Vintertræning med mulighed for at vinde point og ære, lyder det ikke noget sjovere end rulleskift og følelsesløse tæer? Det synes vi her på redaktionen, så da redaktøren blev inviteret til Randers for at prøve kræfter med 6.afdeling af Randers Cykelklubs – “Vinter Prestige Cup” –  sagde han selfølgelig ja tak!

Selve konceptet

Idéen er ligeså simpel, som den er god. Den ugentlige søndagstur på cyklen, er lavet til en cup i 10 afdelinger. Der er 2 felter til start. Et felt til motionister (altså ikke licensryttere mv.), der får lov at starte 2 minutter før anden del af feltet, hvor de hurtige ryttere sidder. Der køres improviseret masterstart ud af Randers, hvorefter løbet gives frit. Som ved alle motionsløb, hvor der ikke er afspærret, skal almindelige færdselsregler følges, og det blev de. Respekt for organiseringen af den del RC 1910! Læs mere om idéen og konceptet på Randers Cykelklubs hjemmeside. Alle må køre med, men man skal selvfølgelig kunne finde ud af at køre på cykel. Hvis du ikke lige bor i nærheden af Randers, så tag idéen med til din egen klub, den kan sagtens tåle at blive kopieret.

Redaktørens første sidsteplads

Det måtte jo ske før eller siden, at jeg fik stillet op i et løb, der var lidt for stor en mundfuld, men ingen sidsteplads uden undskyldninger. Jeg vidste egentlig godt jeg skulle ud og køre Prestige Cup søndag, alligevel kunne jeg ikke lade være med at sige ja, da Hans, redaktøren for Cykelmagasinet, spurgte om jeg ikke skulle med ud på 10 omgange bakke interval træning, over en 50 højdemeters, 6,6% bakke uden for Aarhus (Ormslev bakken) om lørdagen. Rigtigt fin træning, men ikke ligefrem en god idé, dagen inden man skal følge med et felt i licens(trænings) tempo.

For at gøre ondt værre fik jeg også sagt ja til at opvarmningen om søndagen, skulle gå fra Aarhus til Randers, med en flok licensryttere. Jeg havde nok tænkt at det ville være i stille og roligt tempo, det endte med at blive 40 kilometer med ca.30 i snit. Alt i alt fik jeg nok brændt lige lovligt meget krudt af inden løbet overhovedet startede.

Sat på de første 4 kilometer

Løbet gik da også derefter – jeg kunne sidde med gruppe et, i ca.15 minutter, jeg forsøgte at komme op midt i feltet og slappe lidt af der, så elastikken ikke blev for lang i svingene, men måtte sande at benene bare ikke var der til at følge med. Først blev jeg helt sat, men fik mig så kæmpet op til en anden rytter der også var siet fra. Jeg måtte melde pas på føringer, men det tog han heldigvis pænt, og trak mig fint rundt (lidt heldigt jeg kunne følge med, da jeg overhovedet ikke kendte ruten, og den er ikke skiltet). Vi fik indhentet en juniorrytter, som jeg gætter på var ca.12 – 14 år gammel, han satte sig også på hjul.

Herfra gik det hæderligt (trods lidt krampe i begge ben) hen til den sidste rundstrækning, her måtte jeg igen slippe og køre mit eget tempo – jeg nåede dog rundt, så jeg lige kunne se ryggen af mine 2 følgesvende på den sidste afgørende stigning (Svinding Skovvej) op til målstregen – og kom i mål med æren i behold synes jeg, meeen med et lidt irriteret ego.

Løbet blev i øvrigt vundet med overbevisende margin af Mads Würtz, som jeg så køre forbi mig, og ind på sidste stigning, netop som jeg skulle ud på min sidste omgang inden mål. Her havde egoet ingen problemer, det gør ikke noget at blive sat en omgang af en kontinentalrytter… og hans lillebror, der kom lige efter på en 3. plads, der er fart i de drenge.

Laaaang tur hjem – det skal prøves igen!

Som en sidste krølle på halen mistede jeg igen feltet på vej hjem, og kom til at køre forkert så træningsturen endte på 140 kilometer – lidt i overkanten på en dag, hvor man starter med trætte ben. Men altså, undskyldninger holder jo kun, hvis man kan vise, at man under andre forudsætninger kan gøre det anderledes. Jeg må forsøge igen, med udhvilede ben. Målsætningen er at holde med gruppe 1 hjem, mon ikke det kan lade sig gøre.

AltomCykling.dk anbefaler helt klart alle klubber ude i landet at overveje en form for konkurrence a la Prestige Cup som en del af vintertræningen, det ER sjovt at ligge og køre lidt om kap, også selvom man bliver nummer sjok.

Tak til RC 1910 for at lade mig køre med og få en god oplevelse – i den forbindelse kan jeg i øvrigt anbefale alle at tjekke deres rigtigt fede arrangement “Randers Bike Week” ud – vi anmelder 2012 udgaven senere på året, her på bloggen.