I går kørte Ultra Cykelrytteren Michael Knudsen 161 gange opad Pøt Mølle som afslutningen på en pænt skør uge, der resulterede i en TSS på 2200+, (for dem der ved hvad det betyder) – for dem der ikke ved det, så er det en nørdet måde at beskrive en MEGET hård cykeluge på. Det lyder hårdt, men det bliver nok endnu hårdere når Michael til sommer begiver sig ud på Red Bull Trans-Siberian Extreme; 9200 km, fra Moskva til Vladivostok. 

Tekst & Foto: Uggi Kaldan

Ultra cykling – ingen ved rigtigt hvad det er… 

Distancen der skal til for at et event kan kaldes ultra cykling er noget mere flydende end den er i f.eks. Ultra løb (ethvert løb der er længere end et Marathon) eller Ultra Triathlon (Længere end Ironman). Et cykelløb længere end 160km bliver nogle steder refereret til som Ultra Cykling. Distancen kaldes populært “a century”, en meget populær distance i USA, hvor 100 miles er 160 km. (Century = 100 red.)

Men events med 160km ruter (og mere) er dog så almindelige i cykling, derfor synes grænsen at være sat for lavt, nogle mener det skal være over 200km (hvilket dog heller ikke synes at være specielt langt på cykel). 300 og 320 km er også nævnt som nedre grænse nogle steder, men der findes altså ikke en fast defineret minimums længde. 

Til gengæld er der enighed om at tiden skal køre fra man starter til man slutter, og derfor er f.eks. Tour de France ikke en “Ultra Cykling” event, med mindre de altså skulle tilføje en etape på +300 kilometer, i så fald ville den ene etape så være et ultracykling event. 

Melfar, RAAM og Red Bull Trans-Sibirien

Herhjemme er det nok mest kendte Ultra Cykel Arrangement Melfar24, hvor man på 24 timer skal køre så mange kilometer så muligt. Melfar er i øvrigt også kval løb til et andet kendt Ultra Cykelløb, Race Across America, også bare kaldet RAAM (Danske Claus Robl har skrevet om at køre RAAM på AoC HER).

Nå, men i de her tider hvor folk ikke kan få det vildt nok, så er RAAM selvfølgelig heller ikke vildt nok for alle, så i 2013 besluttede en flok galninge sig for at organisere et løb fra Moskva til Vladivostok, og i forsøger to danskere så for første gang at gennemføre galskaben (ja, faktisk måske 3… men det er ikke helt officielt endnu om det kommer til at ske). 

Som det ses kan man følges ad i verdens længste etapeløb, her 7. etape fra Novosibirsk til Krasnoyarsk i 2015 Photo © Jaanus Ree / Red Bull

Som det ses kan man følges ad i verdens længste etapeløb, her 7. etape fra Novosibirsk til Krasnoyarsk i 2015 Photo © Jaanus Ree / Red Bull

Hvorfor er Red Bull Trans-Sibirien sjovere at følge med i end RAAM?

Helt kort – RAAM er én lang Time Trail, mens Red Bull Trans-Sibirien mere er et regulært cykelløb, med etaper, fælle start, mv. Kvalifikationen er dog lidt mere kedelig end til RAAM, man kan nemlig slet ikke kvalificere sig, i stedet kan man sende en ansøgning. Hvis du føler du er i stand til at cykle 9200km på 14 etaper mens du klatrer ca.79 kilometer, så sender du en motiveret ansøgning til løbsledelsen, som så sammen med Red Bull vurderer om man skal have chancen og det er altså officielt lykkedes to danskere at komme på startlisten. 

Som sagt er der 15 etaper, og længden varierer fra 300km til 1400 km, modsat RAAM starter løbet altså i forskellige målbyer ca. 15 gange, hvor man følges ud af byen med de lokale cykelklubber og i det hele taget lidt festivitas og fest, som man ellers ikke ser ved RAAM, hvor deltagerne jo ankommer i de forskellige checkpoints med meget stor tidsforskel, og holder pauser på vidt forskellige tidspunkter. 

I Trans-Siberia er det helt anderledes, her starter man samlet, og det betyder også at det faktisk er reelt cykelløb der køres, man må f.eks. gerne ligge på hjul, og der pengepræmier til vinderne af de enkelte etaper. Der er også tidsgrænse, således at man skal nå i mål senest et fast antal timer efter vinderen, man kan altså for alvor komme i problemer hvis man bliver sat på en etape, mens resten af gruppen kører væk. 14 mand kan køre en del tid fra en solo rytter på f.eks. 600 km. 

I praksis betyder det at det er et noget mere taktisk løb at følge med i, og det betyder også at deltagerne skal køre meget taktisk. Man kan ikke bare forberede et fast watttal hjemmefra og et antal “stints” man vil køre, man bliver i høj grad også nødt til at adoptere sig til hvordan de andre deltagere kører, Michael Knudsen siger han især glæder sig til den udfordring, men at det naturligvis også er det der kan betyde at man ryger ud af løbet. 

Red Bull Trans-Siberian Extreme stages 2017

I år ser løbet ud som herunder, med start d.18. Juli og mål i Vladivostok d.10. August.

Dag 1:  START i Moskva – Москва́ (411 km)
Dag 2: Nizhny Novgorod – Ни́жний Но́вгород (379 km)
Dag 3: Kazan – Каза́нь (694 km) 
Dag 4: 
Dag 5: Perm – Пермь (333 km)
Dag 6: Ekaterinburg – Екатеринбу́рг (319km)
Dag 7: Tyumen – Тюмень (614km)
Dag 8: 
Dag 8: Start klokken 20:00 – Omsk – Омск (513km)
Dag 9: 
Dag 10: Novosibirsk – Новосиби́рск (512 km) 
Dag 11: 
Dag 12: Krasnoyarsk – Красноя́рск (1063 km)
Dag 13: 
Dag 14: Irkutsk – Иркутск (HVILEDAG)
Dag 15: Irkutsk – Иркутск (446 km)
Dag 16: Ulan Ude – Улан-Удэ (660 km)
Dag 17: 
Dag 18: Chita – Чита (1368 km)
Dag 19: 
Dag 20: 
Dag 21: Svobodny – Свобо́дный (754 km)
Dag 22:
Dag 23: Khabarovsk – Хабаровск) (759 km)
Dag 24: MÅL i Vladivostok – Владивосток

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

Der plejer at være godt fremmøde når Michael laver et event som i går, men vejret gjorde at folk ikke blev så længe © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Stålsat vilje, talent, fundraising og lidt held

Det er ca. de faktorer der skal til hvis overvejer at udfordre dig selv med det pt. ultimative Ultra Cycling eventyr. Hvis du har bevist at du kan cykle langt og er lidt skør, så kan du sende en ansøgning og hvis du er heldig kan du så få en plads, så skal du så betale startgebyret, der ligger på den gode side af 100.000 kroner, hvis du er tidligt ude (Ja, Red Bull Trans-Sibirian har rent faktisk en early bird rabat…). 

Det lyder måske af meget, men du får faktisk valuta for pengene. I Trans-Siberian er det organisatorerne der står for det praktiske, så med i startgebyret følger en autocamper, chauffører, forplejning, overnatning, osv. osv. Det er altså den fulde pakke du køber, du skal bare sørge for at fragte dig selv og dit grej til start, og så må du have én ven med. Ham / hende er der i øvrigt også betalt for. 

Men 100.000 kroner er selvfølgelig en sjat penge for de fleste, så derfor kan man jo se om man ikke kan rejse nogle af pengene via sponsorer og fundraising, og udover at cykle langt, så er Michael Knudsen rigtig god til at finde på sjove events der kommer i medierne, hvilket i øvrigt også er grunden til at AoC skriver den her artikel. 

5 gange Everest – på en uge. 

Ligesom at køre “a century” som altså er 160km, så kan man også køre “en Everest” – og ja, rigtigt gættet, det handler om at klatre. Helt præcist 8848 meter indenfor 24 timer. De fleste synes det er udfordring nok i sig selv, men det er også noget mange kan klare. Så i stedet for startede Michael i mandags med at bestige Everest (på cykel) 5 gange på en uge, bl.a. ved at bestige Alpe d´huez på BKool et latterligt antal gange. 

Rosinen i pølseenden, den 5 bestigning af Everest var så i går, på Pøtten, der skulle forceres 161 gange før den 5. Everest var i hus. Med Michaels egne ord var den uden sammenligning den hårdeste omgang cykling han havde udsat sig selv for i lang tid. AoC tog ud og besøgte ham og kørte et par ture op og ned ad Pøtten på én af den fine BMC cykler der var stillet til rådighed. 

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

Ganske fine lånecykler fra BMC med skiver, det var perfekt på en dag som i går © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Det var koldt! Nu er cowboybukser og vindjakke naturligvis heller ikke det bedste cykeltøj der findes, men man fik en ret god fornemmelse af at det var en hård omgang, og det altså noget andet at køre 161 gange op og ned af en bakke på 14%, end 8+ gange opad Alpen (indendørs). Jeg har ikke lyst til at gøre nogen af delene, men skulle jeg vælge, så blev det 100% sikkert Alpen på BKool. 

Da vi ankom var det også tydeligt at selv en super positiv og overskudsagtig person kan blive træt af livet når fingrene og fødderne bliver kolde, heldigvis havde hans crew masser af ekstra tøj med, mens en stafat var ude og finde vinterstøvler til supermanden, da hans egne var blevet gennemblødt efter omkring 60 bestigninger. 

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

Kolde hænder, men Michael Knudsen er ikke en quitter © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Da vi rullede med Michael umiddelbart efter billedet ovenfor er taget var der i hvert fald tydelig glæde at spore over tørre handsker! Han kunne også afsløre at tanken var ved at være godt tom her efter en ret hård uge, og der derfor blev kørt 100% på gefühl og ikke efter watt! Virkelig imponerende med overskud og godt humør, selv efter 110 gange på Pøt Mølle, det var der vi rullede lidt med Michael. 

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

En glad mand på vej opad Pøt Mølle for 110. gang, imponerende humør! © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Støt projektet

Skulle du have lyst til at sponsorere Michael i hans skøre projekt eller som privatperson at smide lidt i kassen, så skal du være mere end velkommen, Michael er lidt over halvvejs med at rejse de penge der er brugt / skal bruges på turen, så alle tilskud modtages med åbne arme. 

Du kan følge med i projektet og info om sponsorering + støtte på hans Facebookside: www.facebook.com/LevelupLifeTV/

PØJ PØJ til Michael og Peter Sandhold der skal køre på tværs af Rusland i 2017, skørt og fedt projekt, vi glæder os i den grad til at følge med. 

De andre danskere der kører med i 2017 er: 
Peter Sandholdt – hans facebookside kan du se her: www.facebook.com/petersandholtultracycling/
XX – endnu ikke bekræftet dansker, mon ikke det snart bliver officielt. 

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

Selv med mange folk der var ude og køre med, så handler en udfordring med at køre Pøt Mølle 161 gange i sidste ende om én selv © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk