia centrum føltes som en mild brise viste sig at være væsentligt kraftigere udenfor byen, og hvis jeg skulle nå mit første delmål, at komme med de forreste til Munkebjerg, så skulle der spares lidt på krudtet.

Efter at være kørt nord ud af Fredericia bevægede feltet sig sydvest over mod Kolding, hvor en mindre gruppe fik vristet sig løs. De blev langsomt men sikkert spolet ind igen, primært af en yderst velkørende Kristoffer Riddersholm. Således var der samling da vi ramte den af undertegnede frygtede Skibdrætvej, men efter jagten blev der kørt nogenlunde roligt op over, og det samme med en efterfølgende Golfbanebakke (ved Birkmose Golfbane). Undervejs var vores ellers glimrende førerbil kørt forkert, tilsyneladende pga. en ruteændring ift. sidste år, men kun en enkelt rytter valgte at fortsætte den vej, og cadeau til ham for at køre alene resten af vejen, for vinden var som nævnt ret strid.

Fra Golfbanebakken gik det nordover og et sted længere fremme ventede ’Munken’, men der skulle vise sig at være længere end jeg umiddelbart havde regnet med. Undervejs var der flere angrebsforsøg, primært fra nogle ihærdige licensryttere. De var stærke nok til at slå hullet, men ikke helt stærke nok til at holde det. Hvorom alting er nåede vi samlet frem til Ibækvej, ned forbi golfbanen i Vejle (golfbaner skal åbenbart altid ligge ved bakker).

For de der ikke kender den; Ibækvej er en ret svær nedkørsel med smalle veje, skarpe sving, dårlig asfalt og sand og sten i svingene. (Se den evt. på YouTube HER) Når man dertil ligger modkørende trafik er det en lidt farlig kombination, især når folk har meget travlt med at komme ned (personligt havde jeg intet hastværk med at nå Munkebjerg). Det kostede desværre et par styrt, men begge mand slap vist nogenlunde uskadt fra det.

En venlig reminder, løbet afgøres opad, ikke nedad.

Munkebjerg er en populær stigning og indgår i flere motionsløb og mange af dem inkluderer også benævnte nedkørsel, fordi man så undgår at komme ind i Vejle centrum. Derfor skal der herfra lyde en opfordring til deltagerne at man prioriterer sikkerheden lidt højere ned ad Ibækvej. De få meter der kan vindes nedad har sjældent nogen betydning når Munkebjerg skal forceres lige bagefter. (Et ekstra skilte med “farlig nedkørsel kunne også hjælpe med at folk tager toppen af farten).

Styrtet på nedkørslen betød at gruppen blev splittet allerede før Munkebjerg begyndte, men mon ikke den var blevet delt alligevel, vi var i hvert fald flere der havde svært ved at nyde den flotte opkørsel gennem skoven. Desværre for TeamAoC punkterede Kristoffer, vores absolut bedst kørende mand, på Ibæk Strandvej. Personligt var jeg sidste mand (af de ikke-styrtende) over knolden, men det passede lige med, at jeg på toppen blev samlet op af en velkørende Martin Lundbye fra 3650Cycling, som var af dem der havde været en tur i asfalten. Det virkede nu ikke til at genere ham, for han satte en fornuftig fart resten af vejen til Fredericia, hvor vi undervejs endda indhentede og passerede 3 mand. Der skal lyde en stor tak herfra for at blive bugseret i mål.

Undervejs havde jeg god tid til at studere mottoet på Martins trøje; ”The only pain is Champagne” – et postulat jeg ikke selv var helt enig i, og det tror jeg heller ikke Martin var de sidste 15 km. Alt i alt var det et rigtigt godt løb på en kuperet og vindblæst rute med begrænset trafik. Det var dog lidt ærgerligt at ruteændringen ikke var koordineret med førerbilen, ligesom enkelte sving godt kunne have brugt en hurtig fejning når man alligevel er ude med skilte. Det kostede et styrt undervejs. Men stor ros for de overordnede rammer og udfordringen med start og mål inde midt i Fredericia centrum blev løst fint, rytterne blev gelejdet fint både ud og ind.

 

 

forsidelogo