Der er nogle fordele ved at bruge alt for mange timer på at drive en cykelblog som AltomCykling.dk

Èn af dem er at man engang imellem får en håndfuld produkter i hånden, som man så lige kan teste engang. Det skete f.eks. i forrige weekend, da jeg var ude og fotografere til Post Cup Cross i Aarhus (tryk på link og læs vores redaktørs beretning derfra). Jeg havde ikke lige fået noget mad med hjemmefra og var sgu blevet lidt sulten. Tilstede ved arrangementet var Seamus Grannell, også kendt som Mr. SIS i Danmark. Han havde en lille stand hvor han solgte energi – og jeg kunne godt lige bruge en proteinbar – det kan man jo næsten altid ikke?

Det er jo noget HELT andet at spise en protein bar, end at spise f.eks. en almindelig chokoladebar. Jeg har læst man kommer i god form, nærmest bare af at spise proteinbarer… eller noget…

Uggi – du skal prøve de her nye mintbarer, det er fandme gode!

Nå men Seamus var hurtig og fangede den sultne redaktør lidt “of guard” – jeg havde nemlig ingen kontanter med, og spurgte derfor om Seamus kunne klare noget mobile pay. Men så var det at det pludselig gav lidt bonus at drive blog. – “Uggi, tag da lige en håndfuld, så kan du jo skrive lidt om dem på bloggen hvis du kan li dem“. Det var ikke dumt tænkt, for de her proteinbarer smager ret godt, så nu, inden jeg spiser den sidste, må jeg hellere lige få skrevet lidt om dem.

Det er klart hvis man ikke kan li mint, så er den her bar nok ikke ligefrem fantastisk, kan man godt li mint, så tror jeg de er et hit. Jeg spiser i øvrigt både proteinbarer efter træning og  når jeg kører længere ture på cyklen, og her er den her SIS også glimrende. Jeg kan godt li det ikke bliver alt for klistret når man er på rammen. SIS Rego Mint/Chocolate rammer en god balance mellen at være til at tygge, og dermed sluge, men virker samtidig ikke alt for tør, det kan jeg godt li.

Overall, det er en af de bedre proteinbarer, jeg har smagt.

Det er naturligvis min helt egen subjektive holdning. Ligepræcis med smag og konsistens er det jo ekstremt individuelt hvad folk er til. Kan man li mint og chokolade, så er den her SIS bar dog klart værd at tjekke ud. En hurtig søgning på google giver adskillige muligheder for at finde en butik der forhandler dem.

Nu vil jeg spise den sidste bar på lager, som jeg virkelig har gjort mig umage for ikke at spise, inden jeg fik taget billede til artiklen her, og så tage ud og cykle lidt!

Baren får en anbefaling herfra, og tak til Seamus for testvarer, de var en lille lifesaver på dagen, og let vanedannende… men proteinbarer er jo sunde, ik´? :)

SIS Mint Chokolate Rego Protein Bar © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk 2014

SIS Mint Chokolate Rego Protein Bar © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk 2014